Når det gælder vægttab, er der ifølge B.T.s slankeekspert, diætist Lisa Bolting, kun en farbar vej. Og det er livsstilsændringer, der ikke er en total omvæltning af hverdagen.
Vil du tabe dig? Meld dig ind i B.T. Slank
Bliver ændringen for stor, så er chancen for succes ifølge diætisten meget lille. Lisa Bolting giver dig her fem grundregler, som du bør overholde, hvis du vil tabe dig - og holde de ekstra kilo væk fremover.
1. Vægttab handler om balance. Du bliver ikke overvægtig af at spise en enkelt småkage. Du kan opveje balancen ved at spare på noget andet senere eller bevæge dig mere.
2. Du behøver ikke overholde et perfekt program for at tabe dig. Husk at to skridt frem og et tilbage samlet set er et skridt frem. Glæd dig over små skridt.
3. Accepter din lyst til søde sager. Det er naturligt at være lækkersulten af og til. Overvej, hvordan du kan tilfredsstille min trang på en mere kalorievenlig måde. Eller måske kan du gøre noget helt andet end at spise - noget der også giver dig nydelse.
4. Vær tålmodig. Målet er ikke et hurtigt og stort vægttab, der ofte følges af en hurtig og stor vægtøgning. Målet er et vægttab på længere sigt. Husk at vægttab ikke er det eneste mål. Det handler først og fremmest om at have det så godt som muligt.
5. Døm ikke dig selv. Lad være med at dømme det, du gør eller ikke gør. Lad være med at være hård ved dig selv. Hvis noget ikke virker, så accepter det og prøv noget andet.






















