De kommende måneder vil vi hver uge i BT PLUS følge Rikke på 40 år, Karina på 33 år og Lis på 53 år. Fælles for de tre er, at de er gået på slankekur efter principperne i DEN STORE KUR, som Lene Hansson har udarbejdet i samarbejde med slankeuniverset Fit-all.

De tre kvinder har været på kur mange gange før - og de har tabt kilo, mange kilo. Men problemet er bare, at de er røget på igen, når kvinderne er faldet tilbage i de gamle uhensigtmæssige vaner.

Vi følger Rikke, Karina og Lis i deres kamp for at smide kilo samtidig med, at de skal ændre deres vaner, så kiloene ikke lister sig tilbage på sidebenene, når kuren er slut. Læs mere om de tre kvinder sidst i artiklen.

LOG IND PÅ BT PLUS og få:

  • DEN STORE KUR udarbejdet af Lene Hansson og Fit-all, principperne for kuren, nul-kalorie grøntsager, Lene Hanssons gode råd, komplet kostplan med opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, tilbehør og mellemmåltider til den første uge.
  • Eksperterne: Her er slankekuren, der rent faktisk holder
  • Psykologiprofessor: "Du får størst slanke-succes sammen med andre"
  • Tre kvinder - tre slankeudfordringer

De kommende måneder vil vi hver uge i BT PLUS følge Rikke på 40 år, Karina på 33 år og Lis på 53 år. Fælles for de tre er, at de er gået på slankekur efter principperne i DEN STORE KUR, som Lene Hansson har udarbejdet i samarbejde med slankeuniverset Fit-all.

De tre kvinder har været på kur mange gange før - og de har tabt kilo, mange kilo. Men problemet er bare, at de er røget på igen, når kvinderne er faldet tilbage i de gamle uhensigtmæssige vaner.

Vi følger Rikke, Karina og Lis i deres kamp for at smide kilo samtidig med, at de skal ændre deres vaner, så kiloene ikke lister sig tilbage på sidebenene, når kuren er slut. Læs mere om de tre kvinder sidst i artiklen.

UGE 14: Vi er ikke færdige med at tabe os

15 ugers slankekur er nået til vejs ende. Lis Barner Kudsk har tabt sig mest – nemlig 12,3 kilo. Mens Karina Christensen har smidt 5,9 kilo og Rikke Brøndum 9,1 kilo. Deres oprindelige mål lå et sted mellem 15 og 20 kilo.

»Jeg havde et mål på 20 kilo. Det vidste jeg godt, at jeg ikke kunne nå. Så jeg skal bare fortsætte ad samme vej, for den har jeg det rigtig godt med. Jeg har stadig masser af motivation,« fortæller 52-årige Lis Barner Kudsk, der er den af de tre deltagere, der har givet den mest gas med motionen og måske netop derfor har tabt sig mest.

Heller ikke 40-årige Rikke Brøndum eller 33-årige Karina Sofie Christensen er kommet i mål på de 12 uger, som Den Store Kur har varet. For Rikke Brøndum betyder det, at hun forstætter med at leve efter 5:2-kurens principper om to fastedage om ugen.

»Der må gerne ryge fem kilo mere, så jeg kører bare videre. 5:2 passer mig rigtig godt, fordi jeg må spise stort set, hvad jeg vil, de fleste af ugens dage. Det er nem måde at gøre det på for mig,« forklarer hun.

Karina Christensen har tabt mindst af de tre deltagere, men havde realistisk set heller ikke regnet med mere. Hun vil gerne fortsætte med at tabe sig, men har oplevet de ugentlige vejninger hos Fit-all som et stressende indslag i en travl hverdag som enlig mor til to børn.

»Det er godt at komme ned og snakke med andre i samme båd. Det giver noget. Men jeg har også fundet ud af, at jeg skal lade være med at sætte målet for stramt. For mig er det opnåeligt fremover at blive vejet hver 3. eller 4. uge,« forklarer hun.

Hold vægten

Selvom ingen af de tre slankedeltagere har nået deres mål endnu, gør de sig mange tanker om, hvordan de skal vedligeholde vægttabet, når de kommer i mål. For Karina Christensen har det været en øjenåbner, at hendes overvægt skyldtes for mange kulhydrater, især når hendes smerter efter et piskesmæld blev for meget.

»Jeg har fundet ud af, at kulhydrater er noget, min krop virkelig reagerer på. Det var jeg slet ikke klar over før. Derfor vil jeg forsat skrue ned for kulhydrater,« forklarer Karina Christensen, der også vil fortsætte med at tælle kalorier.

»Før har jeg stille og roligt taget de gamle vaner i brug lidt efter lidt. Denne gang vil jeg fortsætte med at skrive ned, hvad jeg spiser. Og så vil jeg huske at rose mig selv for alle de gode ting, jeg når i stedet for at banke mig selv i hovedet over det, jeg ikke når.«

For Lis Barner Kudsk er strategien at holde fast særligt i to ting. Det ene er træningen, som hun er blevet så glad for, at hun nu ikke kan forestille sig et liv uden. Det andet er den ugentlige vejning i Fit-all.

»Selv, når jeg har nået de 20 kilo, er det min plan at gå til vejning. For mig giver det meget stor motivation at komme derhen og stå skoleret.«

Rikke Brøndum vil modsat Lis Barnet Kudsk gerne slippe for vejningerne, for de giver et fokus på vægt, som hun ikke ønsker resten af livet.

»Men jeg bliver ved med 5:2 for altid. Den passer mig godt, fordi jeg ikke skal undvære noget resten af livet. Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg går måske ned til 6:1, og går det galt, hopper jeg op på 5:2 igen. På den måde lader jeg ikke bare stå til,« siger Rikke Brøndum.

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring.
  • Vægt: Start 83,3 kg.
  • Mål: 68,5 kg.
  • Nu: 76,9 kg
  • Vægttab: 6,4 kg.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start: 96,1 kg.
  • Mål: 76 kg
  • Nu: 83,6 kg
  • Vægttab: 12,5 kg

​Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved.
  • Vægt: Start 76 kg.
  • Mål: 61 kg.
  • Nu: 66,9 kg
  • Vægttab: 9,1 kg.

UGE 13: Vægten står stille, men kan se at kroppen har ændret sig.

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt 14 uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.


Lis Barner Kudsk - 52 år

  • kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 83,8 kg
  • Vægttab 12,3 kg

Jeg har holdt lang påskeferie og nydt det til fulde. Jeg kan virkelig mærke, at jeg er begyndt at træne anderledes. Alle mine muskler er blevet rørt, men det har været godt. Det er blevet til 4 x træning. Jeg har også fået gået ca. 40 km denne uge, så alt i alt en god uge. Er begyndt at grille maden - en nem måde at få færre kalorier og flere grøntsager. Det er en dejlig tid på året vi går i møde.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring.
  • Vægt: Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 77,4 kg.
  • Vægttab:5,9 kg.

Jeg har holdt kuren hele ugen med undtagelse af en dag hvor der gik påskefest i den. Der blev indtaget alt for mange kalorier - og det kan desværre også ses på vægten. Jeg har taget 200 gram på, men det var det værd - for det var en rigtig sjov fest. Og så må jeg bare op på hesten igen og fortsætte min sunde livsstil.

Foto: Privatfoto
Vis mere

​Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved.
  • Vægt: Start 76 kg.
  • Mål 61 kg.
  • Nu  66,9 kg
  • Vægttab 9,1 kg.

Ugen er gået godt. Har fået trænet både i fitnesscentret og hjemme og har strammet op på maden. Vægten står stille, men kan se at kroppen har ændret sig. Og jeg kan også mærke på tøjet, at der stadig sker forandringer.

UGE 12

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt 11 uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 85 kg
  • Vægttab 11,1 kg

»Min uge har været super god. Jeg har morgentrænet fire dage. Har skiftet Loop ud med fitness dk, da der skulle ske noget nyt for at holde motivationen. Lige nu træner jeg bare styrketræning, men jeg elsker at danse Zumba og mine spinningsko trænger også til at blive luftet igen.
Jeg har gået 33,5 km., det har været fantastisk i det flotte forårsvejr. Jeg føler jeg har styr på både maden og træningen og har tabt 500 g denne uge. Det går desværre ikke så stærkt mere.«

Foto: Privatfoto
Vis mere

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring.
  • Vægt: Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 77,2 kg.
  • Vægttab: 6,1 kg.

»Jeg har været syg i denne uge, så min nye livsstil er ikke blevet overholdt. Jeg har haft ondt i halsen og har levet af suppe og is, men er ved at være frisk. Så salaten er kommet med på madpakken igen«.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved.
  • Vægt: Start 76 kg.
  • Mål 61 kg.
  • Nu  68,5 kg.
  • Vægttab 7,5 kg.

»Ugen er gået som de sidste mange uger. Lidt træning, lidt svært ved at få talt kalorier.  Jeg kan ikke helt komme op på hesten igen. Jeg tænker over, hvad jeg spiser, så der ikke kommer for meget indenbords, men min energi er der ikke. Jeg er inde i en hård periode personligt, hvilket gør, at der ikke er det samme overskud til at planlægge mad, træning o.s.v., som normalt.«

UGE 11

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt 11 uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 85,5 kg ­
  • Vægttab 10,3 kg

Jeg er endelig kommet på den anden side af -10 kilo. Min uge er stort set gået som den plejer med hensyn til træningen.Fem dages Loop  morgentræning og to lange gåture i weekenden på samlet 14 km. i regn og slud.

Jeg har spist ganske fornuftigt, bortset fra fredag, hvor jeg var til fødselsdag hos min svigerdatter og min søn havde lavet pandekager med is. Han er lige flyttet hjemmefra, og jeg nød at han lavede mad til os for første gang.

Jeg glæder mig til, at det snart bliver længere lyst om aftenen, så jeg kan komme ud i haven eller gå nogle ture. Jeg trænger så meget til at dagene bliver længere og lysere.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 78,1 kg.
  • Vægttab 5,2 kg.

Denne uge har været rigtig hård, da jeg har haft flere smerter i nakken end normalt... Jeg har en ustyrlig sukkertrang, når jeg har mange smerter, og jeg bliver hurtigt træt. Jeg har virkelig kæmpet for at ikke at sætte min nye livsstil på pause. Fredag faldt jeg i sukkerskålen, men da jeg vågnede lørdag, besluttede jeg at starte på en frisk. Min nye livsstil er en del af mig, men når smerterne blusser op, kan jeg godt mærke, at overskuddet ikke er der, og at min gamle livsstil banker på. Men så længe jeg ikke smider håndklædet i ringen, må det blive nemmere og nemmere, for hver gang smerterne blusser op… At give op er i hvert fald ikke en mulighed. Denne uge har jeg desværre taget 300 g. på.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu  67,5 kg.
  • Vægttab 8,5 kg.

Ugen er gået stille og roligt. Jeg fik ikke motioneret, men har holdt mig nogenlunde til maden. Mit overskud kan for tiden ligge på et meget lille sted. Jeg har været til sidste vejning og har i alt tabt mig 8,5 kg. eller 35 cm rundt om på kroppen. Jeg har tabt 15 cm i taljen, 7 cm om hoften, 6 cm om brystet, 5 cm om låret og 2 cm om armene. Alt i alt er det meget godt. Jeg er tilfreds og vil køre videre med 5:2. Jeg har endelig fundet noget, som jeg kan holde og som kan vare ved resten af livet.

UGE 10: MOTION ER MEGET SVÆRERE END SUND MAD

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt ni uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

De spiser sundt og taber sig alle tre, men for to af deltagerne i DEN STORE SLANKEKUR halter det gevaldigt med motionen.

”Det er noget af det allersværeste”, siger Rikke Brøndum, da BT spørger, hvordan det går med at motionere.

40-årige Rikke har på to måneder tabt 6-7 kilo. Indtil for 14 dage siden både ved hjælp af sund kost og regelmæssig motion.

”Jeg tog bare af sted til træningscentret lige efter arbejde, som jeg skulle, uanset om jeg gad eller ej. Det var superfedt. Men så var jeg på vinterferie og i en tur i Jylland, og så er jeg ikke kommet i gang igen. Jeg har bare haft travlt med alt muligt andet, og der sker en masse personlige ting”, fortæller Rikke Brøndum.

Også 33-årige Karina Christensen har problemer med at holde motionen ved lige. Hun har fra start hold ambitionsniveauet nede på grund af et piskesmæld, som hun stadig skal tage hensyn til. Men de gåture og fysisk leg på legepladsen med ungerne, som hun som enlig mor havde planer om, er ikke helt blevet til så meget. Selvom hun egentlig godt kan lide at træne.

”Jeg har også en motionscykel i stuen, som jeg tager en tur på en gang imellem. Men jeg mangler tid. Der er ikke nok timer i døgnet”.

Hun føler, at valget står mellem at være ’egoistisk’ og træne eller tilbringe den tid, hun har, sammen med børnene.

”Så er det mange gange dem, der vinder”.

Karina Christensen har indtil videre tabt 5,5 kilo, og har en klar fornemmelse af, at cirka 80 procent af vægttabet skyldes kostomlægning. Motion spiller en mindre rolle. En uge med svømning med børnene gav ikke den store gevinst på vægten.

”Der blev jeg lidt skuffet, selvom jeg godt ved, at det motion også er rigtig godt for psyken også. Men for mig er det vigtigste at lave om på kosten. Hvis jeg kan få lidt motion ind, er det en bonus”, fortæller Karina Christensen.

52-årige Lis Barner Kudsk er den af de tre kvinder, der motionere mest – og har tabt flest kilo. Hun står op hver morgen klokken 5 for at nå i træningscentret, inden hun skal møde på arbejde. 15 minutter på crosstraineren og to gange rundt i cirklen tager tre kvarter – fem gange om ugen. Resultatet er et vægttab på 9,5 kilo indtil videre.

Tidspunktet er altafgørende. Når hun først træt hjem fra arbejde, kommer hun aldrig ud at træne. Og så har hun en anden hemmelighed.

”Jeg træner sammen med min datter. Det er en kæmpe hjælp. Når man har en aftale med en makker, er der ingen undskyldning for ikke at komme af sted”.

Efter træningen tager hun hjem til sin datter og klæder om til arbejdsdagen. Når hun møder på arbejde, kan hun mærke forskellen:

”Jeg kan virkelig mærke energien, når jeg har trænet. Hold da op. Nå jeg møder op klokken 9 på arbejdet, er alle de andre dødtrætte, men jeg er bare frisk. Og når jeg kommer hjem om aftenen  er min samvittighed ren og jeg kan bare slappe af”, fortæller Lis Barner Kudsk, der også tidligere i sit liv har været vant til at træne meget.

Rikke Brøndum, der er faldet af motionsvognen, nød også at træne, men den nye vane er sårbar:

”Det er stadigvæk så nyt for mig at træne tre gange om ugen, at det ikke ligger på rygraden. Derfor skal der næsten ikke noget til, får jeg bliver slået ud af kurs og ikke kommer i gang igen. Hvorfor det er meget nemmere at overholde kosten, ved jeg ikke. For det er jo lige så vigtigt at bruge sin krop”.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 86,6 kg ­
  • Vægttab 9,5 kg

Jeg har ikke haft tid til at eksperimentere med nye spændende retter i denne uge. Jeg har kørt den lidt på den sikre med kød og ovnbagte grøntsager. Jeg har også været ude og spise frokost med min mor, men valgte en lækker salat med fisk.Så jeg er faktisk godt tilfreds med mit vægttab.Træningen er igen gået super godt. 5 x morgentræning i Loop og 2 lange gåture på henholdsvis 6,5 og 10 km. Morgentræningen giver mig god energi til de lange arbejdsdage i butikken. Jeg er begyndt at få kommentarer på mit vægttab. Nu kan folk begynde at se at der er sket noget. Jeg er også gået et nr ned i tøj, så det er dejligt.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 77,8 kg.
  • Vægttab 5,5 kg.

I denne uge er det gået rigtig godt. Jeg har konsekvent skrevet ned, hvad jeg har spist. Det føles som om, at min sundere livsstil er blevet en del af mig ­ og jeg har ikke rigtig nogle udfordringer i forhold til kosten. Det er ret skønt. Men motionen er statig svær at få ind i hverdagen ­ men det kommer lige så langsomt. Og jeg kan virkelig mærke, at jeg bliver mere glad for hvert kilo, jeg taber.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu  68,2 kg.
  • Vægttab7,8 kg.

Ugen har været ok madmæssigt. Men jeg synes, at jeg har rigtig mange udfordringer i mit privatliv lige nu ­ og det tager mit fokus og min energi. Jeg føler, at min krop er for stresset til at reagere optimalt ­ jeg røg også lige ned med influenza. Så jeg har ikke overskud til at tælle kalorier eller få dyrket motion. Men jeg synes, at det her forløb giver mig en masse gode redskaber, som jeg kan bruge fremover ­ og det vil jeg helt sikkert gøre, når min private situation tillader det.

UGE 9: NU SKER DER NOGET FOR ALVOR

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt otte uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 77,8 kg.
  • Vægttab 5,5 kg.

Det har været en rigtig travl uge med møder og arrangementer hver aften - og det har gjort det svært at vælge den sunde aftensmad. Der har været mange fristelser - men det har givet mig selvtillid, at jeg har modstået. På sådanne dage er det endnu vigtigere for mig at få skrevet mit madindtag ind og holde styr på kalorierne, så jeg ikke mister overblikket. Jeg har fundet ud af at en salat med kylling eller andet protein i madpakken er bedre for mit vægttab end rugbrødet - så lige nu er mit elskede brød lagt på hylden.

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu  68,5 kg.
  • Vægttab 7,5 kg.

Så er jeg ved at være på rette spor igen. Har haft to fastedage og har spist meget mindre, efter jeg er kommet fra ferie. I morgen starter jeg på træningen igen, det bliver helt dejligt. Utroligt som fem feriedage kan sende en ud af kurs. Kan godt mærke at det stadig er "nyt" med 5:2 - men jeg føler mig ret forpligtet til at holde mig til kurens principper i det her forløb.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 87,3 kg
  • Vægttab 8,8 kg

Den har været en rigtig god uge, hvor jeg har trænet hver morgen inden arbejde og gået en tur på 8,5 km i dag. Det har givet godt på vægten. Jeg var ellers ude og spise 3 retter lækker mad med min mand lørdag og troede, at jeg havde taget på. Jeg blev så glad, at jeg gik en lang tur i regnvejr. Efter et par uger med lave tal, gør det, at min motivation er i top - selv på min fridag står jeg op kl. 5 og kører til Viborg og træner med min datter, inden hun skal i skole.

UGE 8: TILBAGE I DEN GODE RYTME

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt otte uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 78,8 kg.
  • Vægttab 4,5 kg.

I denne uge har jeg hver dag skrevet ned, hvad jeg har spist - og  gør en verden til forskel for mig, kan jeg se. Ikke mindst fordi jeg får helt styr på mit kalorieindtag - men samtidig giver det mig også et psykisk boost, fordi jeg bliver stolt over, at jeg har styr på det. Det er skønt at finde rytmen igen.

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu  70,7 kg.
  • Vægttab 6,7 kg.

Ugen gik sådan set fint nok, når det gælder maden, selvom jeg nok har spist lidt for meget. Men ... jeg fik igen ikke prioriteret motionen højt nok. Det er rigtig svært at nå, synes jeg. Men op på hesten igen.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 88,6 kg
  • Vægttab 7,5 kg

Det går ikke så stærkt mere, men det rykker da lidt hver uge. Jeg er stadig motiveret og har styrketrænet fire gange inden arbejde i denne uge. Det er dog kun blevet til en enkelt lang gåtur på 8 km søndag, efter jeg var kommet hjem efter en super weekend på hotel med alle 76 Louis Nielsen-butikker i Danmark. Der var nok kommet lidt for meget indenbords - og det koster jo på ugens vægttab på trods af motionen.

UGE 7: EN RIGTIG HÅRD UGE - VÆGTEN STÅR STILLE

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt syv uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 79,4 kg.
  • Vægttab 3,2 kg.

I denne uge har det været svært at holde fokus, da det har været en travl uge. Og jeg fik ikke skrevet ned, hvad jeg spiste i løbet af dagen. Og da jeg nåede til weekenden, faldt jeg i med et med begge ben. Og konsekvensen er jo også tydelig - jeg har taget 700 gram på. Det er simpelthen så vigtigt, at jeg får skrevet ned, hvad jeg spiser - det er afgørende for, at jeg kan holde min nye livsstil. Motionen glippede også - en enkelt løbetur blev det til. Ikke nok - men bedre end ingenting.

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu 71,6 kg.
  • Vægttab 6,8 kg.

Denne uge har været præget af manglende træning. Jeg synes ikke, at tiden har været til træning. Når der er for mange dage, hvor jeg kommer sent hjem, bliver det for overskueligt. Jeg bor på landet hvor man ikke bare lige snupper en lille gåtur. Jeg har ikke haft overskud til at lave øvelser jeg skulle i seng. Det er irriterende og giver dårlig samvittighed. Madmæssigt er det gået fint.

Jeg håber, at næste uge bliver bedre - vi skal til Jylland og jeg håber, at der bliver tid til en masse gåture. Jeg har dog også ikke at dunke mig selv oven i hovedet. Jeg må op på hesten igen, når jeg er klar og har tid.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 89,2 kg
  • Vægttab 7,1 kg.

Jeg har ikke haft så meget overskud og energi i denne uge. Har haft 6 arbejdsdage og er kommet sent hjem. Jeg har dog trænet i Loop 3 morgener, men kun fået gået 2 gange. I dag blev det til 7,5 km.

Jeg har kun tabt 200 g. Det var jeg meget trist over, men Jette kunne så trøste mig med, at det er helt normalt, at vægttabet går lidt i stå, når man har tabt 6-7 kg. Det kan være væskebalancen, der er skyld i det. Så jeg må håbe at næste uge bliver bedre.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

UGE 6: SUND KOST HAR FJERNET SUKKERTRANGEN

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt seks uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 79,4 kg.
  • Vægttab 3,9 kg.

I starten var det lidt svært at få spist nok og holde blodsukkeret stabilt over hele dagen. Men min coach anbefalede, at jeg tager et brev Fusion (en måltidserstatning) med 200 g soyamælk hver morgen - og når jeg gør det, har jeg ikke rigtig nogen sukkertrang. Det kan ske, at jeg går lidt sukkerkold sidst på eftermiddagen, men så hjælper det med et æble eller gulerødder og en fusionspille med et stort glas vand til.

Den rigtige sukkertrang dukker selvfølgelig op hver fredag aften, men så laver jeg en lille portion is af vaniljefusion, frosne jordbær og lidt sojamælk, som blendes godt sammen. Chokolade fusion med frossen banan og lidt sojamælk kan også blive til en lækker is. Det der fusion gør simpelthen, at jeg ikke får den vilde sukkertrang - og så betyder det altså også noget, at jeg husker at drikke vand nok. Det slukker rigtig meget af trangen.

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu 71,6 kg.
  • Vægttab 5,8 kg.

To lørdage og en fredag har Rikke Brøndum spist mere sødt, end hun burde. Men hun og de to andre kvinder på kur er overraskede over, hvor meget sukkertrangen er dulmet efter bare en måneds slankekur.

En hånd i slikskuffen om eftermiddagen.  En tur i bland-selv-butikken fredag og lørdag. Og så en muffin, cookie eller to, når der blev bagt med ungerne.

”Jeg har altid haft en sød tand”, fortæller 40-årige Rikke Brøndum, der er gået på slankekur efter principperne i DEN STORE SLANKEKUR og hver uge fortæller om sine op- og nedture her i BT.

For Rikke Brøndum har sukkertrangen hidtil været dagligt tilbagevendende.

”Jeg er altid gået sukkerkold om formiddagen lige inden frokost. Og så igen om eftermiddagen, når jeg var sulten”, fortæller hun.

Siden nytår har Rikke Brøndum, Karina Sofie Christensen og Lis Barner Kudsk spist efter Fit-all og Lene Hanssons slankeprogram, og der er særligt én forandring, der overrasker dem alle meget:

”Jeg er ret imponeret over, at jeg har haft så få dage, hvor jeg virkelig har haft lyst til sødt. Der har været et par lørdage og en fredag, hvor jeg syntes, det var slemt”, forklarer Rikke Brøndum.

Både Rikke, Karina og Lis er faldet i, men med måde. I stedet for at kaste sig over slikket, har Rikke f.eks. spist hjemmelavede dadelkugler med frosne hindbær og chokoladeovertræk. Men i stedet for at nøjes med den ene, der var råd til i kalorieregnskabet, har hun haft svært at stoppe igen.

Men Rikke Brøndum er ikke i tvivl om, hvorfor det trods alt ikke er gået mere galt den seneste måned. Hun er blevet meget mere stabil i sit madindtag i løbet af dagen. Fx tager hun morgenmaden med på jobbet, så hun ikke behøver at spise den klokken 7, hvor der er alt for lang tid til frokost. Desuden sørger hun for fx at spise nogle mandler og drikke en dunk vand mellem måltiderne.

”Jeg har aldrig nogensinde prøvet at have så stabilt et blodsukker. Jeg er meget overrasket over, at der egentlig ikke skal mere til. Jeg har slet ikke haft de cravings i løbet af dagen, som jeg havde før”, siger hun.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 89,2 kg
  • Vægttab 6,9 kg

Man skal passe på, at det hele ikke bliver alt for strikst - der skal være plads til en lile smule “syndigt” eller falder man bare rigtigt i. Men jeg synes faktisk, at jeg kan klare det med lækre frugter og bær, når trangen til sødt melder sig. Jeg spiser gerne lidt frugt i salaten - og får et stykke mørk chokolade og lidt nødder om aftenen.

Og så har vi eksperimenteret en del med proteinopskrifter - lækre muffins og pandekager, der kombinerer det søde med det sunde. Og er jeg faldet i - så har jeg trænet noget mere. Det med træningen har jeg virkelig fået styr på - og min søde datter motiverer mig ved at træne med om morgenen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

UGE 5: 'NU ER KUREN BLEVET HVERDAG'

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt fem uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg -
  • Nu 90 kg
  • Vægttab 6,1 kg

3 x styrketræning og 2 gåture. Maden har været svær, da jeg er kommet sent hjem og har taget lette løsninger med kogte grøntsager, som ikke er min livret. Og jeg har spist for mange kogte æg, som jeg skal finde et alternativ til - jeg bliver dårlig af dem. Jeg har holdt fødselsdag for min datter. Jeg vidste, det ville være svært med kakao og boller ( bagte også grovboller og proteinkager), så jeg gik en lang tur inden, så der var plads til lidt ekstra kalorier.

Første delmål er nået: 90 kg.

​​Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 81,4 kg.
  • Vægttab 1,9 kg.

Jeg er ved at være inde i en god rytme med maden. Jeg spiser, til jeg er mæt - og ikke forædt. Jeg har været i svømmehallen med børnene - og det er en fornøjelse at røre sig på den måde. Jeg har nok fokuseret for meget på, at mit vægttab går langsomt - men er nu kommet frem til, at så længe at vægten går ned, så er jeg på rette vej. Mit fokus er på hvert skridt til sundhed - ikke bare vægttabet.

​​Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu 70,9 kg.
  • Vægttab 5,1 kg.

Jeg synes jeg er inde i "kuren", og den er blevet en del af min hverdag. Udfordringen er stadig fredag og lørdag aften - men det skal nok også blive en vane. Lørdag fik jeg spist lidt for meget "guf" og havde søndag rigtig ondt i maven - så tror den lektie er lært nu. Jeg fik trænet tre gange - og der sneg sig lige en ekstra fastedag ind, men det gjorde måske ikke helt så meget, når lørdag nu gik lidt i kuk.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

UGE 4: 'STRUKTUR PÅ MOTION OG MAD ER VEJEN FREM'

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt fire uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver.

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg -
  • Nu 91,5 kg
  • Vægttab 4,6 kg

Træningen er en kæmpe succes for mig. I sidste uge fik jeg styrketrænet i loop fire gange og gået fire ture på 5-9 km. Mine muskler er ved at komme, og jeg er blevet stærkere. Min store udfordring med at gå ud til middag med gamle kolleger gik godt - jeg lagde kuren væk og nød det max med god mad og lækre drinks. Men næste dag var jeg tilbage på sporet og gik en rigtig lang tur. Vægten har dog stået stille denne uge.

​​Karina Sofie Christensen - 33 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 82,3 kg.
  • Vægttab 1 kg.

I denne uge har jeg hver aften skrevet ned, hvad jeg har spist. Og det gør en kæmpe forskel. Jeg får bedre overblik. Jeg har også skåret lidt ned kulhydraterne og op for proteinerne og ikke mindst min portionsstørrelse. Jeg må indrømme, at er en større omvæltning af min hverdag, end jeg havde troet. Og det er rigtigt svært at lave om på sine dårlige vaner. Det er ikke kun, hvad jeg spiser, jeg skal lave om på. Det er også min tankegang.


​Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu 72,7 kg.
  • Vægttab 4,5 kg.

Denne uge har været svær. Det er første uge, hvor jeg har haft lyst til søde sager. Jeg kan se, at jeg skal være bedre til at strukturerer min uge og få passet ind, hvilke dage jeg træner, og hvilke jeg faster. Jeg har fastet et par dage, hvor jeg også skulle træne - og det har ikke været godt. Så har ikke fået trænet helt så meget, som jeg gerne ville.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

UGE 3: 'HVERDAGENE ER LETTEST'

Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt tre uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver. De har kæmpet mod julens fristelser - men alle tre har formået at tabe sig.

 

Lis Barner Kudsk - 52 år

  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 91,5 kg
  • Vægttab 4,6 kg

Jeg er stadig meget motiveret - og på madsiden går det forrygende. Jeg afprøver en masse nye opskrifter. Jeg var syg to dage i sidste uge - og det gik ud over min træning desværre. På fredag får jeg min første store udfordring - jeg skal til middag med gamle kolleger. Jeg glæder mig meget og har bestemt at passe ekstra på i dagene op til med mindre mad og mere træning.

 

Karina Sofie Christensen - 33 år

  • ​Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Nu 82,8 kg.
  • Vægttab 500 g.

Jeg klarer mig bedst i hverdagen. Det er sværere i weekenden - især hvis jeg er ude at spise. Så er det svært at tælle kalorier. Min søde coach Hanne har nu lært mig at researche lidt på restaurantens menu hjemmefra, så jeg kan vælge det rigtige. Weekenderne er dog bedre hvad angår motion - i denne weekend gik jeg en lang tur i skoven i snevejret.

Rikke Brøndum - 40 år

  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Nu 72,7 kg.
  • Vægttab 3,3 kg.

I denne uge har jeg trænet to gange - havde håbet på tre gange, men det passede ikke ind i ugen. Hverdagene er lette, der bliver jeg ikke fristet. På fastedagen glæder jeg mig meget til aftensmaden. Men det er svært at faste om lørdagen, hvor man har lyst til lidt lækkert. Så i næste uge vil jeg faste i to hverdage i stedet - så bliver der plads til en weekendsnack.

UGE 2: 'JULEN VAR SVÆR'


Lis, Karina og Rikke har nu været i gang hos deres Fit-all coaches i godt to uger. De følger forskellige kure via Fit-all - men målet er det samme - de skal tabe mellem 15 og 20 kilo hver. De har kæmpet mod julens fristelser - men alle tre har formået at tabe sig.

  • Lis Barner Kudsk, 52 år
  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Viborg
  • Start 96,1 kg.
  • Mål 76 kg
  • Nu 93,5 kg
  • Vægttab 2,9 kg


Julen var hård - jeg tog lidt på lige omkring juleaften. Men jeg har alligevel tabt mig, fordi jeg har skruet op for motionen og gået lange ture i juleferien. Jeg motionerer hver dag og føler mig topmotiveret. På en måde føler jeg mig også forpligtet overfor min Fit-all coach Jette - hende vil jeg ikke skuffe.

  • Karina Sofie Christensen, 33 år
  • Kur: Ny livsstil hos Fit-all coach i Hjørring
  • Start 83,3 kg.
  • Mål 68,5 kg.
  • Vægttab 200 g.

Mit mål var ikke at tage på i julen - så jeg har smagt på lækkerierne med måde. Det er svært at sige nej, når man først har smagt lidt - men for hver gang bliver det lettere. Og jeg bliver stolt, når det lykkes.

  • Rikke Brøndum, 40 år
  • Kur: 5:2 hos Fit-all coach i Næstved
  • Start 76 kg
  • Mål 61 kg
  • Vægttab 2,1 kg

Første uge gik super - tabte 2,1 kg. Juleaften var også nem - droppede sovs og kartofler og spiste i stedet grønkåls- og rødkålssalat. Fik også trænet. Siden har det været tungt, fordi jeg står midt i nogle personlige udfordringer, der gør det svært at holde fokus på den rigtige mad og motion. Det bliver for meget faste og for lidt motion. Men nu er jeg ved at finde fokus igen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

  • Rikke Brøndum, 40 år, Haslev, Lægesekretær
  • Højde: 164 cm
  • Vægt: 76 kg
  • Skal tabe: 15 kg

Rikke har prøvet mange kure:

“Jeg håber på et mere fornuftigt forhold til mad”

Som barn blev hun mobbet med sin vægt, uden rigtigt at vide hvorfor. Hun var ikke overvægtig. Men mobningen sidder stadig i hende i dag, hvor der efter tre børn og 16 års ægteskab har sneget sig omkring 15 kilo på.

”Det har været hårdt at blive mor med ørebørn, der ikke ville sove og har skreget meget. Overskuddet til at gøre noget ved de ekstra kilo har ikke været der”, fortæller Rikke Brøndum, en af de tre kvinder, som BT følger gennem de næste 12 uger sammen med  Lene Hansson og Fit-all.

Hun har tidligere forsøgt sig med diverse slankekure, tabt sig, men hver gang taget det på igen.

”Jeg har slanket mig lidt i blinde, taget lidt hist og pist, selv forsøgt at stykke det sammen ved at lade være med at spise forskellige ting. Men jeg er hver gang faldet tilbage i de gamle unoder”, fortæller Rikke Brøndum, der med sine tre børn og mand også har døjet med at blive fristet af det, resten af familien spiste.

”Deres mad har smagt lidt for godt, og min slankemad er blevet for kedelig”.

Men nu er hun klar igen. Denne gang med et helt nyt fokus - at være realistisk.

”Jeg har det med slet ikke at vige det mindste fra en kur. Men nu vil jeg finde en mellemvej. Hvis det bliver alt for strengt, holder det ikke for mig”.

Hun må gerne gå ud og spise en burger, og så fortsætte kuren dagen efter.

“På den måde håber jeg på at få et mere fornuftigt forhold til mad”.

  • Karina Christensen, 33 år, Hjørring, trainee
  • Højde: 171 cm
  • Vægt: 83,3 kg
  • Skal tabe: 15 kg

Karina er enlig mor:

“Jeg må røre mig sammen med børnene”

Som enlig mor er der særligt én ting, Karina Christensen frygter ved det kommende 12-ugers vægttabsprogram hos Fit-aAll og Lene Hansson:

”Mit problem er tiden. Især det med at finde tiden til motion. For hvor skal jeg gøre af børnene imens? Der føler jeg mig meget bundet. Derfor er det den udfordring, jeg frygter mest”, lyder det fra Karina Christensen, der er mor til to børn på 7 og 13 år.

At finde tiden til motion er svært, da hun først har fri fra arbejde klokken 17.30. Inden hun når hjem og får lavet mad, er det tid til at putte datteren på 7 år, og så starter forberedelserne til næste dag. Der er kun weekenden til at få en masse bevægelse ind.

”Jeg må slå to fluer med ét smæk og lege med børnene på legepladsen samtidig med, at jeg får rørt mig”, lyder hendes plan.

Hun har været på slankekur mange gange i sit liv. Især Nupu-pulver og smoothiekure har været effektive til at tabe 2-3 kilo hurtigt inden en festlig komsammen. Efter en graviditet tabte Karina Christensen 18 kilo, der dog kom på igen efter en piskesmældsulykke.

”Hellere have ondt i maven end i nakken, ik? Så jeg overspiste”.

I dag går det meget bedre med smerterne, og så er modet til at tabe sig dukket op igen.

“Forskellen denne gang er, at min nye livsstil skal passe med mit liv og ikke omvendt. Det skal ikke være en sur pligt, men et nyt og spændende kapitel i mit liv”.

Men det vigtigste, hun vil gøre anderledes denne gang, er:

“Falder jeg i et hul, graver jeg mig ikke længere ned, men op med det samme og fokuserer på de positive ting, jeg allerede har fået gjort for mig selv”.

  • Lis Barner Kudsk, 52 år, Karup, optikerassistent
  • Højde: 166 cm
  • Vægt: 90 kg
  • Skal tabe: 20 kg

Lis frygter festerne:

”Jeg frygter, at der ryger for meget ned”

”Jeg har to fester lige om lidt!” Sådan lød den første tanke, der greb Lis Barner Kudsk, da hun meldte sig til BT’s slankeprogram med Lene Hansson og FitAll.

Var det nu den rette timing? For i løbet af det 12-ugers program skal hun både afsted på festlig weekend med sit nuværende arbejde og til stor fest med tidligere kolleger.

”Der er lige de her store fester, som jeg glæder mig til, men også frygter. Man kører jo nemt rigtig meget ned i løbet af sådan nogle dage med store frokoster og festmiddage”, fortæller Lis Barner Kudsk.

Men hun satser på, at det nok skal gå. Det bliver med gulerødder i tasken som erstatning for de mange tomme hyggekalorier, der venter mellem måltiderne.

Ellers har hun faktisk god erfaring med at holde kure og tabe sig hurtigt. Det har hun gjort mange gange i sit 52-årige liv.

”Jeg har tabt mig rigtig meget på pulver. Men det er ikke en måde at leve på. Det er jeg færdig med. Ja, man taber en masse kilo lynhurtigt, men det er ikke sundt, og man kan ikke leve sådan”.

Denne gang håber hun på, at en reel kostomlægning kan blive varig.

”Jeg ved jo udmærket, hvordan jeg bør leve. Jeg skal skære ned i mine portioner og prøve at regne på kalorierne, så jeg får en meget bedre ide om, hvad jeg har behov for. Det er de redskaber, der skal til”.

Lis Barner Kudsk har tidligere arbejdet i et fitnesscenter og er glad for træningen, som hun har holdt ved.

”Det er vigtigt for mig med motionen. Det betyder også, at det hele bliver strammet op og kommer til at sidde pænere”.

Rikke, Karina og Lis vil i de kommende måneder hver uge i BT Weekend og på BT PLUS skrive lidt om deres oplevelser og de udfordringer, de møder på deres vej mod en slankere og sundere krop.