Ny mistanke: Slankepille kan skade dine organer
Den populære slankepille Alli, som titusinder af danskere tager i perioder for at tabe sig, er kommet under alvorlig mistanke for at kunne give varige skader på både lever og nyrer.
En ny undersøgelse viser, at virkestofferne i Alli hæmmer et meget vigtigt enzym i kroppen med det resultat, at der - som det hedder i konklusionen - kan forekomme ’alvorlig forgiftning af indre organer som lever og nyrer’.
Skaderne kan ifølge forskerne opstå ved selv lave doser af slankepillen, og de kan risikere at blive varige.
Bag undersøgelsen står forskere fra Rhode Island Universitetet i USA under ledelse af professor Bingfang Yan, og resultatet publiceres nu i det internationale videnskabstidsskrift Biomedical Pharmacology.
Flere forgiftninger
- Siden pillen har været til at få uden recept, har der været en drastisk stigning i forekomsten af forgiftninger blandt patienterne. Den har været forbundet med alvorlige leverfejl, akutte bugspytkirtel-fejl og akutte nyreskader, siger professoren og lederen af studiet til Daily Express.
Ifølge undersøgelsen hæmmer slankepillen det vigtige enzym carboxylesterase-2, som har stor betydning for afgiftningen af leveren, nyrerne og mave-tarmsystemet.
- Når aktiviteten af dette enzym falder i disse organer, øges giftophobningen, eller virkningen af nogle andre medikamenter ændres, siger professoren. ---- Af undersøgelsen fremgår, at Alli - udover at øge risikoen for organskader - også kan hæmme virkningen af andre former for medicin, som man tager samtidig. Det gælder nogle typer livsvigtig kræft-medicin.
På observationslisten
Herhjemme har lægemiddel-myndighederne i en længere periode haft Alli på observations-listen. Det kom pillen, da en opgørelse fra sommeren 2009 viste 32 tilfælde af leverskader efter indtagelse af pillen, der er en halv-styrke-udgave af en anden meget populær slankepille, Xenical.
Ikke færre end 50.000 danskere tog Alli i den første tid, efter at den kom på markedet herhjemme i 2009.
Suger fedt
Pillen virker ved, at den suger en del af det fedt, man spiser, til sig. På den måde nedsætter pillen kroppens optagelse af kalorier.
Af tidligere slankestudier fremgår det, at pillen sammen med diæt kan sikre et vægttab på mindst 2,2 kilo i løbet af seks måneder.
Foreløbig har 35 milloner verden over taget piller med det aktive stof orlistat.
I forbindelse med den nye undersøgelse siger en talsmand fra producenten, GlaxoSmithKline, til avisen Daily Express:
- Orlistat, den aktive ingrediens i Alli, er den mest undersøgte vægttabs-medicin, og siden Alli blev til et håndkøbsmiddel, har mere end 12 millioner på verdensplan taget den.
Ifølge talsmanden har EUs lægemiddelmyndigheder tidligere i år sagt god for midlets ’sikkerheds-profil’, oplyses det i den britiske avis.
En række bivirkninger har producenten selv oplyst om på slankepillens indlægsseddel. De hyppigste bivirkninger ved Alli er diarré, opkastning, kvalme og mavesmerter.
Læs eksperten Arne Astrup anbefaling til den bedste slankekur
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Mest læste
-
Guide: Undgå lungesygdommen KOL
19 kr. -
Guide: Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte
19 kr. -
Guide: Sådan app'er du dig sundere
19 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Lene Hansson: Lider du af lavt stofskifte?
-
PAS PÅ: Flåterne er over os
19 kr. -
Ny viden: Sådan undgår du den frygtelige KOL
15 kr. -
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Kendte kvinder på 50+: 'Sådan holder vi os smukke'
19 kr. -
Sorgen skadede Maria Hirses hjerte
-
Få din drømmekrop med CrossFit
15 kr. -
Guide: Passer du sammen med din partner?
19 kr. -
Du kan dø af hjertesorg
-
Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe
15 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr.





