Datteren til 84-årige Else Schmelling står nu frem med skarp kritik af Herlev Hospital, efter Else Schmelling blev smittet med en farlig bakterieinfektion på hospitalet - og ikke fik det af vide før et år efter.

Mangelfuld rengøring, lempelig omgang med hygiejnen og – værst af alt – hemmeligholdelse af en farlig bakterieinfektion.

Datteren til Else Schmelling retter nu en benhård kritik mod Herlev Hospital, hvor den 84-årige kvinde ad flere omgange var indlagt, inden hun 3. maj døde af et hjertestop.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele temaet om bakterier på sygehusene og få adgang til alt indhold på BT PLUS. Husk ... 1. måned er gratis - herefter 29 kr. per måned uden binding.

Læs også:

  • Eksperter slår alarm: Bakteriebombe på sygehuse
  • Sådan skal VRE-bakterier håndteres
  • Læger og sygeplejersker glemmer at vaske hænder


Mangelfuld rengøring, lempelig omgang med hygiejnen og – værst af alt – hemmeligholdelse af en farlig bakterieinfektion.

Datteren til Else Schmelling retter nu en benhård kritik mod Herlev Hospital, hvor den 84-årige kvinde ad flere omgange var indlagt, inden hun 3. maj døde af et hjertestop.

Mareridtet tog sin begyndelse i januar 2014, hvor Else Schmelling blev indlagt på Herlev Hospital uden for København, fordi hun havde problemer med lunger, nyrer, opkast og diarré. Hun blev behandlet og sendt hjem igen. Men hverken hun eller datteren vidste, at hun i 2014 blev smittet med VRE-bakterien, som kan være livsfarlig for ældre og svage patienter. Det havde ingen læger fortalt dem om.

Et år senere, i april 2015, kom sandheden frem, da Else Schmelling blev indlagt med lungebetændelse og pludselig skulle i isolation, fordi ‘hun havde en bakterie’.

BT har fået aktindsigt i journalen, og her beklager en navngiven læge da også Else Schmellings isolationsforløb med andre smittede patienter. Hospitalet vidste nemlig ikke, om hun stadig var smittet, men valgte alligevel at isolere hende sammen med andre.

»Vi er i chok over den behandling, vores mor fik. Det har slet ikke været et okay forløb. Jeg er mest af alt rasende,« siger Birgit Schmelling, som ikke selv længere har lyst til at være patient på Herlev Hospital.

Delte stue med smittede

Som BT i dag beskriver, er der sket en eksplosion i antallet af VRE-smittede de seneste to år.

VRE står for Vancomycin resistente enterokokker. Enterokokker, som findes naturligt i tarmen, kan være skyld i en række infektioner i kroppen. Antibiotikummet Vancomycin er den primære behandling ved den type infektioner, og derfor er stigningen i antallet af VRE-bakterier et stort problem. Det betyder, at selv simple infektioner pludselig ikke kan slås ned og i sidste ende kan blive livsfarlige.

Det største kritikpunkt for familien er, at Else Schmelling blev lagt i isolation sammen med andre VRE-smittede patienter. De lå kun to på stuen ad gangen, men under hendes indlæggelse nåede flere forskellige patienter at ligge i sengen ved siden af. Det skete til trods for, at der i journalen klart står, at hospitalets mikrobiologiske afdeling anbefalede, at hun kom i isolation på enestue.

»Det er helt okay, at hun bliver isoleret, så man undgår en eventuel risiko for at smitte andre, men hvorfor skal hun ligge sammen med en eller flere, som kan smitte hende igen? De vidste jo slet ikke, om hun stadig havde bakterien,« lyder anken fra datteren.

Isolationsskiltet på døren til den stue, hvor Else Schmelling lå med andre patienter. Skiltet viser, at overtrækskitler og handsker er et krav for personalet. Foto: Privat
Isolationsskiltet på døren til den stue, hvor Else Schmelling lå med andre patienter. Skiltet viser, at overtrækskitler og handsker er et krav for personalet. Foto: Privat
Vis mere

Personale brød isolationen

Det var tre nye bogstaver for Birgit Schmelling, da hun hørte om VRE, og det udløste en bekymring. For gennem det seneste år havde hun passet sin mor, som hun bor meget tæt på, og spørgsmålet var, om hun nu selv var blevet smittet? Hvad betød det for hende? Det var sparsomt med informationer fra hospitalet, men internettet afslørede, at bakterien kan være i kroppen i op til et år.

»Den ene læge fortalte os, at han slet ikke kendte til bakterien, og det var nyt for ham, at den kan være i kroppen så længe. Vi troede, han lavede sjov,« fortæller datteren.

Birgit Schmelling er dybt chokeret over den måde, hendes mor er blevet behandlet på under indlæggelsen på Herlev Hospital. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Birgit Schmelling er dybt chokeret over den måde, hendes mor er blevet behandlet på under indlæggelsen på Herlev Hospital. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

På hospitalet fik Birgit Schmelling besked på, at hun kun måtte gå lige uden for stuen. Ligesom hun skulle gå direkte ned til sin bil, når hun skulle hjem, for at undgå at sprede bakterien.

På to-sengsstuen havde de trods alt eget toilet for at begrænse smitten. Men datteren fortæller til BT, at døren ind til isolationsstuen ofte stod åben, og at personalet tit var i kontakt med patienterne uden overtrækskittel og handsker, som de ellers skal iføre sig på isolationsstuer.

På stuen ved siden af Else Schmelling lå en kvinde, som var isoleret med en helt anden bakterie, men alligevel skulle de to dele fjernbetjening. Uden at være blevet sprittet af blev den altså hentet frem og tilbage mellem stuerne af pårørende.

»Personalet fulgte ikke deres eget påbud om, at de skulle være dækket til. Min lillesøster og jeg påtalte det flere gange til hinanden, mens personalet var til stede, men det reagerede de ikke på,« fortæller Birgit Schmelling og tilføjer:

»Vi var der hele tiden, fordi min mor var utryg og utilpas, når hun var alene. Rengøringen var bare en fejning af gulvet, og overflader blev kun tørret af med en klud,« siger datteren, mens hun fejer hånden hen over stuebordet og tilføjer et ‘sådan’ for at illustrere den utilstrækkelige rengøring.

Sådan så Else Schmelling ud, dengang hun var frisk. Til sidst var hun sengeliggende og kunne dårligt løfte sine arme. Foto: Privat
Sådan så Else Schmelling ud, dengang hun var frisk. Til sidst var hun sengeliggende og kunne dårligt løfte sine arme. Foto: Privat
Vis mere

Unødig smitterisiko

Som om oplevelserne med indlæggelsen i april ikke var nok, fandt familien pludselig ud af, i forbindelse med en ny indlæggelse den 2. maj 2015, at Else Schmelling pr. 10. april 2015 faktisk ikke længere havde VRE. Det vil sige, at isolationen sammen med andre patienter var unødvendig og havde udsat hende for yderligere smitterisiko.

De oplysninger mangler i journalen, blev familien opmærksom på den 2. maj. Her lød beskeden nemlig, at isolation ikke var nødvendig, fordi hun var smittefri ved indlæggelsen i april måned.

»Det er en ren hovedbanegård, og personalet har ikke styr på noget. Vi er helt omtumlede over det her forløb. Da vi spurgte ind til, hvorfor hun blev isoleret (i april 2015, red.), var svaret fra sygeplejersken: ‘Hvor skal vi ellers lægge hende hen? Der er ikke andre pladser’,« siger Birgit Schmelling.

Under sin sidste indlæggelse i maj 2015 gik Else Schmelling bort efter et hjertestop. Men hun var klar over kontakten til BT og var enig i, at der skulle fokus på området.

Den ene gang, Birgit Schmelling besøgte sin mor, så hun ud som på billedet. Familien udtrykte klar bekymring for hendes tilstand, men lægerne forsikrede om, at hendes tal var fine. Foto: Privat
Den ene gang, Birgit Schmelling besøgte sin mor, så hun ud som på billedet. Familien udtrykte klar bekymring for hendes tilstand, men lægerne forsikrede om, at hendes tal var fine. Foto: Privat
Vis mere