Inden du hopper om bord i en fem-trins guide, der skal give dig lysten tilbage, så tag lige pulsen på, OM du faktisk har mistet din sexlyst, eller om det ’bare’ er lysten til din partner, der er væk.

Manglende sexlyst er et af de absolut største seksuelle problemer i Danmark, hvis man skal tro de par, mange sexologer møder i deres klinikker.

Man kan være overbevist om, at lysten er pist væk. At man må skifte partneren ud, fordi lysten har været væk i årevis. For nogle par er det den rigtige løsning, men hvad nu, hvis der også findes en anden løsning?

Log ind med BT PLUS og og læs meget mere om, hvordan du lærer at håndtere din eller din partners manglende sexlyst. Få et overblik over de 15 hyppigste årsager og få gode råd af sexolog Maj Wismann til, hvordan du får dit sexliv tilbage.

Det får du:

  • Artikel: Er du sikker på, at du ikke har lyst?
  • Guide: 15 grunde til at miste lysten
  • Øvelse: Ekspertens råd

Inden du hopper om bord i en fem-trins guide, der skal give dig lysten tilbage, så tag lige pulsen på, OM du faktisk har mistet din sexlyst, eller om det ’bare’ er lysten til din partner, der er væk.

Manglende sexlyst er et af de absolut største seksuelle problemer i Danmark, hvis man skal tro de par, mange sexologer møder i deres klinikker.

Man kan være overbevist om, at lysten er pist væk. At man må skifte partneren ud, fordi lysten har været væk i årevis. For nogle par er det den rigtige løsning, men hvad nu, hvis der også findes en anden løsning?

Det kan være svært at skifte en partner ud, som man elsker og har tilbragt adskillige år med, blot fordi lysten driller. Mange kvinder og mænd står splittet mellem, hvorvidt de skal blive og leve med en manglende lyst og et dødt sexliv, eller om de skal forlade deres elskede for at få et aktivt sexliv med en ny partner.

Enten/eller-tænkningen har sat ind, og frustrationerne er svære at stoppe, når først de er tænkt.

Inden du smider skilsmisse-kortet, skal du vide, at der kan være en anden vej.

Lysten mangler ikke

Mange af de kvinder og mænd, jeg har mødt, er først blevet glædeligt overraskede over, at de faktisk stadig har lyst. Men næste reaktion er ofte forskrækkelse og sorg. For ofte er det lysten til partneren, der er forsvundet. Det kan man blive både rigtig ked af og flov over.

Mine klienter fortæller ofte, at det er betydeligt mere tabubelagt at miste lysten til sin partner end at miste lysten til sex generelt. Det er virkelig svært at sige, at man ikke længere har lyst til at gå i seng med sin mand/kone.

Men hør lige: Der behøver ikke at være noget ’galt’ med hverken dig eller din partner, fordi du har mistet lysten til ham eller hende.

Der kan være mange årsager til, at sexlysten påvirkes.

En tommelfingerregel er, at hvis lysten til din partner er lav, så er det ’noget’ i jeres relation, der afholder dig fra at være intim med ham eller hende.

Intimitet kræver stor tillid og tryghed, specielt når vi taler om parforhold, der har flere år på bagen, og hvor forelskelsens rus for længst har lagt sig.

Der er forskel på lyst

Forskningen viser, at der generelt er forskel på mænds og kvinders lyst. Kvinders lyst er mere påvirkelig af psykosociale faktorer end mænds, f.eks. stemningen i parforholdet, mens mænds lyst drives af kønshormonet testosteron. Det betyder, at de oftere kan lade dårlig stemning være dårlig stemning og få lyst alligevel.

Men mænd kan sagtens miste lysten til sex med deres partner. Det er aldrig sort/hvidt, og historien om, at ’mænd altid har lyst, er simpelthen løgn.

15 grunde til at miste lysten


Vi påvirker hinanden med vores adfærd. Vi kan gøre ting, der skubber vores partner væk fra os, og vi kan gøre ting, der tiltrækker partneren.

Ofte kan mindre ændringer give en stor effekt.

1. Manglende hygiejne – f.eks. går din partner ikke i bad særlig tit, lugter, børster ikke tænder etc.

2. Din partner har en adfærd, der sårer dig igen og igen.

3. Et kedeligt, monotont og utilfredsstillende sexliv, hvor den ene måske ikke nyder sex eller ikke kan få udløsning og/eller orgasme.

4. Din partner latterliggør dig foran andre og morer sig på din bekostning.

5. At det altid er den ene, der skal tage initiativet.

6. At du aldrig føler dig begæret.

7. Din partner ignorerer dig, hvis du er ked af det.

8. Din partner er stresset, vrisser og bider ad dig.

9. Din partner lyver og er ikke til at stole på.

10. Din partner interesserer sig ikke for dig.

11. Din partner latterliggør dét, der er vigtigt for dig, og gør dine drømme mindre værd end sine egne.

12. Din partner ønsker ikke at deles om opgaverne derhjemme.

13. Din partner har været utro – måske flere gange.

14. Din partner er en dårlig elsker – og tænker kun på sig selv i sengen.

15. Din partner ser porno og forventer, at jeres sexliv skal være som en pornofilm.

Øvelse

  • Overvej om du generelt har mistet lysten til sex, eller om det er lysten til din partner, du mangler?
  • Overvej om der er noget i jeres relation eller i din partners adfærd, der har ændret sig, siden du havde lyst.
  • Brug listen til højre til at undersøge, hvad der kan være på spil.
  • Pointe: Der er altid logiske årsager til, at du mister lysten. Uanset om det er lysten til din partner eller lysten generelt. Den forsvinder ikke bare. Bliver du bevidst om årsagerne, kan du (og I) ændre dem og opleve, at lysten stille og roligt vender tilbage.

Foto: Scanpix/Iris
Foto: Scanpix/Iris
Vis mere