Julen er børnenes fest, derfor kan ufrivilligt barnløse ofte føle sig forkerte eller kørt ud på et sidespor i denne søde juletid.
En af de ufrivilligt barnløse, der kender alt til juletidens børnepres er Dorthe Knudsen, der er formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og i dag ’permanent barnløs’.
»I julen fylder børn så meget, så har man ikke børn selv, kommer man let lidt ud på et sidespor og kan føle sig overflødig,« siger hun.
Psykoterapeut Nanette Vabø, der også selv er ufrivilligt barnløs, og er blandt andet tilknyttet Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center, siger:
»Hvis man ønsker sig børn og ikke har nogen, kan julen blive omklamrende og føles forkert. Det bliver meget tydeligt, at man ikke har børn og ikke er helt det menneske, man gerne vil være. Tænder man for fjernsynet, er der julekalender for børn på både den ene og den anden kanal og familiefilm og julefilm, der kredser om det at have børn og være sammen som familie.« Herefter uddyber hun...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan man lettest og mest smertefrit kommer igennem julen, selvom man ikke har nogen børn trods et ønsker om at have det. Her får du råd, hjælp og guide omkring, hvordan du selv kan vende humør og julestemning og få den bedst mulige jul, selvom du er ufrivilligt barnløs.
Det får du:
- Artikel: Uden børn til børnenes fest
- Fakta om at være ufrivilligt barnløs: Udtalelser fra tv-vært Pelle Hvenegaard og DR-vært Tine Götzsche
- GUIDE: Det kan du gøre som ufrvillig barnløs for at få en god jul
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Julen er børnenes fest, derfor kan ufrivilligt barnløse ofte føle sig forkerte eller kørt ud på et sidespor i denne søde juletid.
Midt i julens mange frokoster og middage med familie og venner, dans om juletræer og gaveorgier med familiens yngste i centrum kan sorgen, savnet og usikkerheden over, hvorvidt drømmen om et barn nogensinde kan blive opfyldt, føles særlig tung og nærværende for de mange ufrivlligt barnløse. Hver ottende kvinde og hver femte mand i Danmark får aldrig børn, viser tal fra Danmarks Statistik. Hvor mange af dem, der er ufrivlligt barnløse, er uvist.
En af de ufrivilligt barnløse, der kender alt til juletidens børnepres er Dorthe Knudsen, der er formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og i dag ’permanent barnløs’.
»I julen fylder børn så meget, så har man ikke børn selv, kommer man let lidt ud på et sidespor og kan føle sig overflødig,« siger hun.
Dorthe Knudsen har efter mange år i resultatløs fertilitetsbehandling med sin mand i dag et plejebarn, men de bliver stadig konfronteret med det faktum, at de ikke har bio-børn.
»Jeg tænker at folk, der aldrig har været udfordret på deres fertilitet, ikke kan forstå og sætte sig ind i, hvad det vil sige ikke at vide, om den drøm bliver til virkelighed, trods nok så ihærdig en kamp for at få et barn,« siger Dorthe Knudsen.
Hun råder familie og venner til barnløse om at tænke sig om en ekstra gang, inden de kommenterer på den barnløses liv eller følelser.
»Man skal som familie eller venner passe på med at gøre sig klog på, hvad det er, der rører sig, hvis man er i behandling eller ikke har børn. Man kommer let til at sige nogle forkerte ting af omsorg for personen. En klassiker er ’op på hesten igen’, og ’næste jul er det måske jer’. Men det ved man jo ikke. At være i behandling er jo som at købe en Lotto-kupon. Det er ikke alle - men heldigvis flere og flere - der får den store gevinst. Men der er ingen garantier,« siger Dorthe Knudsen.
Psykoterapeut Nanette Vabø, der også selv er ufrivilligt barnløs, og er blandt andet tilknyttet Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center, siger:
Drop de gode råd
»Hvis man ønsker sig børn og ikke har nogen, kan julen blive omklamrende og føles forkert. Det bliver meget tydeligt, at man ikke har børn og ikke er helt det menneske, man gerne vil være. Tænder man for fjernsynet, er der julekalender for børn på både den ene og den anden kanal og familiefilm og julefilm, der kredser om det at have børn og være sammen som familie.«
Hendes bedste råd til venner og familie til barnløse er at droppe de velmenende råd, der ofte sårer mere, end de opmuntrer.
»Min mor sagde engang til mig, at den eneste mening med livet er at få børn. Det var jo sødt ment, men der er hele tiden en bagside af de her råd. Måske kan man simpelthen ikke rumme flere ’det skal nok gå’ eller ’prøv igen’. For tænk hvis ikke det går, hvis det vitterligt ikke lykkes? Det er den usikkerhed, man lever med som ufrivilligt barnløs i behandling,« advarer Nanette Vabø.
Hun pointerer, at man er alene i hele forløbet med behandling for barnløshed, uanset om man er i et parforhold eller arbejder på at blive solomor, og det vil familie og venners prikken til følelserne ikke ændre på:
»Man kommer let til at være ensom, for der er jo ikke nogen, der kan gøre det for dig. Det er ens egen rejse og kamp. Også selv om man er et par. For det er to forskellige forløb og to forskellige følelsesforløb, man gennemgår. Grænsen for, hvor længe man vil fortsætte kan være forskellig.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DET KAN DU SELV GØRE SOM UFRIVILLIG BARNLØS FOR AT FÅ EN GOD JUL
1. Sig nej
Tillad dig selv at takke nej og sig kun ja til de arrangementer, du gerne vil med til. Mærk efter, om du siger ja af pligt eller lyst. Hvad giver dig energi og hvad dræner dig? Bliver du ked af det bare ved tanken om at kigge på de andres børn løbe rundt og lege pakkeleg? Måske tænker du, at nogen bliver skuffet, hvis du melder fra til et arrangement, men det må de så blive. Tal med dem om, at det ikke handler om dem, men om dig som barnløs, og at du ikke magter det lige nu. Tager du med til et arrangement, er det fordi, du har lyst, og ikke fordi andre forventer det.
2. Rum dine følelser
Respekter dig selv og dine følelser. Det kan godt være, at de ikke er rationelle, og at du ville ønske, at du kunne håndtere det anderledes, men vær ærlig over for dig selv og omgivelserne. Gør, hvad du har brug for. Nogen vil måske kalde det egoistisk, men det er omtanke for dig selv. Det handler ikke om at undgå jul med børn, men at kunne rumme de børn, der er. Man kan blive lidt indebrændt og sur, jaloux i virkeligheden, og det er en helt naturlig følelse og adfærd, der dækker over sorg og længsel. Tag ansvar og anerkend din egen indflydelse på de følelser, selv om det er hårdt.
3. Tal med familien
Prøv at snakke med familien om, hvordan du gerne ser julen foregå. Vær med til at sætte rammerne. Det kan for eksempel være at aftale, hvor meget du skal være med til. Du behøver måske ikke at være sammen med familien i fem dage, men kan måske nøjes med først at komme den 24.
4. Det er okay at være ked af det
Når det er svært at rumme, så fortæl familien, at du er ked af det og har længsel og savn. Har man en god familie, hvor man er tryg, kan det være, at man i løbet af aftenen bliver rørt og får lyst til at græde lidt - det er okay. Både den barnløse og familien skal kunne rumme, at der sidder en og bliver rørt og ked af det.
5. Rejs væk
Kan du slet ikke holde tanken ud om jul med dine søskendes børn, så gør noget godt for dig selv - rejs væk. Tag et varmt sted hen, tag på skiferie eller i et sommerhus. Giv dig selv en anden juleoplevelse. At du gør det en jul, betyder ikke, at du fortsætter med det.
Kilde: Nanette Vabø, psykoterapeut, www.heartdimension.dk
