800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan gøre for at håndtere dine smerter

800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan gøre for at håndtere dine smerter.

I denne BT PLUS-pakke får du:

- Guide til at tackle de kroniske smerter

- Artikel om forskerne gennembrud, der fremover kan give kronikere bedre smertebehandling.

Som PLUS-abonnent får du for blot 29 kr. per måned adgang til alle vores guides om sundhed, motion, privatøkonomi mv. Bla:

Sådan undgår du det farlig blodsukker

Rejseguide til New York-ferien




800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan gøre for at håndtere dine smerter

Lær at leve med smerten

  • Som smertepatient lider du af en langvarig tilstand, som du må lære at forholde dig til. Sæt dig mål for at komme videre i livet. Det skal være dig, som styrer smerterne, og ikke smerterne, som styrer dig.
Find din smertegrænse
  • Find ud af, hvor din smertegrænse går og tilpas dine aktiviteter til denne. Måske kan du ikke feste i otte timer uden at skulle ligge i sengen i tre dage bagefter, men måske du kan klare tre timer? Og måske behøver du ikke pudse alle husets vinduer den samme dag.
Hold dig sund
  • Sørg for at være i så god fysisk form som muligt – spis sundt, oprethold gode søvnvaner, sørg for at få den motion, du kan holde til, og dyrk og plej de interesser og venskaber, der gør dig glad. Find den oprindelige smerte Mange har smerter, som man ikke kan finde årsagen til. Smerterne kan skyldes tidligere smerter fra f.eks. en tennisalbue. Hvis man kan finde frem til den oprindelige skade, kan man måske bedre behandle de kroniske smerter.
Medicinsk behandling
  • Valg af lægemiddel afgøres af, hvilke smertetyper der er involveret. Kroniske smerter kan opstå som følge af vævsskade, typisk efter beskadigelse af muskler, led, knogler og indre organer, f.eks. leddegigt, slidgigt i hofte- og knæled eller ryg. Her bruges typisk: Smertestillende medicin (Paracetamol), gigtmedicin og svagt eller stærkt virkende ’morfinpræparater’.
Kirurgisk behandling
  • Ved et nedslidt led eller diskusprolaps med nerverodstryk kan en operation være nødvendig. Ellers bør man være tilbageholdende med operative indgreb ved kroniske smerter.
Fysioterapeutisk behandling
  • Kan genopbygge kroppens muskulatur og genetablere et relevant fysisk aktivitetsniveau – f.eks. ved træning i varmtvandsbassin.
Psykologisk behandling
  • Samtaler med f.eks. en psykolog kan ofte være nødvendigt, da krop og psyke påvirker hinanden meget. Fysiske symptomer opleves som alvorlige og mere belastende, hvis man også har det psykisk dårligt.
Smertecenter
  • For mere komplicerede smertetilstande bør patienten henvises til et tværfagligt smertecenter, hvor læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere arbejder tæt sammen.
Selvhjælpsteknikker
  • Konkrete øvelser, træning, afspænding, meditation, akupunktur, varme og kulde kan lindre dine smerter. Find ud af, hvad der virker bedst for dig.
Lavere smertetærskel 
  • Er du smertepatient er din smertetærskel lavere end andres. Det betyder, at du skal passe endnu bedre på med at få andre skader fra f.eks. fald og tunge løft. Kulde samt stærke og koffeinholdige fødevarer og mælkeprodukter kan desuden forværre dine smerter.

Kilder: Netdoktor og Gigtforeningen