I år er det fem år siden, 36-årige Michael Nielsen døde. Skudt og dræbt af en politimand, da han flygtede i en stjålet bil.

"Mor, det siger jeg dig. Hvis han kan se sit snit til det, så skyder han mig".

Ordene falder hen over et frokostbord, hvor det klirrende bestik i et kort øjeblik er helt stille. Den mand, der ellers mere end en håndfuld gange har set indersiden af fængselsmurene, er pludselig kridhvid i ansigtet. Det er den 9. november 2009 på Hotel Ole Lundgård i Kalundborg.

- Hvis du opfører dig ordentligt og overholder loven, har den politiassistent hverken grund til at komme i nærheden af dig eller til at skyde dig. Nu må du stoppe med det kriminelle pjat, Michael. Du er langt over 30 år, siger hans mor og vifter afværgende med hånden.

Michael var ikke et af guds bedste børn. Men hans mor kæmper stadig indædt for at rense hans navn. Og for at bevise, at det ikke var tilfældigt, hvad der skete den skæbnesvangre vinternat i 2009 ...

Opret dig som BT PLUS-abonnent og læs hele den dramatiske historie her - husk første måneds abonnement er gratis.

 


Mor, det siger jeg dig. Hvis han kan se sit snit til det, så skyder han mig. Ordene falder hen over et frokostbord, hvor det klirrende bestik i et kort øjeblik er helt stille. Den mand, der ellers mere end en håndfuld gange har set indersiden af fængselsmurene, er pludselig kridhvid i ansigtet. Det er den 9. november 2009 på Hotel Ole Lundgård i Kalundborg.

- Hvis du opfører dig ordentligt og overholder loven, har den politiassistent hverken grund til at komme i nærheden af dig eller til at skyde dig. Nu må du stoppe med det kriminelle pjat, Michael. Du er langt over 30 år, siger hans mor og vifter afværgende med hånden.

 

Privat foto. Et af de sidste billeder af Michael Nielsen blev taget den 31. maj 2008, da han var med til at fejre sin mors 60 års fødselsdag.
Privat foto. Et af de sidste billeder af Michael Nielsen blev taget den 31. maj 2008, da han var med til at fejre sin mors 60 års fødselsdag. Foto: Picasa
Vis mere

Tre uger senere bliver han skudt. Ramt af fire kugler fra en tjenestepistol. En af kuglerne hamrer direkte ind i brystet og dræber ham.

- Jeg har skudt Michael Nielsen, siger politiassistenten forpustet, da han kl. 23:57:49 ringer tilbage til stationen. Det er den 30. november 2009.

 

For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn.
For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

1.677 dage senere sidder Annie Mai Nielsen bøjet over tastaturet på sin stationære computer. Med højre hånd scroller hun ned gennem et uendeligt antal hvide, tætskrevne sider på skærmen. Ovenover hendes ansigt kaster en skarp skrivebordslampe et gulligt lys ned over en række udprintede og fremkaldte fotografier på væggen, der får rummet til at minde om et lille museum.

 

Privat foto
Privat foto
Vis mere

Det er hendes søn, Michael Nielsen, på billederne. Han var kriminel og stofmisbruger og levede store dele af sit voksne liv som hjemløs. Som 36-årig blev han skudt og dræbt af en politiassistent, og til jul er det fem år siden, Annie Mai Nielsen lagde ham i graven. Men selv har hun ikke fået fred. Tværtimod. Uroligt leder hun i de mange sider på computerskærmen, der udgør den bog, hun netop har udgivet.

 

 

Michaels eftermæle

Selv om det er mere end fire år siden, politiassistenten blev pure frikendt, kæmper hun stadig, som kun en mor kan, for sin søn. Hun vil have sagen taget op igen. Retssagen dengang var et skuespil, mener hun. Og hendes søns drabsmand gik fri.

 

For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn.
For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

- Michaels eftermæle skal ikke være, at han ville slå betjente ihjel. Det ville han aldrig gøre. Der er nogen, der dækker over en katastrofe i den her sag. Og jeg stopper ikke, før rette vedkommende bliver straffet, siger hun.

Kort før midnat den 30. november 2009 blev 36-årige Michael Nielsen skudt og dræbt, da han var på vej væk i en stjålet bil på Frederik Andersensvej i Kalundborg. Bilen havde retning mod to betjente, og den ene skød fire gange. Men historien om Michael Nielsen er mere end historien om en biltyv, der blev straffet med døden. Det er en fortælling, der - måske - tager sin begyndelse mere end otte år før den skæbnesvangre novembernat på den øde parkeringsplads på Vestsjælland. En fortælling om en kriminel, der for første gang i 2001 mødte den mand, der endte med at koste ham livet. Og om en mor, der til sin død vil kæmpe for, at hendes søns liv ikke skal være levet forgæves.

 

Privat foto
Privat foto
Vis mere

Politiassistenten, der den 30. november 2009 affyrede de fire skud, blev ved retten i Holbæk frifundet for vold med døden til følge. Ifølge rettens afgørelse handlede han i selvforsvar. Domsmændene var rørende enig.

Men sagen trak hurtigt store overskrifter i den danske presse. Politiassistenten var nemlig to gange tidligere blevet undersøgt af statsadvokaten. I 2002 havde han skudt Michaels Nielsens 25-årige kammerat under en biljagt. Og i 2004 trampede han en anholdt på halsen, mens vedkommende lå på jorden uden for et diskotek i Kalundborg. Ingen af gangene blev han tiltalt.

 

Drab eller vådeskud?

 

Spørgsmålene pressede sig derfor på, da politiassistenten endnu en gang i 2009 stod med en rygende pistol. Hvorfor blev der ikke affyret varselsskud den nat, Michael Nielsen blev dræbt?, lød det. Og hvordan kunne det fjerde skud gå igennem bagerste siderude og ind gennem bilens rat, hvis politiassistenten havde skudt i nødværge? Retten konkluderede, at han skød i frygt for at blive kørt ned, og at det sidste skud var et vådeskud.

Annie Mai Nielsen mener, at sandheden er en helt anden. Politiassistenten skød med fuldt overlæg, mener hun. Fordi han vidste, det var hendes søn, der sad i bilen.

 

For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn.
For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Hun går ikke på kirkegården. Hun ved, hvor på de ukendtes grav sønnen ligger begravet, men hun går aldrig derhen. Han blev lagt i den frosthårde jord tæt på en befærdet vej få dage før juleaften i 2009, og der ligger han godt, synes hun. Han elskede biler og ville gerne være mekaniker, men var så ordblind, at han aldrig fik en uddannelse. Indtil et år før sin død kørte han rundt uden kørekort, fordi han ikke kunne forstå teksten til teoriprøven. Da han døde, 36 år gammel, blev han ironisk nok landskendt som ’biltyven’.

- Det var det, der gjorde mig allermest vred. Michael var bare en biltyv, der ville køre politiet ned, hed det. Og jeg var bare hans hysteriske mor. ’Skal min Michael virkelig fremstilles på den væmmelige måde?’, tænkte jeg, da jeg så, hvordan medierne dækkede sagen dagen efter hans død. Og så besluttede jeg mig for, at når ingen andre talte Michaels sag, måtte jeg som mor jo gøre det, siger Annie Mai Nielsen.

På computeren ligger der 864 tætskrevne A4-sider. De er blevet redigeret ned til en 354 sider lang bog, som hun sendte på gaden i slutningen af april. En bog, der skyder med skarpt mod politiets dobbeltrolle som både anklagende og forsvarende myndighed i sagen. ’Det fjerde skud’, som bogen hedder, refererer til det skud, der gik gennem bilens bagerste siderude, og dermed dårligt kan have været affyret i nødværge.

 

Det fjerde skud
Det fjerde skud
Vis mere

 

Vold og tyveri

 

Annie Mai Nielsens stemme dirrer stadig, når hun taler om den sag, der de seneste fire et halvt år har fyldt hendes tilværelse. Hun er 66 år og er gået på efterløn efter knap 40 år som kommunal dagplejer. Hun sidder i en dyb lædersofa i sin nydelige fire-værelses lejlighed på Nørrebro. Foran hende på sofabordet af glas er tre blondedækkeservietter bredt ud. Det er mere end 15 år siden, hendes søn fik sin første fængselsdom, og siden røg han ind og ud af fængslet for vold, tyveri og kørsel uden kørekort. Når han ikke var bag tremmer, boede han på må og få. Røg hash og spiste piller. Og stjal, når kontanthjælpen ikke rakte til forbruget.

 

Privat foto
Privat foto
Vis mere

Ja, hendes søn var kriminel, medgiver Annie Mai Nielsen. Og nej, hun accepterede aldrig den kriminalitet, han lavede. Men selv ikke en biltyv fortjener at blive straffet med døden. Vi har ikke dødsstraf i Danmark, siger hun.

Det var et sted på den kriminelle løbebane, Michael Nielsen adskillige år inden sin død løb ind i den politiassistent, der endte med at tage hans liv, fortæller Annie Mai Nielsen. I 2001 overværede han politiassistenten give hans 25-årige kammerat Kim ‘Sam’ Jeppesen prygl, hvilket kammeraten klagede over. Året efter skød politiassistenten under en biljagt Kim ‘Sam’ Jeppesen, der med nød og næppe overlevede et skud i brystet. Den 30. november 2009 fik han også hævn over Michael Nielsen, da han to gange ramte ham i brystet, mens han sad i en stjålet bil, mener hans mor. Michael Nielsen overlevede bare ikke.

 

Privat foto
Privat foto
Vis mere

Det er anklager som disse, man kan læse i bogen. Anklager, som ifølge Annie Mai Nielsen alle er dokumenterede, og hun fortryder ikke et sekund af de utallige timer, hun de seneste tre år har brugt på at sidde bøjet foran computeren og skrive på bogen. En ting fortryder hun dog bitterligt. Under et døgn efter sønnens død gik hun i frustration på tv og sagde, at hun ville retsforfølge politiassistenten. Da statsadvokaten efterfølgende besluttede at tiltale politiassistenten for vold med døden til følge, blev Annie Mai Nielsen koblet af sagen.

Fredag den 23. april 2010 skete det, hun havde frygtet. Politiassistenten blev frikendt for drabet på Michael Nielsen. Statsadvokaten havde ellers argumenteret for, at politiassistenten havde haft mulighed for at springe til side i stedet for at skyde og dræbe Michael Nielsen, men den tiltalte fastholdt, at de tre første skud blev affyret i nødværge, mens det sidste skud var affyret ved et uheld. En enig domsmandsret i Holbæk vurderede, at det ikke kunne modbevises. Forrest på tilhørerrækkerne sad Annie Mai Nielsen.

- Det var en chokerende oplevelse. Helt chokerende. Jeg var overbevist om, at han ville blive dømt. Men alligevel nagede tvivlen indeni. Forsvareren gjorde dommeren meget klart og tydeligt opmærksom på, at hvis politiassistenten blev dømt, ville hele det danske politi blive handlingslammet, siger Annie Mai Nielsen. - For mig at se var retssagen et skuespil, der blev kørt for at tilfredsstille pressen og mig. Ikke en dyt andet. Hvis jeg havde dræbt et af mine dagplejebørn, tror du så, jeg havde været dagplejer i 38 år?

 

Har skrevet og grædt

 

I hjørnet af stuen på Nørrebro ligger et eksemplar af den bog, der beskriver hele sagen fra den nat, Michael Nielsen mistede livet, til hun fik afslag på sin klagesag. Statsadvokaten ankede til hendes store fortrydelse ikke dommen. Den Uvildige Politiklagemyndighed kunne ikke tage sagen op, da den allerede var forældet, da nævnet så dagens lys i 2011. Den dag afslaget kom, satte Annie Mai Nielsen sig ned ved sin computer og lagde hænderne på tastaturet. Så skrev hun. Indtil hun tre år senere sad og kiggede på 800 sider.

 - Det var en rigtig god ting at gøre for mig selv. Hver gang jeg fik skrevet noget ned, fik jeg det ud af systemet. Jeg har brugt rigtig meget energi på at sidde og skrive og rigtig meget energi på at sidde og tude. Det har fyldt ufattelig meget, siger Annie Mai Nielsen om skriveprocessen med sin bog.
- Det var en rigtig god ting at gøre for mig selv. Hver gang jeg fik skrevet noget ned, fik jeg det ud af systemet. Jeg har brugt rigtig meget energi på at sidde og skrive og rigtig meget energi på at sidde og tude. Det har fyldt ufattelig meget, siger Annie Mai Nielsen om skriveprocessen med sin bog. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

- Det var en rigtig god ting at gøre for mig selv. Hver gang jeg fik skrevet noget ned, fik jeg det ud af systemet. Jeg har brugt rigtig meget energi på at sidde og skrive og rigtig meget energi på at sidde og tude. Det har fyldt ufattelig meget, siger Annie Mai Nielsen.

Men bogen er ikke, som man kunne tro, et punktum. Allerhøjst et komma, siger hun.

- Det vil blive ved med at fylde meget, indtil den dag, jeg får vished for, at den politiassistent ikke kan gøre andre mennesker skade. Jeg vil have folk til at forstå, at det ikke kan lade sig gøre, at han skød i nødværge. At han trykkede på aftrækkeren for at få ram på Michael. Hvis politiet ikke kan finde ud af det, må jeg jo være dem behjælpelig, siger hun og fingererer ved et indrammet pasfoto af sin søn.

- Jeg vil forfølge dem, lige indtil de kommer og giver mig en fuldstændig klar forklaring, som er acceptabel, siger hun.

Måske kommer det aldrig til at ske. Sandsynligheden for det er endda ret stor, det ved hun inderst inde godt. Bogen har indtil videre solgt i 300 eksemplarer, og sagen er ikke blevet taget op igen. Men på computeren ligger der allerede materiale til en opfølgning.

Da Annie Mai Nielsen fik afslag fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, satte hun sig ned ved sin computer og begyndte at skrive på sin bog. Tre år senere kom bogen ’Det fjerde skud’ på gaden.
Da Annie Mai Nielsen fik afslag fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, satte hun sig ned ved sin computer og begyndte at skrive på sin bog. Tre år senere kom bogen ’Det fjerde skud’ på gaden. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

- Jeg kan godt fortælle dig, at jeg ikke giver op. Jeg bliver ved. Jeg har gået ufattelig meget igennem, men min søn skal ikke dø forgæves.

 

Privat foto. Michael Nielsen mistede sin far, da han var i begyndelsen af tyverne. Det var ifølge Annie Mai Nielsen det, der fik ham ud på den kriminelle løbebane. Efter sin fars død kom han i isolationsfængsel, hvilket han ifølge sin mor aldrig kom sig over.
Privat foto. Michael Nielsen mistede sin far, da han var i begyndelsen af tyverne. Det var ifølge Annie Mai Nielsen det, der fik ham ud på den kriminelle løbebane. Efter sin fars død kom han i isolationsfængsel, hvilket han ifølge sin mor aldrig kom sig over.
Vis mere

BT har kontaktet politiassistenten. Han ønsker hverken at kommentere bogen eller sagen i øvrigt.

 

Samfundet hjalp ikke

Politiassistenten er frikendt ved en domstol. Er det det værd at bruge så stor en del af dit liv på den her sag?

- Ja. Der er ingen mor eller far, som har fortjent, at en politimand bare skyder deres børn. Jeg kunne forstå, hvis Michael var morder og fór rundt og teede sig. Men det gjorde han ikke. Da politiassistenten skød, vidste han ikke engang, om det var en biltyv. Indtil de kommer og giver mig en fuldstændig klar forklaring, som er acceptabel, vil jeg forfølge dem. Og jeg giver ikke op.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at din søn bare kunne holde sig til loven, hvis han ville undgå klammeri med politiet?

- Selvfølgelig kan jeg det. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ikke accepterede noget af den kriminalitet, Michael lavede. Det vidste han også godt. Og han kæmpede for at komme ud af det, men systemet hjalp ham ikke. Man gjorde virkelig et ungt menneske fortræd ved at smide ham i fængsel og så bare lukke ham ud og sige, at han skulle passe sig selv, siger hun.

 

For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn.
For fem år siden blev 36-årige Michael 'Mio' Nielsen skudt og dræbt af en politibetjent, da han flygtede i en stjålet bil. Betjenten blev frikendt. Men Michaels mor Annie Mai Nielsen har aldrig fået fred - og det får hun heller ikke, før hun får betjenten fyret. Nu har hun skrevet en bog i kampen for retfærdighed for sin søn. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

 

Er det ikke for let at skyde skylden på systemet?

 

- Det er klart, at det ikke er systemets skyld, men det er systemet, der skulle hjælpe ham på rette vej. Og der skete ingenting. De venner, du får, når du har været i fængsel, er nogle, der også har siddet i fængsel. De eneste der tager hånd om de kriminelle, er andre kriminelle. Folk siger, at Michael burde tage sig sammen. Men til hvad? Hvis man bor på gaden, kan man ikke passe sit job. Hvis man ikke har penge, kan man ikke købe noget tøj, så man ser nydelig ud. Det er svært.

Har du som mor ikke et ansvar for det liv, han fik?

- Man skal ikke komme og dadle mig for, at Michael stjal andre folks biler, for det er ikke noget, han har fået i sin opdragelse. Jeg har opdraget ham til at blive et godt menneske, der hjalp andre. Og han var et godt menneske. Han fik nogle problemer, og dem blev han aldrig hjulpet ud af.