Har du svært ved at lade være med at snacke i løbet af dagen. Bliv guidet til at styre uden om slik og søde sager og i stedet småspise på den sunde måde

1. Størrelse. En snack bør ligge mellem 100-200 kalorier. 100, hvis du gerne vil slanke dig. 200, hvis du gerne vil holde vægten.

2. Tidspunkt. Er der for længe mellem dine måltider, falder din forbrænding, og risikoen for overspisning stiger. Spis derfor et mellemmåltid ca. tre timer efter morgenmad og igen tre timer efter frokost.

SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Spis dig i form

3. Variation. Sørg for at variere dine snacks, så du får mindst en portion enten frugt, grønt, fuldkorn, nødder eller fedtfattigt mælkeprodukt, hver gang det er tid til et mellemmåltid.

4. Snyd din sult. Gå efter snacks, der fylder meget og f.eks. rummer meget luft eller vand. Følelsen af at være mæt afhænger lige så meget af dine øjne som af din mave. Derfor mætter en visuelt stor portion mere.

5. Lyt til din craving . Undersøgelser viser, at det er bedre indimellem at give efter for din craving end helt ignorere den. Spar kalorier sammen f.eks. ved at dele din formiddagssnack i to og „gemme” kalorierne til eftermiddagssnacken. Eller del din snack i to, så du både får noget sundt og stiller din craving.

SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Spis dig til din drømmevægt: 10 slanke-opskrifter