____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den danske side Knib.dk, der er dedikeret forskellige måder at træne og vedligeholde bækkenbundsmusklen på, søger her i foråret efter 100 kvinder (over 18 år), der vil medvirke i en undersøgelse af fordele og effektivitet af at træne bækkenbundsmusklen ved hjælp af bækkenbundskugler.

Kugle-undersøgelsen, der løber over 12 uger, udføres, fordi flere og flere mænd og kvinder døjer med invaliderende fysiske og psykiske gener ved at have en svag og utrænet bækkenbund.

Inkontinens i forbindelse med hoste, grin og fysisk aktivitet, ondt i ryggen, nedsat følsomhed ved sex, sværere ved at opnå orgasme, tendens til nedsunken blære og/eller livmoder hører blandt generne ved en svag bækkenbund.

Tilmeld dig undersøgelsen her

Den skjulte muskel
- Hvis nu bækkenbundsmusklen, også kendt som 'den skjulte muskel', fordi den er placeret indvendig i kroppen, var synlig, som f.eks. en arm eller et lår, ville problemer med bækkenbunden ikke være nær så udbredt, som vi oplever det i dag, forklarer sexolog og jordemoder Vivi Hollænder, som er tilknyttet Knib.dk-undersøgelsen.

- I forbindelse med graviditet og fødsel får kvinder helt generel vejledning og gode råd omkring knibe-øvelser, men det er så langt fra alle, der husker at træne. Og netop i forbindelse med graviditet eller kraftig overvægt, hvor kroppen belastet ekstra meget, er det vigtigt at holde bækkenbundsmusklen sund - gerne ved træning på daglig basis, siger Vivi Hollænder.

En metode til at huske træningen er, at benytte et træningsredskab - de såkaldte bækkenbundskugler.

Træningen bør gøres til en vane
- Det klart mest optimale er, at man husker at træne sin bækkenbund i stil med, at man med jævne mellemrum husker at løbe sig en tur. Og får man en dag alligevel ikke løbet, fordi det måske regner, så får man dårlig samvittighed og husker i hvert fald at gøre det dagen efter. Sådan bør det også gerne være med træningen af bækkenbunden, siger Vivi Hollænder.

Bækkenbundskuglerne skal være med til at få træningen i gang. Derefter skal træningen foregå uden brug af kugler. Måske ikke hver dag, når musklen først er kommet i form, men gerne to til fire gange om ugen - og gerne hele livet ud. Og nej, det er aldrig for sent at komme i gang, og øvelserne er af sådan en karakter, at alle kan være med.

Desuden kan knibe-øvelserne udføres både ude og hjemme - og uden at andre ved det.

Her kan du læse mere om undersøgelsen, samt tilmelde dig.