Det er ikke kun psyken, der får et knæk, når man bliver skilt. Det fysiske helbred kan også tage alvorlig skade.
De fleste har på et tidspunkt prøvet at få deres hjerte knust. Kærlighed er en svær størrelse, og uanset om man bliver forladt eller er den, der går, står man efter et brud i et følelsesmæssige kaos. Men faktisk kan man også skade sit fysiske helbred, når man mister den, man elsker, fastslår forskere.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan en skilsmisse påvirker dig og dine børn. Læs hvordan i kommer videre, og hvordan du bedst hjælper dine børn på vej, til den nye omstilling i livet.
Læs også om Annika Lillelund Faulis og psykolog Lene Stephensens nye bog om skilsmisser. De to kvinder ved, hvad de taler om, for de deler samme skilsmissehistorie. Lene Stephensen er nemlig eks-svigermor til Annika Lillelund Faulis mand. Det kunne ligne en potentiel konflikt. Men ved at følge rådene i bogen har det kunnet lade sig gøre dels at få deres fælles sammenbragte familie til at lykkes dels at skrive bogen sammen.
Det får du:
- Artikel: Skilsmissen kan gøre dig syg
- Fakta: Sådan mærkes skilsmissen i kroppen
- Artikel: Pak vræden væk
- Fakta: Skilsmisse ABC
- Psykolog Lene Stephen: Skilsmissen var frygtelig - men rigtig
- Annika Lillelund Fauli: Jeg bandede den sammenbragte familie langt væk
- Guide: Hjælp børnene til livet som delebørn
- Guide: Sådan kommer i gennem krisen - gode råd til de voksne
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Det er ikke kun psyken, der får et knæk, når man bliver skilt. Det fysiske helbred kan også tage alvorlig skade.
De fleste har på et tidspunkt prøvet at få deres hjerte knust. Kærlighed er en svær størrelse, og uanset om man bliver forladt eller er den, der går, står man efter et brud i et følelsesmæssige kaos. Men faktisk kan man også skade sit fysiske helbred, når man mister den, man elsker, fastslår forskere.
Det er læge på Rigshospitalet Thomas Emil Christensen, der står bag de opsigtsvækkende resultater, der konkluderer, at man ligefrem kan dø af et knust hjerte. Tilstanden hedder ’Broken Heart Syndrome’ (knust hjerte syndrom, red.) og er en fysisk målbar tilstand, hvor en del af hjertet holder op med at pumpe normalt, Årsagen er at hjertet bliver lammet af den spontane stresstilstand, som kan opstå efter en skilsmisse eller ved en ægtefælles død.
»Det er beviset på, at man kan blive fysisk syg af noget psykisk. For hjernen er på linje med andre organer en integreret del af kroppen,« siger Thomas Emil Christensen.
Hidtil har lægevidenskaben ellers adskilt psykiatrien fra de fysiske sygdomme, men på mange måder er hjernen altså forbundet med hjertet, tyder forskningen på.
Bliver man ramt ’Broken Heart Syndrome’, trækker venstre hjertekammer sig sammen, så hjertet kommer til at ligne en japansk vase – en såkaldt Takotsubovase – som japanske fiskere fanger blæksprutter i.
Tilstanden kan man i værste fald dø af. Men heldigvis er det et fåtal, der rammes af sygdommen, der første gang blev diagnosticeret hos fem ældre kvinder i Japan i 1991. Herhjemme registreres ca. 30 tilfælde om året, forklarer forskeren.
»Vi har en fornemmelse af, at lidelsen er underdiagnosticeret. Vi fanger formentlig kun de mest alvorlige tilfælde, fordi de kommer i kontakt med behandlingssystemet,« siger Thomas Emil Christensen, der kan berolige med, at man i løbet af en til to måneder kan genoprette hjertet med medicinsk behandling. Mens milde tilfælde helt kan gå i sig selv.
Han har i sit forskningsprojekt, der løber frem til 2017, undersøgt omkring 50 danskere, men koncentrerer sig kun om skilsmissers skadelige effekter på hjertet.
Tegn på sorg
Faktisk er der også andre mærkbare fysiske tegn ved at lade sig skille. Det forklarer lektor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet, Birgitte Laursen.
»Man er udsat for en enorm belastning, når man oplever sorg. Det får typisk kroppen til at udskille et stresshormon, der gør, at man fysisk ikke har det godt. Man kan f.eks. opleve koncentrationsbesvær, ondt i maven og hovedet, eller manglende appetit,« siger hun.
Håbet lever
I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser registreret i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år.
Reaktionen, som opstår efter en skilsmisse, kan på mange måder minde om den, man går igennem, hvis en nær person dør. Men der er alligevel forskel, siger psykolog i Hjerteforeningen, Anne Hvarregaard Mose.
»Er ens mand eller hustru død, har man ikke håb om at få vedkommende tilbage,« siger hun.
Håbet kan man til gengæld stadig have ved et brud. Alligevel råder hun til, at man også i den situation er opmærksom på både de kropslige og følelsesmæssige reaktioner:
»Det er meget normalt, at få en reaktion, for man skal indstille sig på et helt nyt liv med ny bopæl, økonomi, delebørn og ny vennekreds. I en krise kan man blive dårlig til at passe på sig selv, fordi man udover at være stresset måske ikke får sovet, dyrket motion eller drikker for meget rødvin. Dét kombineret med de kropslige reaktioner kan gøre én mere udsat for sygdom, fordi man overbelaster kroppen. Det kan f.eks. komme til udtryk i form af depression, der er en ganske alvorlig diagnose,« siger Anne Hvarregaard Mose.
Hun understreger dog, at reaktionen i kølvandet på en skilsmisse kan være meget forskellig:
»Det afhænger af, hvad det er, man mister. Var partneren ens bedste ven, er tabet stort. Men har man lidt under et dårligt ægteskab i årevis, kan der både være en lettelse – og samtidig en sorg over forspildte år,« siger hun.
Lige så individuelt er det, hvordan man tackler krisen, mener lektor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet, Birgitte Laursen.
»Ikke alle mennesker har brug for en psykolog. Find den strategi, der passer én bedst. Det kan være at gøre noget godt for sig selv, dyrke motion eller finde sammen med andre i samme situation. Det er ok at have et tab med i bagagen. Ofte er det en situation man kan lære af, fordi man bliver klogere på sig selv og sine omgivelser.«
SÅDAN MÆRKES SKILSMISSEN I KROPPEN
1. Hjertet
Hjernen reagerer på psykisk eller fysisk stress ved at sende store mængder stress-hormon via nerverne til hjertet. Stresshormonerne fortæller hjertet, at det skal slå kraftigere og hurtigere. Det er normalt, men ved såkaldt ’Broken Heart Syndrome’ er stimulationen så kraftig, at det har den stik modsatte virkning. Hjertet svigter og mister sin oprindelige pumpefunktion. Hjertet bliver typisk lammet i spidsen og midten af venstre hovedkammer, mens toppen bliver ved at trække sig sammen, så hjertet får vaseform. Tilstanden rammer typisk ældre kvinder.
Det betyder, at hjertet pumper dårligere. Kommer man ikke i behandling inden for et døgn, kan man dø. I den vestlige verden kommer de fleste dog i behandling, for symptomerne er voldsomme. F.eks. kan man opleve åndenød, kvælningsfornemmelser, voldsomme smerter ved brystet, svimmelhed og opkast. Mange forveksler tilstanden med en blodprop. Patienter med ’Broken Heart Syndrome’ har en god prognose og kommer sig oftest efter et par uger med hjertemedicin som f.eks. betablokkere.
2. Hovedet
Man kan opleve koncentrationsbesvær, blive mere aggressiv, følelsesladet, modløs og få lyst til at isolere sig. Man kan også opleve decideret hovedpine eller søvnbesvær.
I værste tilfælde kan symptomerne udvikle sig til en depression. Det skyldes det stresshormon, som kroppen udskiller, når man er i sorg. Hormonet får hjertet til at banke hurtigere og øger blodtrykket. Forskellen på sorg og depression er, at den primære reaktion i sorg er, at man savner. Man ændrer ikke selvopfattelse, som man gør, når man er deprimeret. Følelser som nedtrykthed og håbløshed vil være mere konstante, når der er tale om depression. Bliver manførst deprimeret, er risikoen for hjerte-kar-sygdom yderligere forøget.
3. Maven
Man kan opleve mave-smerter og mindre appetit. Sorg kan føles som en knugende følelse i maven, der giver fysisk uro eller muskelspændinger.
PAK VREDEN VÆK
Sådan tackler I skilsmissen – for børnenes og jeres egen skyld. Ny bog viser vej til det bedste brud
Det kan lyde nærmest umenneskeligt hårdt at skulle sidde i sofaen og fortælle børnene, at skilsmissen er en fælles beslutning – vel vidende at ens partner har mødt en anden
Ikke desto mindre er det en af de mange kameler, det er nødvendigt at sluge, hvis en skilsmisse skal forvolde mindst mulig skade på både børn og voksne.
Det er benhårdt at blive skilt. Men de voksnes vrede og sorg skader børnene. Og også forældrene lider, når kommunikationen ender i konfrontation og bebrejdelser.
Bogen ‘Skilsmissens ABC’ viser, hvordan man kan lægge de sårede følelser til side og komme gennem krisen – som familie.
»Det er svært men vigtigt at sige ’vi’, når børnene skal høre om beslutningen. Ellers kommer de til at føle, at de skal tage parti overfor den svigtede. Det skaber store ubalancer, og selv mange år efter skilsmissen kan børnene være fanget i sådan en loyalitetskonflikt,« forklarer psykolog Lene Stephensen, der har beskæftiget sig med børn og skilsmisser i mere end 40 år.
Stå sammen
Sammen med Annika Lillelund Fauli har hun skrevet skilsmisseguiden.
De to kvinder ved, hvad de taler om, for de deler samme skilsmissehistorie. Lene Stephensen er nemlig eks-svigermor til Annika Lillelund Faulis mand. Det kunne ligne en potentiel konflikt. Men ved at følge rådene i bogen har det kunnet lade sig gøre dels at få deres fælles sammenbragte familie til at lykkes dels at skrive bogen sammen.
Som psykolog har Lene Stephensen set adskillige børn komme i klemme i en skilsmisse.
»Det er skræmmende, hvor frustrerede, børn kan blive, hvis de f.eks. får rollen som brevduer, der afleverer beskeder mellem far og mor,« siger hun.
Børn har ikke brug for at vide, at far eller mor er en kæmpe idiot. Faktisk skaber det en enorm utryghed at opleve, at de to mennesker, de elsker højest, taler dårligt om hinanden. Derfor gælder det om at tage hensyn til hinanden, og tænke over, hvordan man taler sammen, og hvad man siger, når man f.eks. skal fortælle at man har mødt en anden.
Når man selv er i krise, kræver det ifølge Annika Lillelund Fauli meget energi at tage hånd om børnene på den bedste måde.
»Men faktum er, at alt, der kan lukke hullet mellem de to nye husstande, er godt. Det gør man bl.a. ved ikke at lade børnene overhøre skænderier og uenigheder. Ved at drikke en kop kaffe eller gør noget andet sammen, hvis man på nogen måde kan holde det ud. Desværre er det sværeste faktisk ofte det, der er det bedste for børnene,« siger Annika Lillelund Fauli.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'SKILSMISSEN VAR FRYGTELIG - MEN RIGTIG'
I mange år har psykolog Lene Stephensen arbejdet med skilsmisser. Men hun fik først krisen tæt på, da hendes datter blev skilt.
Sidste søndag var Lene Stephensen til fødselsdag hos sin datter. Hendes tidligere svigersøn Søren Fauli var der også. Og hans nye kone. Og deres tilsammen fem børn. Og Søren Faulis søster. Og hans nye svigerforældre.
»Vi var 21, og det var så hyggeligt. Vi kan virkelig lide hinanden. Vi snakker og griner, og synger tit, når vi er sammen,« fortæller Lene Stephensen.
At det skulle ende så lykkeligt, var svært at forudse, da Søren og hans daværende kone Barbara gik fra hinanden for 12 år siden. Dengang var alt kaos.
Skilsmissen kom ikke som et lyn fra en klar himmel. Alligevel var den frygtelig, siger Lene Stephensen. For hun vidste alt om, hvor svært det ville blive for hendes tre børnebørn, der var 2, 4 og 8 år gamle.
»Det var lidt, som da mine børn var yngre og kom hjem med kærester. Men pludselig var de færdige med dem, mens vi slet ikke færdige med dem endnu. Jeg var ikke færdig med Søren, og kan huske, at jeg sagde til min datter, at hvis det her skulle gå godt, var det vigtigt, at Søren og jeg stadig var venner. Både for vores, men også for børnenes, skyld. Det betyder noget for børn, at de kan tro de på os, når vi siger, at det ikke er så slemt, og de kan se, at vi stadig kan finde ud af det sammen ,« siger Lene Stephensen.
Blev i huset
Familien blev boende sammen i den første tid, hvilket gjorde overgangen lidt lettere. Alligevel var det hårdt. Hun oplevede, der blev mere brug for hende og hendes mand efter skilsmissen, både som samtalepartnere og som praktisk hjælp.
»Vi talte rigtig meget sammen. Jeg vendte og drejede det hele med min datter og med Søren. Det var min datter, der gik, og Søren var virkelig i krise. Han var så bange for, at det skulle gå ud over børnene. Og de blev selvfølgelig kede af det,« fortæller Lene Stephensen.
Uanset om hun har talt med sin datter eller eks-svigersøn, har Lene Stephensen, altid taget børnenes parti, og det er lykkedes at skabe en storfamilie, hvor man kan have det hyggeligt sammen. Ifølge Lene Stephensen har det bl.a. været vigtigt at holde fast i den modsatte part. »Børnene er altid blevet afleveret i hjemmet, og Barbara og Søren har sat sig med en kop kaffe, selv om det har været akavet,« siger hun.
Familien har insisteret på at holde fødselsdage og andre mærkedage sammen, selvom man måske synes, den anden var ’røvirriterende’.
»Det er fantastisk – ikke mindst for børnene – at vi alle sammen kan være sammen til en fødselsdag. For dem er det næsten bedre end al snak at se mig og Søren stå sammen i min datters køkken og lave røræg.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'JEG BANDEDE DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE LANGT VÆK'
Da Annika Lillelund mødte Søren Fauli var han skilt og havde tre børn. Siden har de fået to piger, og et ’livsprojekt’ i storfamilien.
Det har krævet år at komme på plads.
»Det er faktisk først indenfor det seneste par år, at jeg føler, vi er faldet helt på plads og har fundet rytmen,« siger Annika Lillelund Fauli.
Hun var 26 år, da hun for ti år siden blev smaskforelsket i den 42-årige filminstruktør, skuespiller og reklamemand Søren Fauli.
Inden da havde hun boet alene i en lejlighed, hvor der i bogstaveligste forstand var højt til loftet.
Søren Fauli boede i et lillebitte hus med sine tre børn, sko, billeder og ting alle vegne, og hun var meget i tvivl om, hvorvidt sådan en familie ville være for stor en mundfuld for hende.
»Det var jo ikke mine børn, og engang imellem var de vildt irriterende, og de synes selvfølgelig det samme om mig. Det krævede en dyb indånding og rummelighed at acceptere, at de var en del af pakken. At jeg skulle dele Søren, og at han måske ikke altid kunne være der for mig, når jeg havde brug for det, men skulle tilgodese dem også,« siger hun.
Opbakning
Hun var vant til at være alene og kunne mærke, at hun havde brug for rum til at være sig selv. Hun husker, hvordan hun ofte valgte at blive alene nedenunder, når børnene gik ovenpå for at se tv.
Fra begyndelsen var hendes kæreste god til at bakke op og opfordrede hende til at definere og sætte sine egne grænser i forhold til børnene. Kort sagt gav han hende plads til at være Annika.
»Alligevel har jeg oplevet masser af situationer, hvor mine grænser er blevet helt vildt overskredet. Især før jeg selv fik børn, kunne jeg føle mig som au pair i huset, fordi der var børn og rod alle vegne, og ingen der tog del i oprydningen. Men stille og roligt har vi fået indarbejdet nogle nye og fælles måder at gøre tingene på. Det er faktisk blevet nemmere nu, hvor hans børn er blevet store.«
Men nye udfordringer har vist sig, da først fem årige Daimi og siden to årige Alice meldte deres ankomst.
»De små er jo meget mere eksplicitte i deres behov, når de råber eller rykker i ens bukseben. Derfor bliver det hurtigt dem, vores fokus rettes mod. Det tænker jeg, kan være irriterende for de store børn, som er bedre til at vente, til det bliver deres tur.«
Gennem årene har parret praktiseret, at Søren Fauli gør noget alene med de store børn, der i dag er 14, 16 og 20 år. Så deres behov kan komme i fokus.
»Nu skal de snart på ferie sammen uden mig og de små børn. Men vi bliver aldrig færdige med at lære, hvordan vi skal gribe tingene an, for det udvikler sig hele tiden,« siger Annika Lillelund Fauli.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GUIDE: HJÆLP BØRNENE TIL LIVET SOM DELEBØRN
At blive skilt er en af de største kriser, man kan komme ud for som familie. Ikke mindst børnene betaler en stor pris, når deres liv bliver delt i to.Sådan gør I overgangen til delebarn, så skånsom som mulig:
Før:
Tal om tanker og følelser
En skilsmisse er et kæmpe chok. Særligt for den, som ikke har været forberedt. Tal sammen så meget som muligt, men ikke foran børnene. Vent til de er blevet puttet, så de ikke hører Jer skændes og græde.
Den, der har vænnet sig mest til tanken, er nødt til vente med at sige noget til børnene, til I begge er med på familiens fremtidige virkelighed.
Forbered Jer inden I siger noget til børnene
Det er en dårlig ide at nævne ordet skilsmisse, før I sammen har aftalt alt det lavpraktiske. Hvem, der skal bo hvor, og hvornår det skal ske. Husk at børn tænker i meget konkrete baner, skal jeg skifte skole, mister jeg mit værelse, flytter mor, flytter far. Vent derfor med at nævne noget, til I har svar på disse spørgsmål.
Under:
Hav god tid, når I fortæller at I skal skilles
Det er en god ide at fortælle om skilsmissen op til en weekend, hvor I ikke skal alt muligt. Og det er vigtigt, at I begge er sammen med børnene i dagene efter. Det er sikkert ikke det nemmeste i verden, men det er vigtigt at vise ungerne, at I stadig er venner, og at alt ikke ændrer sig på et splitsekund. Lige nu er børnenes behov vigtigst. Ikke Jeres.
Undgå at børnene føler skyld
Især mindre børn er tilbøjelige til at tro at skilsmissen skyldes noget, de har sagt eller gjort. Måske har de hørt Jer skændes om ting, der er relateret til dem. Det er derfor vigtigt hele tiden at sige, at skilsmissen ikke har noget med dem at gøre. At det er mor og far, der ikke kan finde ud af at bo sammen mere.
Vent 1-2 uger med at flytte
Selv om en af jer har fået en ny bolig, så lad der gerne gå 1-2 uger, før I flytter fra det fælles hjem. Børn har brug for at fordøje de nye realiteter, og det kan være svært, hvis de samtidig skal forholde sig til en ny bolig.
Vend vreden med dine venner - ikke børnene
Mange får behov for at hente trøst og forståelse hos børnene og skabe en alliance, eksempelvis ved at sige, at far knalder med Lotte fra kontoret. Det er helt forståeligt, at du har lyst til at sige sådan, men det er ikke godt for børnene at høre på at deres far er en åndssvag stodder. Brug dine venner, familie eller en psykolog til at få afløb for dine følelser og til at få vendt smerten og vreden.
Bed om hjælp og aflastning
Børnene har brug for, at du er der for dem. Du skal trøste dem og ikke omvendt. De må godt fornemme at du er ked af det, men det bør ikke fylde for meget, når I er sammen. Fortæl dem at du er ked af det lige nu, men at I nok skal få det godt igen. Det er en rigtig god ide at bede bedsteforældre eller venner om hjælp i denne periode. Måske kan de hente børnene en gang imellem eller passe en eftermiddag eller aften, så du slipper for at skulle mande dig op hele tiden.
Børn har brug for en ventil
Husk at dine børn har brug for en ventil. Her kan bedsteforældrene blive et rart helle, hvor de ikke skal tage hensyn og kan sige, hvad der falder dem ind.
Sådan tager du hul på en snak
Det kan være svært at tage hul på en snak om skilsmissen, men børnene har også brug for at tale med dig om det, der er sket. Du kan eventuelt indlede med at sige, at mange børn, hvis forældre er ved at blive skilt, bliver rigtig kede af det, og spørge om dit barn har det på samme måde.
Efter
Vis at det går bedre
Har du været meget ked af det, er det en god ide at tale om det, når du har fået det bedre. Simpelthen sige til børnene at “pyha nu har mor fået det bedre”. Det giver barnet tryghed at få sat ord på.
Minimer skænderier - aftal hvad i skal tale om
For mange par er det netop uenigheder om opdragelsen, der fylder meget forud for en skilsmisse. Men netop på dette punkt er kommunikationen særligt vigtig efter en skilsmisse. Og i første omgang skal I øve Jer i at lave aftaler omkring børnene uden at skændes. Kommer i nemt til at skændes, er det en god ide på forhånd at aftale, hvad samtalen skal handle om. Eksempelvis vinterferie, svømning eller lektielæsning.
Planlæg - og undgå skænderier
Minimer antallet af mulige konflikter ved at tale om dem på forhånd. Tøj er ofte et stort konfliktpunkt. I stedet for at diskutere glemt eller beskidt tøj, er det eksempelvis en god ide at aftale, om I har to sæt eller bringer tøjet frem og tilbage.
Vær sammen til fødselsdag eller jul
Børn elsker “plejer”, det elsker tryghed og traditioner, og det giver ro, at alt ikke er vendt på hovedet, tal derfor om, hvorvidt I kan holde børnefødselsdag eller jul sammen, ihvertfald i tiden umiddelbart efter skilsmissen.
Hvornår præsenterer du en ny kæreste?
Møder du en ny kæreste, så vent med at fortælle børnene om det! Vent i mindst 3-6 måneder til I er på den anden side af den første vilde forelskelse. I den forbindelse er det en rigtig god ide, at du orienterer din eks først, så er han eller hun klar over det, når børnene kommer og fortæller det.
Kilde: “Skilsmissens ABC. Guide til en bedre skilsmisse for dig og dine børn”
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GUIDE: SÅDAN KOMMER I GENNEM KRISEN - GÅDE RÅD TIL DE VOKSNE
Man taler om barnets tarv, men der er faktisk også flere ting I som voksne kan være opmærksomme på, så I kommer bedst muligt igennem krisen.
Mødt en anden? Sådan siger du det
Kan du ikke se anden udvej end at forlade din partner, er det vigtigt ,du får forklaret tingene på en ordentlig måde. Er du blevet forelsket i en anden, kan det være svært at skabe et “godt brud”. At blive vraget er noget af det sværeste i livet, især når det er til fordel for en anden.
Lad være med at bebrejde ved at sige ting som at “det også er, fordi du altid er sur, træt, eller går til fodbold hele tiden”. En ting er at blive forladt, men det er langt hårdere, hvis du samtidig bliver bebrejdet. Sig i stedet, “jeg har mødt en anden, og jeg er nødt til forfølge den følelse”.
Lad være med at lyve
Lyv ikke i et forsøg på at skåne din partner. Selv om det er fristende, er det en rigtig dårlig ide. Han eller hun finder før eller siden ud af, hvad der er sket, og vil føle sig langt mere svigtet og forrådt, end hvis du er ærlig fra starten. Fremadrettet vil en sådan fortielse gøre det sværere for din eks partner at stole på dig, og det er ikke befordrende for det fremtidige samarbejde.
Få hjælp til at forstå
En skilsmisse, der er præget at uforløst vrede og skuffelse vil i de fleste tilfælde resultere i dårlig kommunikation i tiden efter. Brug tid på at forstå, hvorfor det er gået galt, og prøv at sætte dig i din partners sted. Hvorfor er han eller hun blevet forelsket i en anden? Det ER svært, og det føles som selvpineri at prøve at forstå et menneske, du er rasende på. Det kan være en god ide at gå i terapi for at få hjælp til de svære følelser.
Accept
At acceptere at du er blevet fravalgt til fordel for en ny partner er svært. Men netop accept er vejen frem, hvis du skal videre med dit liv. Accept er at indse, at dit liv tager en drejning som du, hvad end du vil det eller ej, er nødt til at forholde dig til. Du er nødt til at acceptere situationen, og forholde dig loyalt overfor din partner, selv om du synes, han eller hun er en kæmpe idiot og har lyst til at råbe det til hele verden.
Øv Jer i at tale sammen
Øv jer i at kommunikere konstruktivt. I stedet for at anklage og sige, “du læser aldrig lektier med Anna i weekenden”, kunne du sige, “kunne vi prøve at se på, hvordan vi hjælper Anna med lektierne i weekenden”.
Der vil med garanti opstå situationer, hvor du er uenig i måden din ekspartner håndterer tingene på. Her er det vigtigt at du behersker dig og prøver at spørge ind, i stedet for at fortælle din ekspartner, hvad han eller hun skal gøre.
Kilde: Skilsmissens ABC, guide til en bedre skilsmisse for dig og dine børn
