Retsmedicinske forskere har gravet i Richard IIIs knogler og fundet frem til, at den upopulære konge led en utrolig brutal død, da han i 1485 og Henry Tudor fra huset Lancaster ramlede sammen i slaget på Bosworth Field.
Opret abonnement på BT Plus og læs den fascinerende historie om Richard III og forskernes fund. Husk ... 1. måned er gratis!
En hest! En hest! Mit kongerige for en hest!
Dette desperate råb har William Shakespeare forfattet og puttet i munden på Richard III, som var konge af England fra 1483 til sin død i 1485. Og det er da også et langt stykke af vejen takket være Shakespeares skuespil, at Richard III er berømt, at hans knap 33 år på denne jord er beskrevet forholdsvis detaljeret.
Men nu må Shakespeares tekst og billeder vige pladsen for virkeligheden.
For tiden myldrer det frem med nyheder indenfor arkæologiens og historiens verden. Dna-prøver har afsløret Jack the Rippers identitet. Nye fund danner grundlag for ny viden om Alexander den Store. På Fyn er der opsigtsvækkende nyt om, hvad der har vist sig at være et 3.500 år gammelt kranium. Og nu er turen kommet til den engelske kong Richard III.
Retsmedicinske forskere har nemlig gravet i Richard IIIs skelet, som blev fundet under en parkeringsplads i Leicester, England i 2012, og ved hjælp af nutidens teknologi ikke alene fået løst gåden om, hvordan han blev myrdet. De har også kunnet aflive myten om, at kongen var den lille, forkrøblede mandsling, som bl.a. Shakespeare havde gjort ham til.
Voldsomme hug
Det er dét ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, som netop har offentliggort forskernes fund, der vidner om, at kong Richard III fik en brutal død. At han først fik kappet et stykke af sin skalp, hvorefter to usædvanligt voldsomme hug i hovedet var dét, der blev hans endeligt. Og at hans banemænd i en total blodrus gik amok på hans krop og hoved og tilføjede ham 11 kniv- og sværdsår, efter de havde smidt hans døende krop henover den hest, han ifølge Shakespeare så mindeligt bønfaldt om.
Det var dog ikke hesten, men kampen, der kostede Richard III kongeriget. Kampen mod Henry Tudor, jarlen af Richmond.
Rosekrigene, kalder man den 30 år lange fejde, der fandt sted i England mellem to grene af kongehuset, der sloges om tronen: På den ene side var der huset Lancaster, som Henry Tudor tilhørte. Og på den anden huset York, som Richard var en del af.
Blodet flød i lange baner på slagmarkerne, og ingen eller intet blev skånet på vejen til magtens tinder. Og Richard IIIs vej til tronen i 1483 var dog ikke ligefrem fin i kanterne.
Nevøen i fangekælderen
I 1470 mistede huset York tronen til rivalerne, og såvel Richard som hans ældre bror Edward var nødt til at flygte, indtil tronen kunne genvindes. Det skete allerede det efterfølgende år, hvor såvel kong Henry VI som hans eneste søn Edward af Lancaster døde i kamp.
Huset Lancaster havde dermed ingen direkte tronfølgere og Edvard fra huset York kunne bemægtige sig tronen, som kong Edvard IV.
Det lykkedes ham at blive på tronen helt frem til 1483, hvor hans ældste søn Edward V kun var 12 år gammel. Men den meget unge konges onkel var magtbegærlig. Så selvom tronen fortsat var i huset Yorks hænder, og Richard var udnævnt til formynder for sin nevø og dermed reelt landets øverste, indledte Richard en kampagne med henblik på at ulovliggøre hans brors ægteskab. Og da det lykkedes, var Edward og hans lillebror pludselig bastarder. Richard smed dem begge i The Towers mørke fangekælder og besteg selv tronen som Richard III. De to brødre blev aldrig set igen.
Flere massive oprør rejste sig i England mod Richard III og førte til voldsomme kampe mod den upopulære konge. Men det var altså først i august 1485, at Richard IIIs snilde og held var opbrugt.
Med Henry Tudor fra huset Lancaster i spidsen ramlede styrkerne sammen på Bosworth Field. Og selvom Richard III mødte med en hær på 8.000 mand overfor Henry Tudors 5.000, var nederlaget svært af komme udenom, da en stor del af Richard IIIs hær deserterede. Og gik over til ’fjenden’.
Opsøgte sandsigerske
Ifølge myterne opsøgte Richard III en sandsigerske før kampen. Hendes ord var: ’Hvor din spore befinder sig på din vej i kamp, skal dit hoved blive brudt på tilbagevejen’.
Og sandsigersken fik ret ifølge forskerne.
Deres teori er, at Richard III efter de første dødelige slag med et sværd, er blevet smidt henover hesteryggen, og at han dér - med hovedet hængende hvor sporerne normalt befinder sig - er blevet ramt af slag på slag af en sejrrig fjende.
- Selvom det lyder blodigt og brutalt, skal man huske, at sådan foregik kampe i middelalderen, siger professor Sarah Hainsworth fra Leicester Universitet, som har været en del af forskningsholdet.
Sværd og hellebard
- Skaderne i kraniet peger på, at han ikke bar hjelm. Og manglen på afværgemærker på arme og hænder tyder på, at han bar sin rustning på tidspunktet for sin død, siger Sarah Hainsworth ifølge Daily Mail.
Det er medicinske scannere, såkaldte CT-scannere, der er taget i brug for at løse gåden om Richard IIIs død, ligesom holdet også har analyseret de forskellige stikmærker i knoglerne for at fastslå, hvilken slags våben der blev brugt. Herfra har de bl.a. konkluderet, at de to dødelige slag stammer fra dels et sværd, dels en hellebard, et økselignende våben som blev brugt i middelalderen.
Men det er ikke kun gåden om Richard IIIs død, der nu er blevet løst. Studier af hans skelet viser også, at Richard III ikke var pukkelrygget, som Shakespeare og andre har fremstillet ham. Selvom hans rygsøjle havde en svag kurve, var det ifølge forskerne ikke en deformitet, som påvirkede hans kampevner, ligesom der heller ikke er noget, der tyder på, at han var halt.
Richard III blev den sidste engelske konge, som døde i kamp. Og Henry VII blev den første konge af Tudor-slægten.
