Mange gravide og ammende kvinder oplever en glubende trang til alt, der er sødt. Men der er god grund til at udskifte chokoladen og lakridserne med gulerødder, broccoli og tomater. For børn udvikler deres smag allerede i fostertilstanden, og mens de bliver ammet.
Både danske og internationale undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem den mad, gravide og ammende spiser, og den mad deres børn får smag for senere i livet.
Glad for sødt
Helene Hausner, der forsker ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, er vi fra naturens hånd glade for sødt.
- Vi har en naturlig forkærlighed for sødt, fordi der er mere næring i sød og fed mad. Det var nødvendigt for urmennesket, fordi man bevægede sig meget, og der var knaphed på føde. Men vi har ikke behov for at vælge den søde mad mere. Der er jo mad nok. Derfor er det smart, hvis vi vænner vores børn til andre smagsnuancer tidligt, så de ikke kun vil have den søde mad.
Amerikanske undersøgelser viser, at gravide og ammende, der har spist eksempelvis gulerødder, får børn, der er gladere for gulerødder end andre børn. Andre studier viser en sammenhæng mellem mors indtag af lakrids og børns præference for lakrids. Og det er der god grund til at tænke i.
- Børn kan især godt lide sødt og salt. Og de har svært ved at lære at spise de bitre fødevarer som kål, broccoli osv. Men hvis mødrene spiser det, så får børnene smagen ind med modermælken. Og så er det lettere at få dem til at spise den sunde mad senere i livet, siger Helene Hausner.
Mindre hang til sødt
At spise mindre sødt under graviditet og amning betyder ikke blot børn med mindre hang til sødt. Det betyder også børn med mindre risiko for overvægt. Fostre, der får for meget næring, bliver mere disponeret for fedme senere i livet.
- Børn af kvinder, der spiser varieret under amningen, lærer lettere at spise alsidigt. De bliver mindre kræsne - og meget tyder på, at de også har mindre risiko for fedme, siger Helene Hausner.
