Har du forgæves fulgt samme kur som kollegaen, men uden de samme resultater på sidebenene? Bare rolig, det er ikke dig, den er gal med. Det er kuren, der ikke matcher dit stofskifte.

Fordelingen af fedt, proteiner og kulhydrater har nemlig stor betydning for din forbrænding, og den fordeling er afhængig af, hvilken stoftskiftetype du er. Nogle tåler flere kulhydrater end andre, uden det påvirker insulinniveauet, som i sidste ende kontrollerer din vægt.

I en undersøgelse fra 2005 i tidskriftet ‘Obesity’ kunne man konkludere, at insulinresistente kvinder har størst succes med at tabe sig, hvis de lever efter en diæt med proteiner og fedt. Her tabte de i gennemsnit 13,4 kg, mens de insulinresistente kvinder, der spiste fedtfattigt og kulhydrater kun tabte 8,5 kg. Omvendt så det ud for kvinder, der ikke var insulinresistente. De tabte i gennemsnit 13,5 kg ved at spise fedtfattigt med flere kulhydrater. Hvis de derimod spiste proteiner og fedt lød vægttabet kun på 6,8 kg i gennemsnit.

Med B.T. Plus får du:
- Stofskiftet guider dig til den rette diæt
- Test din slanketype
- Få styr på kulhydraterne


Hos Kropsinstituttet i København arbejder diætisterne ud fra stofskiftetyper. Her har man også god erfaring med vægttab, hvis man skruer på proteinindtaget.



- 80 pct. kan tabe sig, hvis man spiser kød og grove grøntsager, siger Martin Mogensen fra Kropsinstituttet.

For at finde frem til sin slanketype, kan man besvare spørgeskemaet her på siden. For at få de bedst mulige svar, anbefales det at holde dagbog over sin mad i et stykke tid. Besvar spørgsmålene og notér undervejs, hvor mange gange du svarer henholdsvis a, b eller c.

Hvordan er din appetit?
a) Jeg har generelt en normal appetit
b) Jeg har generelt en lille appetit
c) Jeg har generelt en stor appetit

Hvordan har du det, hvis du undværer et hovedmåltid?
a) Jeg foretrækker at spise til hovedmåltiderne, men kan godt klare mig ved at springe et måltid over.
b) Jeg kan sagtens springe et hovedmåltid over. Jeg glemmer nemt spisetiderne.
c) Hvis jeg ikke spiser til hovedmåltiderne, bliver jeg nemt træt, ukoncentreret, får muskeluro eller andre ubehagelige symptomer.

Hvilken morgenmad giver dig den bedste start på dagen?
a) Forskellige slags morgenmad. Hvad jeg er vant til eller tilbydes andre steder.
b) Jeg klarer mig fint uden morgenmad eller med lidt brød, frugt eller mælkeprodukter.
c) Jeg er temmelig sulten og har det bedst med et solidt måltid.

Hvilken frokost og aftensmad foretrækker du?
a) Jeg har det fint med forskellige slags frokost og aftensmad.
b) Jeg synes, at rødt kød er ulækkert. Det falder tungt i maven og gør mig træt og uoplagt.
c) Jeg er temmelig sulten og foretrækker et mere solidt måltid. For meget brød og stivelse gør mig træt.

Hvordan har du det med at spise rødt kød og bøffer?
a) Jeg er både til rødt kød og lyst kød.
b) Rødt kød er ulækkert. Det falder tungt i maven, gør mig træt og uoplagt.
c) Jeg elsker rødt kød og har let ved at fordøje det. Jeg får masser af energi og bliver nærmet i bedre humør af det.

Hvilken dessert vil du typisk vælge?
a) Jeg synes om de fleste typer
b) Jeg trænger meget til noget sødt. Jeg vil f.eks. foretrække en kage, frugttærte eller slik.
c) Jeg trænger ikke til noget sødt. Jeg vil foretrække en osteanretning eller måske noget kageværk med flødeskum eller cremefraiche.

Når du føler lækkersult mellem måltider, hvad får du så oftest lyst til?
a) Jeg har ingen favoritter eller svagheder.
b) Helst noget sødt. F.eks. franskbrød med marmelade, frugt eller slik.
c) Helst noget fedt eller salt. F.eks. en ostemad, chips, peanuts eller lakrids.

Hvordan påvirker mad før sengetid dig?
a) Det påvirker mig ikke
b) Hvis jeg spiser fed eller solid mad, har jeg svært ved at falde i søvn eller sover dårligt. Søde sager påvirker ikke min søvn.
c) Hvis jeg et godt måltid før sengetid, falder jeg let i søvn, og jeg sover også tungt. Søde sager kan holde mig længere vågen og giver mig urolig søvn.

Hvordan påvirkes dit koncentrations- og energiniveau?
a) Det påvirkes ikke af, hvad jeg spiser.
b) Hvis jeg spiser tung mad med meget protein og fedt bliver jeg træt og uoplagt.
c) Jeg har det bedst med solide måltider. Hvis jeg spiser mange kulhydrater bliver jeg hurtigt træt og ukoncentreret.

Hvordan påvirker te og kaffe dig?
a) Jeg reagerer normalt på koffein, men jeg kan godt få søvnbesvær og uro, hvis jeg overdriver.
b) Jeg kan drikke forholdsvist meget koffein uden at blive påvirket af det
c) Jeg får let hjertebanken, uro og søvnbesvær af koffeinholdige drikke.

Hvordan påvirker alkohol dig?
a) Normalt. Jeg får naturligvis tømmermænd og bliver beruset, hvis jeg overdriver.
b) Jeg kan tåle en del, uden at det påvirker mig særligt meget.
c) Jeg bliver hurtigt beruset og opstemt. Desværre får jeg let tømmermænd.

Hvad får dig til at tage på?
a) Vægtforøgelse skyldes ikke specielle fødevarer, men et for stort kalorieindtag.
b) Det er især fed mad og kød, der giver mig vægtproblemer
c) Især kulhydrater som pasta, brød og søde sager.

Hvor fordeler de ekstra kilo sig?
a) Fedtet er jævnt fordelt.
b) Fedtet sætter sig mest omkring lår og balder
c) Fedtet sætter sig mest omkring maven

Hvordan er din huds naturlige kulør?
a) Meget almindelig
b) Temmelig bleg
c) Relativ mørk kulør

Hvordan føles væskebalancen i din mund?
a) Tilpas.
b) Min mund bliver let tør
c) Jeg producerer meget spyt.

Hvordan er dine tårekirtler?
a) Mine øjne føles tilpas fugtige.
b) Mine øjne har en tendens til at føles tørre.
c) Mine øjne er ret fugtige, når det f.eks. blæser eller jeg griner, løber de let i vand.

Hvor tykke er dine negle?
a) Normal tykkelse
b) Jeg har stærke negle
c) Jeg har ret svage negle

Hvor ofte får du gåsehud?
a) Engang imellem.
b) Jeg får let gåsehud
c) Jeg får sjældent gåsehud.

Hvordan er dine gener?
a) Jeg er meget normal.
b) Jeg har tendens til kolde hænder og fødder, og familiemedlemmer lider af hjerte-kar-sygdomme.
c) Jeg har tendens til skæl og svamp.

Hvordan foretrækker du vejret?
a) Temperaturen betyder ikke så meget.
b) Jeg har det bedst, når det er rigtig varmt. Jeg fryser let og bliver utilpas, når det er for koldt.
c) Jeg har det bedst, når det er friskt og køligt. Jeg går nærmest i stå, når det er for varmt.

Flest A’er: Miks-typen

Halvdelen af danskerne hører under denne gruppe, der generelt set kan spise efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vil man tabe sig, skal nedsætte indtaget af kalorier. Dette gøres ved at droppe de mest usunde madvarer som søde sager, chips og sodavand, samt forbrænde mere energi, end man indtager.

Den miksede type kan godt tåle kaffe, men man bør alligevel begrænse indtaget til to til fire kopper om dagen, så det ikke påvirker søvnen. Man kan tåle en del kulhydrater, men bør indtage flest fra gruppe tre og færrest fra gruppe et fra skemaet her på siden. Alle måltider bør desuden indeholde proteiner,så man sikre et stabilt blodsukker og energiniveau og en sund muskelmasse.

Sørg for at holde et stabilt fedtindtag på cirka 20 pct. Vælg altid fedtfattige kød- og mælkeprodukter og begræns fedtstoffer til stegning.

Sidder de overflødige kilo på maven, skal man sørge for at skære en anelse ned på kulhydrater og sørge for kun at få fra gruppe tre. Sidder de ekstra kilo til gengæld omkring lår og baller eller er mere jævnt fordelt, bør man fokusere på at skære ned på fedtstofferne og sørge for at få de sunde fedtstoffer fra koldpresset olie, avokado og nødder og mindre fra mælkeprodukter og kød.

Energifordeling: 55 pct.  kulhydrat, 20 pct. fedt og 25 pct. protein.

Spis meget: Magert kød, æg, grove kulhydrater som fuldkornspasta, grøntsager, groft brød og frugt.

Undgå: Stærkt opvarmede planteolier, for meget rødt kød, hvide ris, hvidt brød og pasta, samt sukker, slik, kager og junk food, samt for meget fedt fra kød og mælkeprodukter.

Flest B’er: Kulhydrat-typen


En fjerdedel af danskerne får bedst effekt af at bruge kulhydrater som energikilde og undgå for meget fedt.

Denne type har en langsommere forbrænding af kulhydrater, men har til gengæld svært ved at fordøje kød, særligt svine- og oksekød med meget fedt. Derfor kan man føle sig træt, uoplagt og ubehageligt tilpas, hvis man spiser for meget kød og fedt f.eks. ved julebordet. Maden omsættes nemlig langsommere til energi, og derfor er der behov for mad, der forbrændes hurtigere. Man kan så at sige køre længere på literen. Man kan sagtens skippe et måltid uden at føle sult. Det kan dog ikke anbefales, da det i længden kan ødelægge stofskiftet.

Er der for mange kilo på sidebenene, skyldes det ofte trøstespisning af junk food, søde sager, samt alkohol.  Formen vil ofte være karakteriseret af en såkaldt pæreform, hvor det ekstra fedt har sat sig på hofter og lår.

Kosten bør derfor indeholde en relativt store mængde grove kulhydrater som grøntsager, groft brød og pasta, som hurtigere omdannes til energi end proteiner og fedt. Samtidig må kosten gerne indholde kulhydrater fra gruppe to, men man bør til gengæld begrænse mængden af fedtstoffer.

Energifordeling: 60 pct. kulhydrater, 25 pct. proteiner og 15 pct. fedt.

Spis meget: Grove kulhydrater fra groft brød, fuldkornspasta, grøntsager og frugt

Undgå: Rødt kød og fedtstoffer og stærkt opvarmede planteolier.

Flest C’er: Protein-typen

En fjerdedel af danskerne hører under denne type, hvor størstedelen af kosten skal bestå af proteiner, som bør være på tallerkenen ved alle måltider.

Maden omdannes let til energi. Kulhydrater bliver nemlig hurtigt forbrændt, og blodsukkeret falder dermed hurtigt, hvilket giver store udsving i insulinniveauet. Man kan derfor have svært ved at føle sig mæt. For få proteiner og fedt i kosten sænker blodsukkeret, og det skaber trang til usunde sager og alkohol. Særligt alkohol skal man holde igen med, hvis man vil tabe sig.

For at få en bedre mæthedsfornemmelse bør man derfor spise mad, der ligger lidt tungere som kødretter. Proteintypen kan let fordøje julens fede mad. Til gengæld har kroppen svært ved at tolererer kulhydrater fra gruppe et på skemaet her på siden. Kulhydraterne virker som den rene speed for kroppen, og det skaber koncentrationsbesvær, muskeluro og humørsvingninger.

Døjer man med ekstra kilo, vil kroppen ofte være æbleformet, hvor fedtet sidder rundt om taljen. Mange kan tabe sig hurtigt ved at udelukke alle former for sukker, samt brød med hvidt mel og pasta. Frugtindtaget bør desuden begrænses til et til to stykker. Spis i stedet masser af grove grøntsager.

Typen har sværere ved at tolerere koffein og bør derfor nøjes med to kopper kaffe om dagen. Erstat evt. kaffen med grønt te.

Energifordeling i kosten: 40 pct. protein, 30 pct. fedt og 30 pct kulhydrater.

Spis meget: Kød, fisk, æg, nødder, bønner, bælgfrugter, sojaprodukter avokado og andre sunde fedtstoffer.

Undgå: Hvidt mel, stivelse fra pasta, ris og kartofler, samt sukker, heriblandt frugtsukker, søde desserter (vælg i stedet en osteanretning på groft brød)

Kilde: ‘Hemmeligheden ved vægtregulering’, Pernille Lund.