Se om du gør det rigtige

Spis dig til mere energi

Spise

Føler du dig ofte energiforladt? Så se kosten efter i sømmene. (Foto: Colourbox) Se stort billede

De fleste lever et hektisk liv, hvor det er svært at balancere arbejde, familie og fritid. Derfor er det vigtigt, at du spiser sundt og holder dig i form. Men spiser du for at leve, eller er du faldet i overflodsfælden, hvor du lever for at spise de mange kaloriebomber, der byder sig til?

Sunde mennesker har ren hud, skinnende hår, stærke negle og en energisk tilgang til livet. Men også det mentale helbred bliver påvirket af det, du spiser.

VIL DU OGSÅ HAVE STYR PÅ MADVANERNE? B.T.'S SLANKEKLUB HJÆLPER DIG I GANG. MELD DIG IND I BT SLANK I DAG.



Find balancen

Ifølge BT Slank’s diætist Anna Munkesø gælder det om at finde en balance mellem friske råvarer og forarbejdede madvarer som pålæg, juice, færdigretter, morgenmadsprodukter, pølser og bacon.

Med friske råvarer er det nemmere for dig at styre salt og sukker- og fedtindhold og undgå, at dit blodsukker bliver ustabilt, og det er lettere at få overblik over, hvor mange kalorier du får indenbords.

Fedt er vigtigt i denne proces. Du skal have ca. 35 g. fedt om dagen af de sunde fedtstoffer som f.eks. olivenolie, rapsolie eller avocado. Det er de mættede fedtsyrer fra smør, kød og ost, der er farlige for din krop.

- Kroppen har brug for fedt, så det skal ikke undlades helt, heller ikke hvis du ønsker at tabe dig. Det er bare vigtigt, at du sørger for at vælge de rigtige fedtsyrer, forklarer Anna Munkesø.

Seks portioner om dagen

Et af de otte kostråd siger, at du skal have seks portioner frugt og grønt om dagen. Det bør ikke være svært, eftersom du bør spise fem - seks måltider om dagen. Frugt og grønt er rigt på antioxidanter, der fremmer dit immunsystem og indeholder kostfibre, der holder maven i gang og er essentielle, hvis du vil tabe dig, da de giver en bedre mæthedsfornemmelse. Hvis ikke du sørger for at få dine grøntsager, risikerer du, at kroppen mangler vigtige næringsstoffer som jern, antioxidanter og calcium.

Kvinder kan opleve hormonforstyrrelser omkring den tid, de får deres menstruation. Andre oplever, at de er trætte eller har humørsvingninger. Det er tegn på, at blodsukkeret er ustabilt. En pludselig lyst til søde sager eller kulhydrater i form af pasta og brød er et signal fra kroppen om, at blodsukkeret er lavt eller ustabilt.

Stabilt blodsukker

- Ved at have ekstra fokus på kosten, optimerer du energiniveauet i løbet af dagen. Sørg for at få fiberrige kulhydrater, protein og grøntsager ved hvert måltid. Et stabilt blodsukker er afgørende for, at din krop er i balance, og du kan yde efter bedste evne, siger Anna Munkesø.

Magert kød, mælkeprodukter, æg, fisk og bønner er gode proteinkilder, og du bør få mindst en af disse på tallerkenen ved ethvert måltid. Derudover skal du have flere grøntsager og færre stivelsesprodukter som f.eks. brød og pasta.

- Der er mange, der helt har skåret kulhydrat væk fra deres kost, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da det er den vigtigste energikilde til kroppen. Du skal bare sørge for at vælge fuldkornsprodukter. Det mætter bedre, og du skærer ned på mængderne, siger Anna Munkesø.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: