Hvis du nu havde brug for en undskyldning.

Ny forskning fra videnskabsfolk ved et irsk universitetet har konkluderet, at folk, der spiser meget ost og andre mejeriprodukter er mere tilbøjelige til at holde den slanke linje.

Det skriver Independent.

Camembert, emmenthaler, gruyere, mozarella og måske endda flødehavartien kan være en god makker at have i køleskabet, hvis man gerne vil holde den slanke linje. Det konkluderer en række forskere fra University College i Dublin, der har fået resultater, der peger i retningen af, at man har et lavere taljemål, hvis mejeriprodukter er en fast del af kosten. Desuden betyder de fede oste ikke et øget kolesteroltal.

Resultaterne efter at have undersøgt 1500 mennesker i alderen 18 og helt op til 90 år. Her havde de, der indtog mest ost, mælk og yoghurt også mindre taljer, en lavere fedtprocent og et lavere blodtryk.

Omvendt, så viste det sig, at det var de forsøgspersoner, der indtog allermindst mælk og ost, der havde det højeste kolesteroltal.

Hovedforfatteren dr. Emma Feeney forklarer, at man ikke kunne spore en ændring i niveauet for LDL-kolesterol (også kendt som det dårlige kolesterol) på tværs af folk, der indtog mange, lidt eller slet ingen mælkeprodukter.

Hun forklarer, at man ikke kan nøjes med at se på næringsindholdet i de enkelte fødevarer, men istedet bør se på sammenhængen i alle de ting, man spiser.

To af forskerne bag studiet forklarer, at de tidligere har holdt foredrag hos den irske interesseorganisation for mejeriproducenter. Dog var resten af holdet uden bias.