Successen med at afholde skønhedskonkurrencer irriterede Ekstra Bladets chefredaktør Frejlif Olsen så meget, at han i en bitter leder kaldte B.T.s arrangement for hvid slavehandel.

B.T. har altid været glad for smukke piger, og i 1920 arrangerede avisen Danmarks første skønhedskonkurrence. Dengang hed det ikke ’Miss Danmark’, men ’Frøken Danmark’.

Af kendte skønheder, som vandt i B.T.s konkurrencer, kan bl.a. nævnes skuespilleren og teaterdirektøren Karen Marie Løwert (søster til Lis Løwert) og den vidt berejste journalist Inga Marie Arvad. Sidstnævnte blev bl.a. berømt og berygtet for et interview med Adolf Hitler og hun havde tilmed en hed kærlighedsaffære med USAs senere præsident John F. Kennedy. Senere blev hun mistænkt for nazi-spionage...

LOG IND PÅ BT PLUS og få et tilbageblik på B.T.s skønhedskonkurrencer. Flere af de smukke vindere fik, med B.T. som springbræt, senere succes på både film og teater, hvilket vagte stor misundelse hos Ekstra Bladets chefredaktør Frejlif. Mød skønhederne her og deres historier her...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Successen med at afholde skønhedskonkurrencer irriterede Ekstra Bladets chefredaktør Frejlif Olsen så meget, at han i en bitter leder kaldte B.T.s arrangement for hvid slavehandel.

B.T. har altid været glad for smukke piger, og i 1920 arrangerede avisen Danmarks første skønhedskonkurrence. Dengang hed det ikke ’Miss Danmark’, men ’Frøken Danmark’ - og flere af vinderne fik, med B.T. som springbræt, senere succes på både film og teater.

1.200 piger meldte sig til B.T.s første konkurrence, hvor dommerkomiteen bestod af digteren Hans Hartvig Seedorh, skuespillerinden Bodil Ipsen, billedhuggeren Rudolph Tegner og filmdirektøren Konstantin Philipsen.

Dommernes 14 udvalgte finalister blev filmet siddende på en drejeskive, så kameraet kunne fange dem fra alle vinkler. Den færdige film med de mange skønheder blev derefter vist ved en række forestillinger i Kinopalæets biograf i København, hvor publikum skulle stemme om, hvem de syntes var den smukkeste.

BT udskrev skønhedsannonce i 1920, hvor 1200 piger meldte sig til konkurrencen. En af de heldige vindere var Inga Arvad, som senere blev journalist, og mistænkt for nazi-spionase. Foto: Scanpix
BT udskrev skønhedsannonce i 1920, hvor 1200 piger meldte sig til konkurrencen. En af de heldige vindere var Inga Arvad, som senere blev journalist, og mistænkt for nazi-spionase. Foto: Scanpix
Vis mere

Den 10. december 1920 forelå resultatet. Tusinder af biografgængere havde stemt, og vinderen blev frøken Gudrun Nielsen fra København. Den skønne Gudrun blev kronet og beriget med et kostbart og pragtfuldt halssmykke, som det hed i datidens reportage.

I 1932 vandt 19-årige Aase Clausen B.T.s skønhedskonkurrence. Aase blev ikke kun ’Miss Danmark’, men senere også udråbt til ’Miss Europa’ ved en international skønhedskonkurrence i Nice i Frankrig.

Nyheden om danske Aase, der blev valgt til Europas kønneste pige, vakte stor begejstring og national stolthed. Og hun blev hyldet af over 20.000 københavnere på Palace Hotels balkon på Rådhuspladsen i København, da hun vendte hjem fra Frankrig. En folkelig hyldest, der i dag kun opleves, når fodbold- eller håndboldlandsholdet vender hjem med medaljer. B.T. ryddede naturligvis hele forsiden for at berette om Aases eventyr i Frankrig.

Inga Arvad, journalist og skønhedsdronning.
Inga Arvad, journalist og skønhedsdronning.
Vis mere

B.T.s succes med at have ’scoret’ en ’Miss Europa’-vinder fik Ekstra Bladets daværende chefredaktør Frejlif Olsen til at spidse pennen. Irriteret og sur over al hurlumhejet omkring B.T. og de mange tusinde menneskers jubel på Rådhuspladsen, lige nedenfor hans vinduer, skrev han i en leder, at det hele mindede om hvid slavehandel. Og at det var forkasteligt, at unge piger på den måde blev groft udnyttet af B.T.

Dengang vidste Frejlif Olsen naturligvis heller ikke, at hans egen avis senere ville satse benhårdt på at vise billeder af bare damer.

Skub i karrieren

Miss Europa-titlen satte gang i den smukke Aases karriere. Hun debuterede som blåøjet heltinde i Fy & Bi filmen ’Med fuld musik’ i 1933, og senere fik hun roller i filmene ’Københavnere’ og ’Ud i den kolde sne’ fra 1934.

Af andre kendte skønheder, som vandt i B.T.s konkurrencer, kan nævnes skuespilleren og teaterdirektøren Karen Marie Løwert (søster til Lis Løwert) og den vidt berejste journalist Inga Marie Arvad. Sidstnævnte blev bl.a. berømt og berygtet for et interview med Adolf Hitler og senere en hed kærlighedsaffære med USAs senere præsident John F. Kennedy.

Der er skrevet flere bøger om forholdet mellem Inga Arvad og John F. Kennedy, og påstanden om, at Inga skulle være nazi-spion, baseret på FBIs rapporter.
Der er skrevet flere bøger om forholdet mellem Inga Arvad og John F. Kennedy, og påstanden om, at Inga skulle være nazi-spion, baseret på FBIs rapporter.
Vis mere

Inga Arvad var døbt Inga Maria Petersen, men efter sejren i B.T.s skønhedskonkurrence i 1931 tog hun navneforandring til Arvad. Under dette navn fik hun en større rolle i den danske film ’Flugten fra millionerne’. B.T. sendte hende til ’Miss Europa’-konkurrencen i Paris, hvor hun fik smag for jobbet som journalist. Og i 1935 udkonkurrerede hun alle verdens garvede rotter i journalistfaget ved at sikre sig et sensationelt interview med Adolf Hitler i Berlin.

Inga Arvads interview med Hitler blev bragt i Berlingske Tidende og solgt til alverdens aviser. Men det gav hende senere problemer i USA, hvor hun under Anden Verdenskrig fik job som journalist på Times Herald- bladene. hvor hun mødte John F. Kennedys søster Patricia.

Det var Patricia, der introducerede Inga for broderen John F. Kennedy, USAs kommende præsident. Inga og John Kennedy, der var ansat i flådens efterretningstjeneste, blev kærester, men deres forhold blev intenst aflyttet af FBI-agenter. Og da det senere kom frem, at det var Inga, der i sin tid havde interviewet Adolf Hitler, blev hun udskreget til at være nazi-spion.

Hvilket naturligvis satte en brat stopper for forholdet til Kennedy. Inga giftede sig senere med cowboy-stjernen Tim McCoy, og sammen fik parret tre børn. Hun døde 60 år gammel af kræft i 1973. Men til sin død afviste hun at fortælle om sit kærlighedsforhold til Kennedy. Der er dog senere skrevet flere bøger om forholdet, baseret på FBIs rapporter.

BT udskrev skønhedsannonce i 1920, hvor 1200 piger meldte sig til konkurrencen.
BT udskrev skønhedsannonce i 1920, hvor 1200 piger meldte sig til konkurrencen.
Vis mere