Hvis du gerne vil tabe dig, så lad være med at lytte til de gængse råd om at tabe kiloene langsomt i små bitte skridt. Lad være med at gå ud fra, at du kan smide en masse af de overflødige kilo ved at skifte din ostemad ud med et æble. Og lad være med at tro på, at du bliver ved med at tabe dig i samme tempo. Det skriver Videnskab.dk.
For alle disse påstande og gode råd fra myndigheder, læger og dameblade er myter, som der ikke er videnskabeligt hold i. Myter, som tværtimod nu viser sig at gå stik imod de konklusioner, videnskaben er nået frem til.
Læs også på Videnskab.dk: Fedme: Drop BMI – brug et målebånd
Det fremgår af en ny omfattende gennemgang af hele den videnskabelige litteratur, som forskere fra University of Alabama har lavet i samarbejde med den danske professor Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift the New England Journal og Medicine.
- Det er ikke blot i medierne, at de fejlagtige oplysninger florerer. Myterne lever også i faglige rækker, i lærebøgerne og hos myndighederne. Sundhedsstyrelsen og WHO er med til at bære de her myter videre, siger Arne Astrup til Videnskab.dk.
Han advarer om, at fejlagtig information har det med at blive ophøjet til sandhed, hvis den bliver gentaget igen og igen. Og når sådanne myter er så udbredte, forhindrer det befolkningen og fagfolk i at prioritere de rigtige skridt i kampen mod fedme.
Læs også på Videnskab.dk: Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
Sundhedsstyrelsen har en pjece liggende på deres hjemmeside med gode råd til overvægtige med titlen ’Små skridt til vægttab, der holder’. Guiden giver konkrete råd til, hvordan man kan tabe sig og holde vægten nede ved at lave små ændringer i sin kost. Skifte hver anden sodavand ud med lightudgaven. Bytte ostemaden ud med et æble. Og gå sig en lille tur hver aften efter aftensmaden er nogle af de forslag, piecen tager op.
Og umiddelbart lyder det jo også intuitivt rigtigt, at man ved at ændre sin levemåde langsomt vænner sig til den nye måde at leve på - og det lyder plausibelt, at man dermed har en større chance for at kunne holde den slanke linje på sigt, frem for at følge en militant kur, der i løbet af få måneder udløser et vægttab på 10 kilo.
- Men videnskaben siger faktisk det modsatte. Uanset om man vælger en fornuftig diæt, motion, adfærdsterapi eller et lægemiddel viser vores analyser af litteraturen, at det er dem, der taber mest de første to til fire uger, der har det største vægttab det efterfølgende år. Hvis du har tabt dig meget efter en måned, er der altså større sandsynlighed for, at du har tabt dig meget efter et år eller to, siger Arne Astrup.
Læs også på Videnskab.dk: Vil du være slank, skal du gå til diætist
Som et eksempel nævner han et lodtrækningsforsøg, hvor man har ladet to ensartede forsøgsgrupper af overvægtige mennesker følge to grundlæggende forskellige kure, hvoraf den ene førte til hurtigt vægttab (very low diet ~ 800 kcal daily), mens den anden gav en langsom nedgang i vægt.
Her viste det sig, at dem, der tabte sig langsomt, ikke klarede sig bedre end dem, der tabte sig hurtigt, på den lange bane. Tværtimod havde de overvægtige på den knap så strenge kur (low diet 800-1200 kcal daily) en tendens til hurtigere at miste motivationen, fordi de skulle kæmpe længe, før de kunne få øje på resultatet af deres anstrengelser.
- Ved at sige til folk, at de ikke skal tabe sig hurtigt, så ødelægger man nogle succeser, pointerer Arne Astrup.
Et hurtigt vægttab vil i denne sammenhæng sige, at man taber sig omkring et kilo om ugen. Og vægttabet må ikke blive meget mindre, før det skaber frustration, siger han.
- Min egen vurdering er, at det betyder meget for vores motivation og vedholdenhed, at vi bliver belønnet. Man bliver frustreret, hvis man vejer sig efter en uges kur og kan konstatere, at der kun er røget 300 gram af. Det får mange overvægtige til at hoppe fra. Vores undersøgelse viser da også, at jo mere man taber sig, jo mindre risiko er der for, at man giver op, siger Arne Astrup.
Læs også på Videnskab.dk: Piger med spiseforstyrrelser spejler sig i slanke modeller
Postdoc i muskelforskning Anders Nedergaard fra Bioscience Nordic har selv taget det nye studie op i sin KropBlog. Han har gransket den videnskabelige artikel og påpeger flere svagheder. Og han hæfter sig ved, at Arne Astrup tidligere har arbejdet for at få Sundhedsstyrelsen til at droppe de små skridt frem for at satse på slankekure, der giver et større vægttab.
Anders Fabricius Nedergaard undrer sig bl.a. over, at Arne Astrup og kolleger udelukkende bruger vægttab som målestok i studiet, selv om det efter hans vurdering ikke er en særlig stærk indikator for, om man er sund. Læs hans begrundelser på Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Nuttede dyr gør os bedre til at løse opgaver
