August 1943. Sabotagen mod tyskerne blev mere og mere omfattende, og til sidst brød samarbejdspolitikken helt sammen. Besættelsesmagten reagerede benhårdt, og det blev blodigt i Danmark for 72 år siden.
Augustoprøret i 1943 førte til regeringen Scavenius’ fald og dermed til et ophør af det formelle samarbejde med den tyske besættelsesmagt.
I løbet af sommeren 1943 havde der rundt om i landet været stigende uro med sabotager, strejker og store demonstrationer rettet mod besættelsesmagten.
Opret abonnment på PLUS og læs om, hvordan sammenstødet mellem befolkningen og tyske soldater resulterede i den blodige dag i august for 72 år siden.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Augustoprøret i 1943 førte til regeringen Scavenius’ fald og dermed til et ophør af det formelle samarbejde med den tyske besættelsesmagt.
I løbet af sommeren 1943 havde der rundt om i landet været stigende uro med sabotager, strejker og store demonstrationer rettet mod besættelsesmagten.
Tyskerne led nederlag på fronterne i Rusland, Afrika og Italien.
Det medvirkede i Danmark til en mere aggressiv stemning og flere sammenstød mellem befolkningen og tyske soldater.
Sabotager og strejker
I foråret 1943 begyndte modstandsbevægelsen at modtage sprængstof fra England, og fra ca. 40 sabotager om måneden steg antallet alene i juli til 100. Allerede i august var der ca. 200 sabotager.
Jernbanesabotagen på jyske strækninger var stigende, og de mange illegale blade kunne berette om sabotager og strejker.
I slutningen af juli var et tysk skib i Odense blevet saboteret. Tyskerne svarede igen med kraftig bevogtning af skibsværftet. Arbejderne ville ikke arbejde under bevogtning.
I Esbjerg gentog mønsteret sig, og tyskerne svarede igen med udgangsforbud aften og nat, såkaldt spærretid.
Urolighederne bredte sig til mange jyske og fynske byer. Der blev også strejket i Helsingør, men egentlige strejker nåede ikke til København.
Tysk modtræk
Fra tysk side var man interesseret i, at samarbejdet fortsatte med leverancer af fødevarer og fabrikation af materiel til den tyske krigsindustri.
I Rold Skov i Jylland blev modstandsmanden Erik Vangsted skudt, da han med sin gruppe blev overrasket under en våbenmodtagning. Tyskerne ændrede tidspunktet for hans begravelse, og det udløste en stor demonstration, hvor tyskerne greb ind med kampvogne.
Et andet gruppemedlem fra samme aktion blev taget til fange. I hemmelighed blev han dødsdømt og henrettet i København. Hans lig blev ført til Tyskland.
Når tyskerne senere henrettede dødsdømte modstandsfolk, lagde de ikke skjul på, hvad der var sket, når nu det officielle samarbejde var afbrudt, og der skulle nu demonstreres magt.
Sabotage i København
Alle med interesse for besættelsestiden kender sabotagen mod udstillingscenter Forum på Frederiksberg.
I lighed med flere af de øvrige sabotageaktioner hen over sommeren 1943, blev aktionen mod Forum tilrettelagt i radioforretningen Stjerne Radio, Istedgade 31 på Vesterbro.
Radioforretningen var etableret af Carl Munck i 1942, og meget hurtigt blev den mødested for danskere med antitysk holdning. I baglokalet blev der fremstillet mange illegale blade.
Brødrene Ove og Børge Munck samt Josef Søndergaard hjalp til i forretningen. Ikke kun i ekspeditionslokalet med at sælge grammofonplader samt radioapparater og grammofoner, men lige så meget med illegale aktiviteter i baglokalet.
Det var en udsøgt spøg i forretningen at holde øje med, om en deling tyske soldater var på vej fra Hovedbanegården ad Istedgade mod Alsgade Skole. Når kolonnen var tæt på forretning, lød der pludselig høj engelsk militærmusik fra en højttaler.
Pladen, der blev afspillet var ’It’s a long way to Tipperary’. Det er utroligt svært under march ikke at falde i takt med musikken.
Det lykkedes mange gange at få tyskerne til at gå i takt til musikken, under stor jubel fra personalet og de mange på gaden, der overværede optrinet.
At man også ’kom til’ at gengive BBCs danske udsendelser via højttaler ud på gaden og i vinduet viste europakort med tysk tilbagetog, viser bare lidt mere om holdningen i forretningen.
Gruppen i Stjerne Radio havde fået kontakt med faldskærmsagenten Poul Hansen ’Jelly’.
Han skaffede britisk sprængstof, og det blev bl.a. anvendt, da man sprængte Forum.
Værnemagten havde rekvireret Forum til brug for indkvartering, men den 24. august 1943 blev de planer forpurret.
Midt på dagen gik fem mand i aktion. Personalet blev holdt op og sprængstoffet, der var skjult i en ølkasse, blev båret ind og anbragt.
Aktionen var en succes. Ikke mindst på grund af den store omtale og fordi det ’halve København’ skulle forbi og se på skaderne.
Stjerne Radio
En måned før havde man udført en sabotage mod bilfirmaet Citröeén i Sydhavnen. Det var ved den lejlighed, at et af gruppens nyere medlemmer, Jørgen Haagen Schmith fik sit tilnavn ’Citron Schmith’. Senere mere kendt som ’Citronen’.
Han var kommet i en god snak med personalet i radioforretningen, da han ville købe en modtager.
Gruppen omkring radioforretningen blev oprindelig dannet via kontakter i Garderforeningen. Det var først i begyndelsen af august 1943, at man mente, det var på tide, at organisationen ’officielt’ fik et navn.
Man havde tidligere talt om, at man kunne kalde gruppen for ’Niels Ebbesen’ eller ’Holger Danske’.
Den egentlige navngivning foregik hos den meget aktive sabotør, lægen Hans Keiser-Nielsen ’Doc’, der boede Overgaden neden Vandet 51B 3.tv. på Christianshavn.
Keiser-Nielsens lejlighed blev i lange perioder anvendt som logi og tilholdssted for mange modstandsfolk. Josef Søndergaard ’Tom’, der havde været Finlands-frivillig i 1940, var blevet ’Holger Danske’s første leder.
Det forventede brud med samarbejdspolitikken kom, da regeringen den 28. august 1943 om eftermiddagen nægtede at gå ind på tyskernes krav om dødsstraf for sabotage, besiddelse af våben/sprængstof og angreb på medlemmer af værnemagten.
Der var også krav om forbud mod forsamling af mere end fem personer og forbud mod strejker, og tyskerne forlangte at overtage pressecensuren m.v.
Som forventet reagerede tyskerne hurtigt. Næste morgen blev operation Safari igangsat, herunder afvæbning af den danske hær og flåde. Det kom til kamphandlinger ved flere danske kaserner, hvor 23 danskere blev dræbt.
Efter ordre fra viceadmiral Vedel søgte flere orlogsfartøjer til Sverige, og mange skibe blev sænket på Holmen i København.
Hovedparten af de internerede kommunister blev overført til en koncentrationslejr i Tyskland.
Alle danske soldater og officerer blev interneret, og 250 fremtrædende danske statsborgere blev taget som gidsler i et forsøg på at sikre, at befolkningen holdt sig i ro.
Den tyske øverstbefalende i Danmark, General der Infanterie Hermann von Hanneken, beordrede ledende embedsmænd og repræsentanter for pressen til sit hovedkvarter på Nyboder Skole på Østerbro, hvor han meddelte konsekvenserne af den ændrede situation.
Medlemmer af gruppen fra Stjerne Radio havde i øvrigt i august 1943 forøvet sabotage mod en radiomast og et telefonkabel med tilknytning til kommandocentret på Nyboder Skole.
Tyskerne overtog regeringens beføjelser. Den danske regering anmodede kongen om at måtte fratræde, men kong Chr. X ville ikke modtage anmodningen, så formelt fratrådte regeringen først den 5. maj 1945.
’Holger Danske I’ opløses
I september 1943 følte flere af gruppens medlemmer, at jorden brændte under dem, og de flygtede til Sverige. Meningen var, at de ville vende tilbage.
I Sverige kunne gruppens medlemmer ikke falde til ro, og de vendte efter et stykke tid tilbage til Danmark, men nu som illegale.
Radioforretningen blev videreført af familien, men tyskerne og deres danske sympatisører glemte ikke Stjerne Radio. Flere gange blev forretningen udsat for hærværk, og to gange blev forretningen sprængt i luften.
Holger Danske fortsatte med ny ledelse fra efteråret 1943. Enkelte fra den første organisation, senere benævnt ’Holger Danske I’, fortsatte i det, der senere blev kendt som ’HD II’, og mange nye folk kom til.
Stjerne Radio i Istedgade 31, der eksisterede fra 1942 til 1966, blev nærmest synonym med den første modstandsorganisation ’Holger Danske’ og tiden omkring Augustoprøret og den efterfølgende militære undtagelsestilstand fra 29. august til 5. oktober 1943.
