Unge håndværkere: Nej tak til sex på skemaet

håndværkere_biz

Arkivfoto. Se stort billede

Det kan godt være, at der hænger en kalender med letpåklædte piger i enhver skurvogn, men elever på de tekniske erhvervsuddannelser vil ikke tale om sex i timerne.

For det har været umuligt at få elever og personale på erhvervsuddannelserne i tale, fortæller national projektmedarbejder Morten Emmerik Wøldike fra Sex & Samfund, der har kortlagt behovet for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.

Det skriver Avisen.dk.

- På de tekniske erhvervsuddannelser har vi har haft meget svært ved at komme igennem til eleverne. Vores erfaringer er, at der er en berøringsangst blandt uddannelsesledere og lærere i forhold til at inddrage seksualundervisning, siger Morten Emmerik Wøldike til Avisen.dk.

3.500 unge fra forskellige ungdomsuddannelser har indgået i undersøgelsen.

Behovet for mere viden om sex er ellers stort. Sidste år blev 27.932 personer testet positive for klamydia og hovedparten var i aldersgruppen 15-29 år. Man regner med, at lige så mange er smittet uden at vide det.

Derfor er radiotavsheden fra erhvervsuddannelserne 'uheldig', mener Sex & Samfund.

- Vi ved, at unge på erhvervsuddannelserne har behov og ønske om at få mere viden om prævention og sexsygdomme. Vi ved, at færre mænd end kvinder lader sig teste for sexsygdomme, og da disse uddannelser domineres af flest mænd, peger det på et behov, siger Morten Emmerik Wøldike.

Inspektør for to af Københavns i alt ni tekniske skoler Hans Hother Poulsen er overrasket over Sex og Samfunds udmelding om, at der er behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.

- Det er ikke en tanke, der har strejfet mig, men jeg ville ikke have noget imod at indføre det hos os. Jeg mener nu, at det i store træk bør ske i folkeskolen på et tidligere niveau, for vores elever er fra 16-17 år og opefter, siger Hans Hother Poulsen til Avisen.dk

Han afviser, at der skulle være en tale om en særlig berøringsangst over for seksualundervisning på de tekniske erhvervsuddannelser.

Han mener, at seksualundervisningen bedst tjent med komme via 'lærerkræfter udefra'.

- Hvis det var en læge eller sygeplejerske, der kom og fortalte om det, så tror jeg, at det ville komme ind på lystavlen. Det skal være nogen med en vis autoritet inden for det område. Når man begynder på erhvervsskolerne, så er spørgsmålet, hvor alvorligt det unge menneske ellers tager den slags, siger Hans Hother Poulsen.

/Ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: