Thomas Vestergaard er 39 år. Siden de tidlige ungdomsår har han lidt af sexafhængighed. Nu bruger han tilværelsen på at holde foredrag om de erfaringer, han har gjort sig, med det han selv kalder »dyrt betalte lærepenge«. Thomas Vestergaard er ligeledes ved at skrive en bog om samme emne.
Thomas Vestergaard er 39 år. Siden de tidlige ungdomsår har han lidt af sexafhængighed. Nu bruger han tilværelsen på at holde foredrag om de erfaringer, han har gjort sig, med det han selv kalder »dyrt betalte lærepenge«. Thomas Vestergaard er ligeledes ved at skrive en bog om samme emne. Foto: Michael Bothager

I størstedelen af Thomas Vestergaards 39 år lange liv har han været afhængig af sex. Afhængigheden har præget ham, skadet ham og drevet ham ud i ting, som han aldrig troede, at han skulle opleve. Den dag i dag har han ikke sluppet afhængigheden helt.

Thomas er et eksempel på den stigning, som man de senere år har set i antallet af folk med sexafhængighed.

Berlingske Research kontaktede tilbage i 2012 en række offentlige og private kliniker med speciale i lidelsen. Her fortalte samtlige adspurgte steder, at de havde oplevet en markant stigning af folk, som forsøgte at komme ud af overdreven brug af sex og porno.

Tidligere sexafhængig Liza-Marie Strand, der arbejder med kommunikation og terapi for klinikken Absolutions for sexafhængige i Stockholm, fortæller BT, at de snart åbner endnu en klinik i Malmø som følge af, at de har oplevet et stigende behov blandt sydsvenskere og københavnere for at blive behandlet for sexafhængighed.

Liza-Maria Ristrand


BT kontaktede et behandlingsfællesskab om muligheden for at snakke med en, der havde oplevet sexafhængighed på egen krop. Thomas Vestergaard vendte tilbage. Han fortæller til BT, at det hele begyndte med hans seksuelle debut.

Thomas Vestergaard er vokset op i den midtsjællandske by Borup, hvor alkohol, stoffer og vold var en del af hverdagen. Det var hans far, der slog, og Thomas vidste aldrig, hvad han kom hjem til, når han havde fri fra skole. Da han var ti år gammel, skød han med semiautomatiske rifler ude i baghaven. Han levede ikke som andre børn, og da han voksede op, blev han ikke som andre mænd.

»Alt det, som jeg har været igennem, har gjort mig til den, som jeg er i dag. Det har været dyre lærepenge, men hvis jeg bruger resten af mine dage på at fortælle min historie til andre mennesker, så de ikke ender ligesom mig, så kan det måske have været det værd,« siger Thomas Vestergaard, der den dag i dag bruger sin tid på at holde foredrag om sin fortid og ikke mindst om sin afhængighed.
»Alt det, som jeg har været igennem, har gjort mig til den, som jeg er i dag. Det har været dyre lærepenge, men hvis jeg bruger resten af mine dage på at fortælle min historie til andre mennesker, så de ikke ender ligesom mig, så kan det måske have været det værd,« siger Thomas Vestergaard, der den dag i dag bruger sin tid på at holde foredrag om sin fortid og ikke mindst om sin afhængighed. Foto: Michael Bothager

En dag, da Thomas Vestergaard kun var 14 år gammel, var han til en fest med sin far og nogle andre voksne mænd og kvinder. Ud på natten var alle faldet om kuld af druk. Alle på nær Thomas og en 36-årig kvinde.

»Vi sad der sammen, og så fik hun lyst til sex. Der var ikke nogen mænd til rådighed, og valget faldt på mig,« fortæller Thomas Vestergaard.

Efter samlejet med den 22 år ældre kvinde følte han noget, som han ikke havde følt før. Det var første gang, et voksent menneske havde vist ham omsorg, opmærksomhed og det han troede var kærlighed. Det blev startskuddet til 25 års afhængighed. En afhængighed, som han måske aldrig kommer sig over.

sexafhængig

»Jeg er gået i stykker i min opvækst. Jeg har aldrig fået omsorg fra mine forældre, og da jeg ikke vidste bedre, satte jeg lighedstegn mellem kærlighed og sex. For mig blev sex måden, hvorpå man viste kærlighed, og jeg blev besat af det,« fortæller Thomas Vestergaard, der i dag er førtidspensionist.

Afhængigheden

Thomas Vestergaard vurderer selv, at han har haft sex med 30-40 personer. Han har over 20 forliste forhold bag sig og har tre børn med tre forskellige kvinder. Han har kontakt til alle sine tre børn, der er henholdsvis 19, 14 og 8 år. Thomas Vestergaard fortæller, at han var umulig at bo sammen med. Han ville have sex hver dag. Hele tiden. Hvis hans partner sagde nej, tolkede han det som om, at de ikke var forelskede i ham, og blev sur, indadvendt og til tider »ondskabsfuld«. Han ville beskylde dem for alverdens dårligdomme og indikere, at det var fordi, de var ham utro, at de ikke ville have sex med ham.

»Jeg havde et stort sort hul indeni maven. Jeg puttede alt ned i det hul for at få det til at forsvinde, men det lykkedes ikke. Jeg var afhængig af sex, for det fik mig til at føle noget. Jeg tror det hele bunder i min opvækst, der har været meget hård og præget af frygt og vold,« siger Thomas Vestergaard og fortæller, at han også har været afhængig af porno, alkohol og sukker. Men alt blev opslugt af det sorte hul i maven.

sexafhængighed...

Thomas Vestergaard har ikke har været nogen af sine partnere utro, men han har tit haft tænkt på at være det for at få sit fix, og han troede, at de havde det ligesom ham. At de også gik og tænkte på sex konstant, og at de – når de så på andre mænd – forestillede sig, hvordan det var at have sex med dem. Han blev jaloux over bagateller og var umættelig i sine behov, så han sled sine kærester op. Både fysisk og psykisk.


»Jeg er ligesom en alkoholiker, der tænker på sin næste bajer. Jeg sover bare ved siden af min ølkasse. Min kæreste er mit fix,« siger Thomas Vestergaard.

Den dag i dag har Thomas Vestergaard ikke sluppet sin sexafhængighed helt, og han lever stadig uden tv og internet for ikke at falde i for fristelserne og den nemme adgang til porno.
Den dag i dag har Thomas Vestergaard ikke sluppet sin sexafhængighed helt, og han lever stadig uden tv og internet for ikke at falde i for fristelserne og den nemme adgang til porno. Foto: Michael Bothager

Vrede som skjold

Thomas Vestergaard fortæller, at han har oparbejdet meget vrede inde i sig, og at han i dag forstår, at det bunder i de svigt, som han blev udsat for som barn. I teenageårene forsøgte han at drikke den væk, og i en alder af 15 år led han af mavesår pga. hans voldsomme forbrug af alkohol.

Da han blev et par år ældre drog vreden ham ind i miljøer, som han den dag i dag ved, at han ikke passede ind i. I 16 år var Thomas Vestergaard nazist. Her kunne han få mål for sin vrede, og han arbejdede sig langt op i hierarkiet i DNSB Danmarks Nationalistiske bevægelse. Her deltog han i demonstrationer, der pumpede adrenalinen rundt i hans krop, og han opdagede, at den holdt noget af sextrangen på afstand.

»Jeg brugte miljøet som skjold mod min afhængighed og til at få afløb for min vrede. Her kunne jeg hade omverdenen, så jeg slap for at kigge på mig selv og mit selvhad,« siger Thomas Vestergaard, der droppede ud af DNSB, efter han blev tilbudt en fremtræden rolle. Inderst inde vidste han nemlig godt, at han ikke passede ind.

I dag lader Thomas Vestergaard ikke længere andre stå til ansvar for den vrede, som han har mod sig selv og sine forældre. Han fortæller, at han har været nødt til arbejde meget med sin fortid. I dag ønsker han ikke længere at vold og had skal præge hans liv, og derfor har han ikke kontakt til nogen af sine tidligere relationer i bevægelsen.

Sammenbrud

For at forstå hvad der fik hans øjne op for, at hans kurs i livet var afsporet, skal vi spole tiden ca. syv år tilbage. Thomas Vestergaard arbejdede på daværende tidspunkt på en vaffelfabrik i Aarhus, hvor han puttede vafler, der kom rullende på et samlebånd, ned i papkasser.

»Mens jeg stod der foran båndet, mærkede jeg en stikkende smerte i brystet. Pludseligt kollapser mine ben under mig, og jeg faldt om på stedet. Min ene side sov, og jeg kunne hverken stå eller sige noget«.

På hospitalet troede de først, at Thomas Vestergaard havde fået en blodprop, men der var intet at se på scanningerne. Thomas Vestergaard blev sygemeldt og senere erklæret berettiget til førtidspension. Nu står det klart, at han lider af posttraumatisk stress, som en konsekvens af hans barndom og hårde levemåde.

I den efterfølgende periode, isolerede Thomas Vestergaard sig selv foran skærmen og så porno fra morgen til aften. Til sidst blev han nødt til at afmelde sit internet. Han vidste godt, at den var gal – det var sammenbruddet et uomtvisteligt bevis på - men han gjorde ikke noget yderligere ved det, fordi det var nemmest bare at ignorere det og leve videre.

Foto: Michael Bothager

Erkendelse

For fem år siden – da Thomas var 34 år - fandt han en kæreste. Hun var den første, som han fortalte om sit store sexbehov, og til hans overraskelse svarede hun, at hun var sexafhængig. Efter et halvt år sammen med Thomas Vestergaard, måtte hun dog erkende, at hun nok ikke var sexafhængig alligevel. Hun kunne ikke klare mere, og slut var forhold nummer 20.

»Bunken af forliste forhold havde vokset sig så stor, at jeg blev tvunget til at se indad. For jeg ville ikke leve alene resten af mine dage. Jeg vil gerne have den gensidige tryghed og kærlighed, som et forhold giver,« fortæller Thomas Vestergaard.

Siden dengang har Thomas været fast deltager på taburetten ved diverse behandlingsgrupper. Han har læst spalte op og spalte ned om sin afhængighed, og han erkender nu, at det har været svært at se virkeligheden i øjnene og indse, at det var ham – og ikke verden – den var gal med.

Han har sagt undskyld til nogle af dem, som han har såret, og har derigennem fået et godt forhold til kvinden, som er mor til hans 14-årige dreng. Den dag i dag, holder han foredrag om sit liv, sin afhængighed og om det svære ved erkendelse. Han er ligeledes ved at skrive en bog om samme emne.

»Det var nemmere at leve på en løgn, så jeg var fri for at kigge mig selv i spejlet. Måske er det derfor, at det tog mig knap 25 år at erkende problemet. Og da jeg først erkendte det, fandt jeg ud af, at jeg havde levet hele mit liv i en depression uden at vide det«.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook