Spis kød og tab dig

Den er god nok - proteiner, grøntsager og fiberrigt brød gør det nemmere at holde den slanke linje. Derfor bør kostrådene ændres, siger forskere.

Hvad mange på slankekur allerede har erfaret på egen krop, kan danske forskere nu dokumentere: Det er lettere at tabe sig og bagefter holde vægten, hvis kosten er rig på proteiner, grove grøntsager, og hvis det hvide brød udskiftes med en mere fiberrig slags.

Vil du gerne tabe dig? Bliv en del af B.T.s slankeklub og smid de ekstra kilo sammen med B.T.s slankeeksperter. Læs mere HER. 

Det er mad, som mætter, og det betyder, at man spiser mindre og dermed lettere kan bevare vægttabet.

Samtidig er det en kost, som de fleste kan lide og derfor kan holde ud at blive ved med at spise, siger projektleder Thomas Meinert Larsen, Institut for Human Ernæring Life på Københavns Universitet.

Sammen med professor Arne Astrup har han ledet en undersøgelse i Danmark og i syv andre europæiske lande med 938 voksne. De lagde ud med at tabe 11 kilo, og bagefter blev de inddelt i fem grupper, der de næste seks måneder skulle leve af hver sin type fedtfattige kost.

Resultatet var ikke til at tage fejl af: De, der spiste mange proteiner fra kød, fisk og bønner og samtidig holdt sig til fødevarer, der giver et stabilt blodsukker som for eksempel grove grøntsager, brune ris og fiberrigt brød, tabte sig yderligere 400 gram.

Vores undersøgelse dokumenterer, at hvis myndighederne ønsker at forebygge fedme, skal man anbefale befolkningen at spise mere protein. Samtidig skal man i højere grad anprise de fiberrige og grove grøntsager, for eksempel at det er bedre at spise æbler og pærer end bananer og kiwier, siger Thomas Meinert.

/ritzau/

Læs også: