Hvis du skal holde slankekuren og dit vægttab efterfølgende, er det ifølge eksperterne afgørende at få styr på sukkertrangen og dermed blodsukkeret.

Det er ikke kun din viljestyrke eller din søde tand, den er gal med, når du falder i og spiser usundt. Det er faktisk dit blodsukkeret, der forstærker din sukkertrang og ødelægger din viljestyrke, så mellem måltiderne får svært ved at modstå kollegaens kage, kioskens chokoladebar eller posen med lakridser i handskerummet.

”Blodsukkeret er vægttabets værste fjende. Desværre er alt for få opmærksomme på, hvor meget et ustabilt blodsukker ødelægger i hverdagen,” lyder det fra selvstændig ernæringsrådgiver Martin Kreutzer, der er aktuel med bogen ’Slank uden afsavn’.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan dit blodsukker 'lokker' dig til at spise slik, kage og chokoldade. Se hvordan du kan undgå sukkertrangen ved at følge 8 gode råd.

Det får du:

  • Artikel: Dit blodsukker ødelægger det for dig
  • Psykolog: Hellere lidt end totalforbud
  • Guide: Sådan fjerner du din sukkertrang

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvis du skal holde slankekuren og dit vægttab efterfølgende, er det ifølge eksperterne afgørende at få styr på sukkertrangen og dermed blodsukkeret.

Det er ikke kun din viljestyrke eller din søde tand, den er gal med, når du falder i og spiser usundt. Det er faktisk dit blodsukkeret, der forstærker din sukkertrang og ødelægger din viljestyrke, så mellem måltiderne får svært ved at modstå kollegaens kage, kioskens chokoladebar eller posen med lakridser i handskerummet.

”Blodsukkeret er vægttabets værste fjende. Desværre er alt for få opmærksomme på, hvor meget et ustabilt blodsukker ødelægger i hverdagen,” lyder det fra selvstændig ernæringsrådgiver Martin Kreutzer, der er aktuel med bogen ’Slank uden afsavn’.

”Et stabilt blodsukker er afgørende for, om man kan modstå trangen til at spise usundt,” bekræfter sukkerforsker Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.

Sukkerforskeren forklarer, hvorfor blodsukkeret har så stor magt over os:

”Når vi spiser sukker eller søde sager stimuleres centre i hjernen, der producerer hormoner som endorfiner og serotonin, og som giver os en fornemmelse af lykkerus.”

Men samtidig går hormonet insulin i gang med at nedregulere blodsukkerstigningen, forklarer han.

”Insulinen sætter en stopper for rusen, så den bliver ret kortvarig. Det pludselige fald giver ubehag og en følelse af mangeltilstand, så man får en stærk trang til at få nyt sukker tilført,” forklarer Per Bendix Jeppesen.

Resultatet er et blodsukker, der kører op og ned og skaber en ond cirkel af sult- og sukkertrang, der gør det meget svært at holde sig fra de ting, som gør os tykke.

Mekanismen gælder for alle, der indtager søde sager. Men den kan også spænde ben for dem, der har lagt de søde sager på hylden. Masser af fødevarer, der hverken ligner eller smager som slik, opfører sig alligevel på samme måde i vores blodbaner.

”Sukker bliver brugt som smagsfremmer i alle mulige færdigprodukter som pålæg, rugbrød, ja selv kyllingebryst. Det skjulte sukker i vores fødevarer påvirker også blodsukkeret,” fortæller Per Bendix Jeppesen.

Også fødevarer bestående af såkaldt hurtige kulhydrater som brød af hvidt mel, hvide ris, kartofler og pasta sender blodsukkeret ud på en rutsjebanetur.

”Derfor er det så vigtigt for et stabilt blodsukker at spise fødevarer med langsomme kulhydrater i, fx fuldkornspasta og den slags,” forklarer Per Bendix Jeppesen.

Dét råd gælder især ud på eftermiddagen, hvor alt for mange på slankekur falder i.

”De fleste klarer kuren fint i formiddagstimerne. Det er først ud på eftermiddagen, sukkertrangen knækker dem. Rigtig mange falder i og overspiser snacks eller sukker ved 14-15 tiden og frem, fordi de reelt går sukkerkolde, når frokosten er opbrugt,” forklarer Martin Kreutzer.

Er du først gået sukkerkold om eftermiddagen, flytter nissen med dig hjem i sofaen om aftenen, forklarer Martin Kreutzer:

”Et uregerligt blodsukker om eftermiddagen hævner sig, så kroppen kalder på sødt længe efter. Selv efter et stort sundt aftensmåltid, kan du en halv time efter få trang til sødt, hvis dit blodsukker har været ustabilt om eftermiddagen”.

Forebyggelse af blodsukkerudsving er en af de centrale nøgler til vægtkontrol.

“Man bør placere et strategisk måltid om eftermiddagen, inden trangen melder sig, så man undgår udsving i blodsukkeret”, lyder det fra Martin Kreutzer, der tilføjer:

”De fleste vil klappe over den ro og øgede standhaftighed, det giver, når blodsukkeret ikke hver eftermiddag får dig helt i knæ.”

PSYKOLOG: HELLERE LIDT END TOTALFORBUD

Lidt er langt bedre end slet ingenting. Et totalt sukkerforbud øger trangen til det søde, forklarer psykolog og diætist Inge Vinding.

Selvom du er på slankekur og bør holde et stabilt blodsukker, skal du ikke undvære sødt for altid. Sukkerforbruget skal ned til det anbefalede i kostrådene, men et totalforbud er en dum idé, mener psykolog og klinisk diætist Inge Vinding, der driver klinikken Mad & Psykologi og er aktuel med bogen ’Vejen til vægt i balance’.

”Vi hører meget om, at sukker er det rene gift, og i mange slankekure er det helt forbudt. Men forbud øger trangen til at spise det. Derfor bør der ikke være forbud mod sukker, heller ikke selvom man skal tabe sig,” mener Inge Vinding.

I stedet skal man lære, at slik og sukker er tilladt – med måde. Lidt, men godt. Sats på kvaliteten i stedet for kvantiteten, lyder det bedste råd, Inge Vinding giver sine klienter.

”Den dér alt eller intet-mentalitet, som præger mange slankekure, dur ikke. Der skal være balance i stedet for. Ser man på kostrådene, er der jo faktisk plads til 50 gram sukker om dagen i en almindelig sund kost,” påpeger Inge Vinding.

50 gram sukker svarer til en halv liter sodavand om dagen. Når det alligevel ikke går at drikke en cola hver dag, skyldes det flere ting. Blandt andet det skjulte sukker, vi også får i fx ketchup og morgenmadsprodukter, som også skal tælles med. Og fordi, man må prioritere. Hvis man gerne vil have en sodavand med sukker hver dag, er der ikke plads til et eneste gram chokolade, slik eller kage nogensinde. Ifølge Inge Vinding skal man derfor hellere droppe sodavanden og satse på kvalitetsgodter, hvis man vil tabe sig.

”Der er generelt mere smag i kvalitet. Forskning viser også, at har det været dyrt, spiser vi mindre af det. Vi kan bedre nøjes med en enkelt flødebolle til 25 kroner, for den skal jo nydes, end en hel pakke til 8 kroner,” forklarer hun og opfordrer til mere ’mindfull’ spisning af de søde sager.

”Spis stille og roligt i stedet for at kværne det ned, mens du sidder i trafikken eller knap bemærker det foran tv’et. Nyd det i stedet.”

Også danskernes krejlermentalitet står i vejen for et moderat indtag af søde sager.

”Vi skal gøre op med vores trang til at købe alting på tilbud. Hvis vi ser 10 mini-Marsbarer til 20 kroner, køber vi hellere dem end en enkelt til 3 kroner, for så har vi sparet 17 kroner. Ja, men vi har også købt en masse ærgrelse. Tilgængelighed øger risikoen for, at vi spiser for meget,” forklarer Inge Vinding.

GUIDE: SÅDAN FJERNER DU DIN SUKKERTRANG

Ernæringsekspert Martin Kreutzer giver 8 gode råd:

1.Forebygge blodsukkerdyk.

En halv time inden, du normalt går sukkerkold om eftermiddagen og lader dig friste af kage eller slik, skal du spise rigtig mad. Hav en rugbrødsmad klar og sæt din smartphone til at ringe, så du husker at spise den. Når du først ud over kanten, falmer effekten af selv en rugbrødsmad, og så er det kun søde sager, der kan dulme din trang.

2. Hold pauser med omtanke.

Vi har alle brug for pauser i løbet af arbejdsdagen, men i stedet for per automatik at holde den ved kaffe- og slikautomaterne, så find dit frirum for arbejdstrængslerne alternative steder. Lav fx en gymnastikøvelse eller drik en flaske vand.

3. Skal du spise sødt, så sørg for at det mætter.

Det værste sukker, er flydende, for der er absolut ingen mæthedsfornemmelse i det. Drikker du en halv liter sodavand, er det 50 gram sukker og et par hundred kalorier oveni det, du ellers indtager for at blive mæt. Generelt mætter tomme kalorier dog dårligt, så spis mad – ikke slik og kager.

4. Erstat omsorgssukker.

For mange mennesker er sukker et redskab til at håndtere følelser. Et plaster på psykiske sår. Skærer man det væk, efterlader det et gabende hul, som skal erstattes med omsorg og nærhed med sine nære relationer. Den form for sukkerafhængighed tager lang tid at komme af med og kræver som regel hjælp udefra.

5. Drop fejringssukker.

Mange mennesker bruger sukker til at fejre diverse ting. Men det er en glidebane, hvis man hver dag fejrer, at man er kommet succesfuldt hjem fra arbejde eller er lykkedes med at putte ungerne. Men her er det heldigvis nemmere at erstatte sukkeret. Det kræver blot få dage uden slikposen, så er den værste trang overstået.

6 .Køb små portioner.

Det er meget nemt at indtage 200 gram slik under en film, hvis man har købt stort ind. Slik og sukker har som regel en meget flygtig smag, som hurtigt kalder på næste stykke, og så kører hånden bare fra skål til mund. Derfor køb kun små portioner ad gangen.

7. Understøt din viljestyrke ved at fjerne fristelserne.

Det er dumt at tage slaget med slikposerne ude ved køkkenskabet. Lad helt være med at købe det med hjem. Ja, det er stærkt at stå og kigge på skålen og alligevel sige nej, men det er meget nemmere slet ikke at kigge på den.

8. Vent til du har overskud.

Når man spiser sukker, leger man med nogle stoffer i hjernen, som er lykkefremkaldende. Derfor leger man også med hjernekemien, når man stopper med sukker. Et stop kræver, at vi har overskud. Der er en direkte sammenhæng mellem fx søvn og fristelsesgrad. Så vent hellere med at tage livtag med sukkertrangen, til du har det godt generelt.