Ferie, flirt og forelskelse er en skøn pakke, når man er single. Men drop forventningerne om ’true love’ siger de kloge. Det holder sjældent i længden

Bare tæer i varmt sand under sydens sol. Kold vin i glasset. Og lir i luften. Dér har langt de fleste af os været på et eller andet tidspunkt i vores liv. Dér hvor ferie hænger uløseligt sammen med flirt og forelskelse.

Tusindvis af danskere er midt i det lige nu. Og vender hjem fra Grækenland, Spanien, Tyrkiet med sommerfugle baskende i maven endnu og en flig af en drøm om, at måske....

- Lad være, siger sexolog Joan Ørting ligeud om den drøm og tilføjer tørt:

- På en skala fra 0-100 hvor sjovt er det så lige at være gift med en græker?

Hun har selv været gift med en srilankaner.

- Det virker så romantisk til at begynde med. Han var så smuk dernede på Sri Lanka, så naturlig med sine venner, ham der kørte klatten. Da han så kom til Danmark, blev han en underhund. Kunne ingenting, kunne ikke sproget, kunne ikke finde rundt, kunne ikke få arbejde. Og i stedet for ham den gudesmukke, stod der pludselig en mand med vanter og hue, som skulle op klokken fire om natten for at gå med aviser. Det holdt ikke længe, fortæller Joan Ørting, som er fortaler for ferieflirten, men klart mener, at den skal blive ved det. Som en smuk perle i livets perlekæde.

De perler findes også på BTs egen redaktion. Vi har plukket et par stykker.

Stine: Da jeg var fire år, blev jeg smaskforelsket. I en otte år ældre fyr, som var det pæneste, jeg nogensinde havde set. Vi rejste altid til Norge med de samme mennesker, så jeg så ham kun den ene uge om året. Resten af året talte jeg ned, til jeg skulle på ferie igen. Det stod på, til jeg var 12-13 år. Den sidste dag sagde han, at han ikke kom tilbage mere.

Det gjorde ondt! Så da bussen hjemad stoppede i Århus, hvor han skulle af, sneg jeg mig forbi mine sovende forældre og stak ham en seddel, inden jeg, rød i hovedet, styrtede ind i bussen igen. På sedlen stod der, ganske nøgternt, ’Jeg er forelsket i dig’.

Jeg hørte ikke fra ham, og med tiden glemte jeg ham. Men for et par år siden rendte jeg tilfældigt ind i ham. Jeg blev helt pigefnidret og fik sommerfugle i maven. Men han kunne hverken huske mig eller alle de ting, vi havde oplevet sammen i næsten ti år i Norge. Måske fik han dårlig samvittighed, for han gav en øl, inden han smuttede. Og han var stadig pæn.

Ferieforelskelse rammer overvejende kvinder. For kvinder skal helst have følelserne med, selv når de går på rov. Mens mænd bedre kan adskille tingene.

- En kvinde åbner sit hjerte for at få noget ud af det. De færreste kvinder kan bolle bare for at bolle, siger Joan Ørting om den åbning, som sætter skub i følelserne.

Men der er stadig al mulig grund til at mærke efter, om der er basis for at holde liv i forelskelsen. Det mener i hvert fald forfatter og kommunikationsrådgiver Karen Vistesen, som understreger vigtigheden af at kommunikere ægte og ærligt. Overfor sig selv og overfor den anden, som måske også får tændt op under drømmene om den eneste ene.

- Det er vigtigt at melde klart ud, for ellers får man problemer. Hvis man ikke er interesseret i at fortsætte forbindelsen, skal man sige det. Også selvom han pludselig står foran ens dør, siger Karen Vistensen.

Kirsten: På en chartertur til Rhodos boede min veninde og jeg på et lille hotel, hvor vi blev kurtiseret af hotelejerens to flotte sønner. Det var altsammen meget romantisk, og der blev da også fældet et par tårer den sidste aften, inden turen gik hjem til Danmark og der blev sagt farvel med et: ’I må endelig ringe, hvis I en dag kommer til København’.

Og det gjorde de. 14 dage efter stod de begge to i lufthavnen. De havde tænkt at begynde et nyt liv i Danmark, ville gerne flytte ind hos os til at begynde med. Vi kunne jo også blive gift!

Nu var gode råd dyre, for det var jo ikke lige det, vi havde forestillet os. Så i en fart måtte vi opfinde nogle brutale og meget jaloux kærester, vi desværre ikke havde fået fortalt om. Den dårlige samvittighed over at stikke en nødløgn forsvandt dog, da de fiskede en notesbog op, der var fuld af telefonnumre på andre feriekærester, der boede i Sverige. Det sidste, vi så til dem, var, da vi hjalp dem op i toget med kurs mod Malmø.

I sin kommende bog ’Kærestebreve - skriv med hjertet’ behandler Karen Vistesen også emnet ferieforelskelse, og tror på, at man kan holde liv i og få en ferieforelskelse til at blomstre. Netop gennem en kærestebrevs-korrespondance.

- Man kan forsøge at spore sig ind på hinandens værdier i livet, lære så meget som muligt om den anden person, for bedre at kunne vurdere, om der er grundlag for mere, siger Karen Vistesen, mens Joan Ørting anbefaler, at man istedet flytter ned til ferieforelskelsen for en tid for at se det an.

For selvfølgelig lykkes det en gang imellem. Det vidner den sidste anekdote fra redaktionen om.

Bjørn: Jeg var som den eneste danske journalist sendt til Sydney for at skrive om Jørn Utzons fyring fra Operahuset. Efter et stort pressemøde vendte jeg vældig tilfreds tilbage til hotellet, hvor jeg sad i lobbyen og så tv sammen med min fotograf. Pludselig tonede et nyhedsindslag om Utzon frem på skærmen og lige bag den berømte arkitekt stod jeg. ’Look, look, that’s me,’ udbrød jeg begejstret til den smukkeste kvinde, som sad lidt derfra i lobbyen.

Hvorfor var jeg med på billedet, ville hun vide. Jo, jeg var journalist fra Danmark, som var i Australien for at dække historien, forklarede jeg og slog ud med armene.

To måneder efter blev vi gift. Og det har vi været i snart 46 år.