Glem alt om traditionelle slankekure og forbudte madvarer. Hold helt op med at tælle kalorier. Drop den dårlige samvittighed.

Lær i stedet at nyde maden og at tæmme den falske sult, der får dig til at spise 'for sjov', eller når du keder dig.

Kom ind i vanen med kun at spise, når den fysiske sult presser på. Og bliv langt bedre til at lægge bestikket fra dig, før du er propmæt, og maven føles udspilet.

Mindfulness hedder den metode, som i fremtiden vil kunne hjælpe dig til at blive bedre til at lytte til kroppens signaler - og til at opnå et varigt vægttab.

Med BT PLUS får du:

- Hele artiklen 'Lyt til din krop og få varigt vægttab'

- Test dig selv: Spiser du med mindfulness?

BT PLUS anbefaler også:


Glem alt om traditionelle slankekure og forbudte madvarer. Hold helt op med at tælle kalorier. Drop den dårlige samvittighed.

Lær i stedet at nyde smaden og at tæmme den falske sult, der får dig til at spise 'for sjov', eller når du keder dig.

Kom ind i vanen med kun at spise, når den fysiske sult presser på. Og bliv langt bedre til at lægge bestikket fra dig, før du er propmæt, og maven føles udspilet.

Mindfulness hedder den metode, som i fremtiden vil kunne hjælpe dig til at blive bedre til at lytte til kroppens signaler - og til at opnå et varigt vægttab.

- Nogle gange har vi brug for blomkål. Andre gange for brownies. Hver ting til sin tid. Det vigtigste er, at vi kun spiser på fysisk sult. Og at vi stopper med at spise, straks sulten er klinget af. Så kan vi spise, hvad vi vil og nyde det, siger Lise Baltzer, cand.pæd. i psykologi og førende dansk mindfulness-instruktør.

 

Tankens kraft

 

Hun er forfatter til bogen 'Spis med mindfulness', der udkommer nu (Borgens Forlag), og som giver en stribe anvisninger på, hvordan man med tankens kraftkan vende tilbage til sin naturlige vægt

Bogen bringer også små øvelser. Og Lise Baltzer ved af egen smertelig erfaring, at langt de fleste slankekure kun har kortvarig effekt.

- Jeg har også prøvet at være for tung, og jeg har fulgt enhver slankekur, du kan forestille dig. Det eneste, jeg tabte for altid, var min galdeblære, der måtte bukke under for en særlig fedtfattig kur.

- Først da jeg begyndte at spise og leve med mindfulness, ændrede tingene sig. Jeg opdagede, at det eneste, der var nødvendigt for at undgå overspisning, var, at jeg var villig til at lytte til kroppens fornemmelser - og desuden være sammen med det nuværende øjeblik uden at pynte på det med spisning.

Så vendte vægten tilbage til udgangspunktet helt af sig selv. Og der ligger det stabilt den dag i dag, siger Lise Baltzer.

 

Mad på hjernen

 

- Det, du ikke vil have på tallerkenen, får du på hjernen! Det er en af årsagerne til, at så mange tager på efter endt slankekur. Der opstår en slags ketchupeffekt, hvor tankerne om alle de ting, vi har forsøgt at undgå i den periode, slankekuren varede, kommer væltende ind på den indre skærm for fuld styrke.

- Det er ganske enkelt en dum idé at sætte kostmæssige restriktioner op for sig selv. Så giv troligt slip på sorthvid tænkning så som 'aldrig mere sukker' eller 'kun 100 gram dit eller dat'. Det virker stik mod hensigten.

- Mindfulness handler om bevidst nærvær - om at nyde 100 pct, mens man spiser. Lægge mærke til form, farve, smagsnuancer osv. Det handler dog samtdig om ikke at tænke for meget - ikke bekymre sig for meget over, hvor sundt eller fedende tingene er, undgå at føle dårlige samvittighed osv.

- Jo mere vi lader os styre udefra af eksperter, ting vi har hørt og læst osv., jo længere væk kommer vi typisk fra kroppen og de naturlige spiseinstinkter. Mister fornemmelse for, hvad der gavner kroppen. Multitasking - det at vi gør tusind samtidig - er med til at forplumre det.

- Det samme gælder stress. Mange mennesker bruger nærmest gaflen som en skovl, når de er stressede. Denne bevidstløse turbo-spisning er ikke så underlig, som den ser ud. Den skyldes, at vi spiser på autopilot - og dermed i samme tempo, som vi arbejdede i. At spise langsomt kan i sig selv ofte afhjælpe stressen, siger Lise Baltzer, der vil have os til ' at mærke maven'.

 

Sand og falsk sult

 

En af de vigtigste forudsætninger for at opnå en naturlig vægt er netop at lære a

skelne mellem sand sult - fysisk sult, der er et udtryk for, at kroppen har behov for energi - og falsk sult, der er et forsøg på at ændre på det nuværende øjeblik. Sand, fysiske sult opstår flere timer efter et måltid. Og den opstår gradvist.

Sand sult mærkes under halsniveau - f. eks. som en fornemmelse af hulhed eller sammentrækninger i maveregionen.

Senere stadier af sult er forbundet med kraftesløshed, mathed og svimmelhed.

Den fysiske sult er let at forveksle med tørst, så prøv altid med et glas vand først. Hvis du stadig er sulten, så spis, siger Lise Baltzer:

- Vil man tabe sig, skal man ikke kun overveje, hvorfor og hvornår man spiser, men også hvornår man stopper. Spis aldrig til du føler dig stopmæt og oppustet, men kun til du ikke længere er sulten