Nutidens teknologi hjælper med at løse fortidens mysterier
Det kan godt være, at det er mere end 100 år siden, at han spredte skræk og rædsel i Londons gader. Men når ny forskning afslører Jack the Rippers identitet, trækker det overskrifter i hele verden.
Det samme gælder også, når arkæologisk gravearbejde i Grækenland fører til et ukendt gådefuldt kammer fra Alexander den Stores tid, som skaber forventninger om, at det kan have tilhørt herskerens hustru. Og det gælder også, når gåden om Richard IIIs død bliver løst efter mere end 500 år.
Opret abonnement på BT PLUS og læs historien om nutidens teknologi, som hjælper med at løse fortidens mysterier.
Det kan godt være, at det er mere end 100 år siden, at han spredte skræk og rædsel i Londons gader. Men når ny forskning afslører Jack the Rippers identitet, trækker det overskrifter i hele verden.
Det samme gælder også, når arkæologisk gravearbejde i Grækenland fører til et ukendt gådefuldt kammer fra Alexander den Stores tid, som skaber forventninger om, at det kan have tilhørt herskerens hustru. Og det gælder også, når gåden om Richard IIIs død bliver løst efter mere end 500 år.
En del af nyhedsinteressen for de gamle gåder ligger selvfølgelig i, at fundene kan omskrive historien, som vi kender den. Men i lige så høj grad i betagelsen af, hvad nutidens teknologi kan give af svar - meget detaljerede svar - på fortidens mysterier.
Dorthe Dangvard fra Syddansk universitet forstår godt fascinationen. Og har den selv. Hun er antropolog og videnskabelig assistent ,tilknyttet universitetets retsmedicinske institut og har netop været med til at afsløre nyt om et kraniefund på Vestfyn. Som viste sig at være 3.500 år gammelt. Og at tilhøre en ung mand på mellem 18 og 25 år. Med en tumor i hjernen.
- Det er vildt avanceret, hvad man kan i dag, siger hun.
Den nye teknologi, der er taget i brug i den arkæologiske verden, er primært dna-analyse og CT scanning.
Gåden om Jack the Ripper blev således knækket ved hjælp af dna fundet på et blodplettet sjal, som tilhørte Rippers fjerde offer. På baggrund af moderne dna-teknik var det muligt at identificere to personers dna på sjalet. Det ene tilhørte den afdøde. Det andet Aaron Kosminski, den mand som den gang var en af politiets hovedmistænkte, men som gik fri på grund af manglende beviser.
Dna-teknik har også været brugt i forbindelse med fundet af det, man antog kunne være Richard IIIs skelet. Selvom flere ting pegede i hans retning - herunder krumningen på rygsøjlen - krævede det yderligere dokumentation at kunne fastslå identiteten med sikkerhed.
- Derfor har man arbejdet med human dna. Man har uden tvivl haft dna-profiler på dem, han har været i familie med og har kunnet sammenligne med dem. Det har været et stort arbejde at få fastslået, men når det er en sag med stor mediebevågenhed, er man nødt til at være helt sikker i sin sag, siger Dorthe Dangvard.
Forskellige sværdhug
CT-scanning bruges derimod i højere grad til et detektivarbejde, der kunne være en krimi-serie værdig. CT-scannere er dybest set et kraftigt røntgen-apparat, som dels bruger kraftigere stråling, men også afgiver et computeriseret røntgenbillede i 3D.
- Og det kan man bruge til at illustrere de læsioner, Richard III eksempelvis har haft. Via scanningerne kan man lave vinkel på, hvordan de forskellige sværdhug er faldet, og hvilke våben der har været benyttet. Den viden er svær at få, når man kun står med det fysiske skelet, forklarer Dorthe Dangvard, som selv har brugt samme metode til analyse af præcis, hvordan Knud den Hellige og hans formodede bror Benedikt døde.
Angående fundet af tidligere nævnte kranium på Fyn har der dog været taget mindre højteknologiske metoder i brug.
- For at få etableret hvor gammelt det var, fik vi lavet en såkaldt kulstof 14 datering af tandmaterialet, og det gav altså en datering, som var langt ældre, end vi troede. Derudover har vi benyttet almindelig røntgen-fotografering af ham for at komme tættere på hans hul i kraniet, som viste sig at være fra en godartet tumor.
- Og med hensyn til at kunne fastslå hans alder, har vi kun haft kraniet at arbejde ud fra og ikke meget at kunne sammenligne med. For vi har i Danmark meget få kraniefund fra bronzealderen. Men udfra hans tandslid og kraniesuturer har vi altså kunnet indkredse hans alder, siger Dorte Dangvard.
