Dine gener gør dig 9 kg tykkere. Vejer du for meget, kan de ekstra kilo være op til 80 procent arveligt betinget. Ny viden afslører, hvordan 188 fedmegener påvirker dit BMI og bestemmer, om du er æble- eller pæreformet.

Der var engang, hvor vi takkede bearnaisesauce og rødvin for vores håndtag. I dag må vi også vende blikket indad. Til de godt 20.000 gener, som menneskets arvemasse består af. For forskere over hele verden er nu enige om, at fedme i høj grad er arveligt. »Fedme er 40-80 procent arveligt betinget,« lyder det fra professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecentret på Københavns Universitet...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om den nye forskning omkring fedmegener samt hvilket fedt du skal frygte, og hvilket der måske kan hjælpe dig til en slankere form.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om fedme: Hver anden er født til at blive fed
  • Artikel om sundhed + ekspertudtalelser: Professor: fedme- generne tvinger os til at leve sundt
  • Artikel om fremtidens slankekur: Brunt og beige fedt skal gøre dig slank
  • Oversigt: 5 faktorer, der er så slemme som fedmegener
  • Fremtidens fedme-behandlinger: Fem måder forskerne vil gøre dig slank på i fremtiden.

Dine gener gør dig 9 kg tykkere.

Vejer du for meget, kan de ekstra kilo være op til 80 procent arveligt betinget. Ny viden afslører, hvordan 188 fedmegener påvirker dit BMI og bestemmer, om du er æble- eller pæreformet.

Der var engang, hvor vi takkede bearnaisesauce og rødvin for vores håndtag. I dag må vi også vende blikket indad. Til de godt 20.000 gener, som menneskets arvemasse består af. For forskere over hele verden er nu enige om, at fedme i høj grad er arveligt.

”Fedme er 40-80 procent arveligt betinget”, lyder det fra professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecentret på Københavns Universitet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er halvdelen af danskerne overvægtige og hver syvende er svært overvægtig. Hvorfor fedmen i høj grad er arveligt betinget, ved forskerne ikke med sikkerhed. Men det skyldes ifølge Oluf Borbye Pedersen formentlig, at det i tidligere tider har været en stor fordel for os at gemme på fedtet, så vi kunne overleve perioder med hungersnød. I nutidens overflodssamfund øger fedme hos midaldrende og ældre dog blot risikoen for en række sygdomme, som diabetes 2, blodpropper i hjerte og hjerne, slidgigt og nogle former for kræft.

Derfor har forskerne siden 2007 jagtet de gener, som er svaret på, hvorfor halvdelen af os bliver overvægtige, mens den anden halvdel ikke gør.

”Der er stadig en sammenhæng mellem livsstil og fedme, men vi ved nu, at visse mennesker har lettere ved at udvikle fedme og skal arbejde mere for at holde vægten”, lyder det fra genforsker Camilla Scheele fra Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Ifølge fedmeforsker Lesli Hingstrup Larsen har fedmeepidemien rykket os alle mod en højere vægt. Det skyldes primært livsstil og ikke gener. Alligevel er der et samspil mellem det, vi arver, og den måde, vi lever vores liv på:

”Genvariationer kan gøre, at det bliver sværere for nogle at holde sig slank i det samfund, vi alle lever i”, forklarer Lesli Hingstrup Larsen, der er sektionsleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Mere end 300.000 menneskers gener er blevet kortlagt siden 2007 og sammenholdt med en række sygdomme, herunder fedme. Indtil videre har forskerne fundet 188 variationer i menneskets arvemasse, hvor der er statistisk sammenhæng til fedme.

”Hver enkelt variation bidrager kun ganske lidt til en øget risiko for fedme. Men har du arvet mange, er du mere disponeret”, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen.

De to procent af befolkningen, der har arvet flest af de 188 genvarianter, er  i gennemsnit ni kilo tungere end dem, der har arvet færrest, viser et internationalt studie offentliggjort i Nature i år.

”Med tiden, når vi har fundet de formentlig tusinder af fedmegener i vores DNA, kan vi forklare, hvorfor nogle er 50 kilo tungere end andre”, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.

Nogle af de 188 genvarianter slår hårdere igennem end andre. Et af dem er FTO, der blev fundet tilbage i 2007. En særlig variant i FTO-genet er så hyppig, at det faktisk er 40 procent af befolkningen, der har den. Hvis man har denne variant i enkeltludgave, vejer man i gennemsnit 1,2 kilo mere end dem, der ikke har den. Har man genvarianten i dobbelt udgave, hvilket gælder 16 procent af befolkningen, vejer man 3 kilo mere, fortæller Oluf Borbye Pedersens.

Ny forskning med dansk deltagelse offentliggjort i Nature i år viser, hvordan omtrent 150 genvarianter påvirker vores vægt og fedtfordeling.

”Godt 100 genvarianter forøger vores risiko for et højt BMI, mens de resterende 50 varianter er med til at bestemme, om man bliver æble- eller pæreformet”, fortæller eliteforsker Tune Pers fra Boston Children’s Hospital og Harvard Medical School i USA, der er en af forskerne bag den banebrydende nye forskning.

De cirka 100 genvarianter påvirker vores hjerne og appetitregulering. De sidste 50 stykker sidder blandt andet i fedtcellerne i bughulen, så vi lettere deponerer fedt dér, hvor det er allerfarligst og øger risikoen for en række sygdomme som diabetes 2 og åreforkalkning.

Med 188 fundne fedmegener er der dog langt igen. Den nuværende viden kan kun forklare 4-5 procent af den store arvelighedsfaktor i fedme.

”Indtil videre har vi kun set toppen af isbjerget. Vi har kun fundet de hyppigste fedmegener. Vi mangler stadig alle de sjældne”, siger Oluf Borbye Pedersen.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

PROFESSOR: FEDME-GENERNE TVINGER OS TIL AT LEVE SUNDT

Selvom fedmegener kan forklare op 40-80 procent af vores overvægt, skal vi stadig leve sundt for at holde vægten.

Ny viden om fedmegener skal ikke bruges til at drømme om slankemedicin eller genterapi. I stedet bør vi gå endnu højere op i at leve sundt, lyder det fra en af verdens førende forskere på området, professor Oluf Borbye Pedersen.

”Selvom, det er et forskningsmæssigt gennembrud, at vi nu ved, at 40 procent af os går rundt med en særlig genvariant, der disponerer for fedme, så friholder det ikke den enkelte fra selv at tage ansvar for sin overvægt”, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecentret på Københavns Universitet.

Han mener ikke, at folk nu skal løbe til læge for at få konstateret, om de hører til de 40 procent, som har en særlig variant på FTO-genet og dermed øget risiko for fedme. Der kan alligevel ikke ændres på generne. I stedet bør vi alle fokusere på at leve sundere.

”Vi skal i stedet modarbejde den skæbne, generne har givet os, ved dagligt at være fysisk aktive”, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.

Han har deltaget i forskning, der viser, at netop virkningen af fedmegenet FTO kan modvirkes og neutraliseres af hyppig motion. En sund livsstil kan med andre ord trumfe fedmegenet, ligesom det kan med overvægt i almindelighed.

Forsker i fedme Camilla Scheele fra Rigshospitalet er også fortaler for en sund livsstil. Men for dem, der er meget fede, kan fremtidige lægemidler måske blive en hjælp.

”Det er utroligt vigtigt, at vi kommer væk fra, at overvægt og fedme kun er folks egen skyld. Jeg ser det som en dysregulering i kroppen, som skal justeres. Det er vores opgave at finde ud af, hvordan vi gør det”, siger Camilla Scheele.

Fedmeforsker Lesli Hingstrup Larsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet er enig i, at en sund livsstil er godt for alle, men ikke nok for alle.

”Er du først blevet overvægtig, er det svært at tabe sig og endnu sværere at holde det. Det er det også for normalvægtige, hvis de skulle holde et vægttab i længere tid. For svært overvægtig kan medicinsk behandling på baggrund af vores viden om fedmegener måske hjælpe udover kost og motion”, siger Lesli Hingstrup Larsen.

Selvom forskerne finder flere tusinde fedmegener og begynder at forstå deres biologiske virkninger, er det stadig motion og sund levevis, der skal gøre os i stand til at leve godt med vores genetiske baggage, fastholder Oluf Borbye Pedersen.

”At holde vores naturlige fedmegener i skak ved at fylde os med medicin og fortsætte med at overspise og være fysisk dovne, kan ikke være meningen med livet”, siger han og forklarer hvorfor:

”Hvis man i fremtiden kan udføre genterapi, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Vores arvemasse er en kompleks størrelse. Ændrer vi på sammensætningen af ét fedmegen, kan det formentligt øge risikoen for udvikling af andre sygdomme”, siger Oluf Borbye Pedersen.

Forsker Tune Pers fra Harvard Medical School mener heller ikke at medicin mod fedmegener er realistisk:

”Det er meget usandsynligt, at vi i nær fremtid kommer til at udvikle en medicin, som ikke har ærgerlige sideeffekter”, siger han.

FREMTIDENS SLANKEKUR: BRUNT OG BEIGE FEDT SKAL GØRE DIG SLANK

Noget af det fedt, der sidder på dig, kan faktisk gøre dig slank. Brunt og beige fedt er det nye hit inden for fedmeforskning, fordi det kan forbrænde det usunde hvide fedt.

Vi mennesker har ikke kun én slags fedt på kroppen. Vi har hele tre slags. Det såkaldt brune fedt er det nye sort i fedmeforskningen lige nu.

”Der er meget stor international interesse for brunt fedt. Faktisk så stor, at der afholdes konferencer kun om brunt fedt”, lyder det fra Camilla Scheele, der selv forsker i brunt fedt ved Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.

Forskerne opdagede i 2009, at vi mennesker ikke kun har hvidt fedtvæv, som vi kender og gerne vil af med. Den nye store opdagelse er det brune fedtvæv. Det har især børn en del af. Som voksne er der kun lidt tilbage mellem skulderbladene, i nakken og langs rygraden. Det brune fedtvæv har modsat det hvide fedt – der lagres - til opgave at forbrænde fedt og derved holde os varme.

En mellemting mellem det hvide og det brune fedt er beige fedtvæv, som er hvidt fedt med det brune vævs fedtforbrændende egenskaber.

”Hvis du er ret varm og ret tynd, har du formentlig mere beige fedt, end hvis du er ret tyk og fryser meget – så har du nok ikke så meget beige fedt”, forklarer Camilla Scheele.

Da det beige fedt forbrænder fedt, gælder det om at have meget af det, hvis man gerne vil holde den slanke linje. Men et helt nyt gennembrud i fedmeforskningen har afsløret, at 40 procent af os går rundt med en særlig variant i fedmegenet FTO, der gør, at vi danner mindre beige fedt end andre.

”Når man danner mindre beige fedt, har man til gengæld mere hvidt fedt. Dermed holder man mere på sit fedt og er i højere risiko for at blive overvægtig”, forklarer professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Metablismecentret på Københavns Universitet.

Derfor arbejder forskerne på at finde ud af, hvordan man kan danne mere beige fedtvæv hos overvægtige.

”Vi kunne godt tænke os bare en lille ændring i forbrændingen. Det kan vi måske få ved at ændre lidt i de hvide fedtceller, så de ligner de brune. Det er et meget stort forskningsområde lige nu at få hvidt fedtvæv mere beige”, fortæller fedmeforsker og sektionsleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Lesli Hingstrup Larsen.

Forskere fra Syddansk Universitet har faktisk fundet ud af en metode til at brune hvidt fedt, så det bliver beige og dermed fedtforbrændende. Forskerne har identificeret et protein, der aktiverer bestemte gener i fedtcellerne, så de fedtlagrende hvide celler kan ændres til fedtforbrændende beige celler.

”Men der er langt til at udvikle et lægemiddel, der kan gøre det samme som proteinet”, vurderer genforsker Camilla Scheele fra Rigshospitalet.

 

5 FAKTORER, DER ER LIGE SÅ SLEMME SOM FEDMEGENER

Trods ny viden om fedmegener, forklarer den langt fra årsagerne til fedmeepidemien. Der er mindst fem livsstilsfaktorer, der indvirker lige så negativt på vores vægt. Professor Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecentret på Københavns Universitet gennemgår dem her:

1. Fysisk dovenskab

”Når tidligere generationer ikke kæmpede med en fedmeepidemi, er det antageligt fordi, de var meget mere fysisk aktive i deres arbejde. I dag forbrænder vi stort set ikke energi på arbejdet. Når vi kommer hjem, frister mere inaktivitet, som tv og internet. Fedmen blev for alvor skabt, da samfundet ændrede sig så radikalt, at der manglede indbyggede fysiske aktiviteter i hverdagen. Derfor er vi i dag nødt til selv at bygge det ind kunstigt ved tilbud om motion på arbejdspladsen, at cykle til arbejde eller en tur i fitnesscentret, når vi kommer hjem. Man bør følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen, hvis man vil bruge fysisk aktivitet til at fremme et vægttab”.

2. Usund mad

”Går man tilbage i tiden, var det normalt at have perioder med ufrivillig sult. Den tid er forbi. I dag har vi et overflodssamfund, hvor flertallet har en relativt god økonomi, og adgangen til mad er nem. Især den usunde, kalorietunge mad er billig og lettilgængelig. Vi mangler fra naturens side effektive bremsemekanismer til at beskytte os mod konstant overspisning. Det er ikke spor farligt at være lidt sulten. Vi skal lære at rumme og mestre sulten uden hele tiden at efterkomme den, hvis vi vil undgå sygelig overvægt. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i ‘Små skridt til vægttab - der holder’ vil du med disse fem små ændringer tabe ca. 200 gram om ugen og 10 kilo på 12 måneder: Erstat 50 g slik hver aften med 1 æble. Erstat 40 g fedt kødpålæg til frokost hver dag med 40 g magert kødpålæg. Erstat sødmælk med minimælk i to kopper caffe latte om dagen. Erstat 100 g kogt pasta med 100 gulerod tre gange om ugen. Drik 3 glas vin mindre om ugen”.

3. Forurening

”Det moderne samfund er desværre også lig med forurening. Der er forurening i luften, i vandet, i kosmetik og i maden. Det ryger gennem lungerne, tarmene, huden og lige ind i blodet. Vi er udsat for en massiv kemikalieforurening. Vi ved fra dyreforsøg, at kemikalier kan påvirke vores energiomsætning med risiko for at udvikle fedme. Derfor skal man så vidt muligt undgå for mange kemikalier og tilsætningsstoffer i de ting, vi omgiver os med eller indtager”.

4. Stress

”Forskning peger på, at social og psykologisk usikkerhed i det moderne samfund er nogle af de mekanismer, der ligger bag fedme. Mennesket har altid været udsat for stress. Men for tidligere generationer var stressen afstedkommet af virkelige trusler, der kom og gik igen. I dag er mange påvirket af en kronisk stress, som ofte er selvskabt. Der er så meget, man nødigt vil gå glip af. Mange synes at mangle evnen eller viljen til at foretage prioriteringer og fravalg. Hvor er frikvarteret i dagligdagen til blot at være stille, glad og taknemmelig og hvile i sig selv? Sørg for at prioritere, vælge fra og læg stille stunder ind i dit liv”.

5. Antibiotika

”Antibiotikaforbruget er eksploderet. Børn, der har fået antibiotika i det første halve leveår, har en større risiko for at udvikle fedme senere i livet. Det samme gælder børn født af mødre, som får antibiotika under svangerskabet. Antibiotika slår både de dårlige bakterier ihjel, der forårsager infektion, men også en masse af de gode bakterier i tarmene. Når tarmbakterier mister deres mangfoldighed, ved vi fra forsøg med mus, at det kan føre til fedme. Antibiotika er nogle af de allervigtigste lægemidler, vi har. Men de skal bruges med omtanke og kun, når det er nødvendigt”.

FREMTIDENS FEDMEBEHANDLINGER: SÅDAN VIL FORSKERNE GØRE DIG SLANK I FREMTIDEN

Skræddersyet livsstil

Professor Oluf Borbye Pedersen: ”Jeg tror, at ”nutrigenomics ”og ”exercisegenomics” bliver nogle af fremtidens redskaber til at forebygge sygelig overvægt. Der er grund til at tro, at det er individuelt, hvilke former for mad eller motion, der er gode for os. Man kan godt forestille sig, at en fremtidig forståelse for, hvad der er godt for netop dig i forhold til dit personlige genkort, vil være motiverende for, at du gør det”.

Fedmescreening

Genforsker Tune Pers: ”Med gode biomarkører for vægtændring kan vi screene nyfødte og identificere dem, der har en størst risiko for at udvikle fedme senere i livet. På den måde kan vi skræddersy forebyggelsen ved at gå i tidlig dialog med forældrene om kost, motion og fx stresshåndtering for at undgå, at barnet udvikler svær overvægt".

Lægemidler

Genforsker Camilla Scheele: ”Vi ved, at det fedtforbrændende brune fedtvæv kan aktiveres af kulde og visse proteiner i mennesker. Hvis vi kan bruge den viden, til at lave lægemidler, der gør det samme, kan vi forhåbentlig justere den individuelle evne til at holde vægten på et sundt niveau. På den måde får vi måske det brune eller beige fedtvæv til at brænde det usunde hvide fedtvæv væk".

Gen-editering

Fedmeforsker Lesli Hingstrup Larsen: ”Når vi ved, hvor på generne, fejlene sidder, kan vi i fremtiden gå meget præcist ind og rette dem. Man vil kunne bruge en ny form for genterapi til det - gen-editering - som er mange gange mere målrettet end genterapi. Man kan forestille sig, at man målrette det så meget, at man kan gå ind i helt specifikt fedtvæv eller et bestemt organ og rette fejlene i de gener, der sidder der eller gøre funktionen af et bestemt gen bedre".