Salget af sexlegetøj stiger voldsomt, når vejret er dårligt, beretter store danske online-butikker

Bondage, SM eller onani. Kan du ikke slippe tanken om sex, og har du overvejet at eksperimentere på lagenet, så er der en jungle af spændende produkter i de danske sexbutikker på internettet. Og det elendige vejr de første tyve dage af juli fik tilsyneladende lysterne efter legetøj til sexlivet til at stige.

Normalt lyder det ellers i folkemunde, at lysten til sex er størst i varmt og solrigt vejr. Når det bliver sommer på kalenderen, er danskerne klar til ellevilde udskejelser i vores dejlige natur, som var det forårskåde køer på græs for første gang efter en lang vinter i stald.

Men hos Danmarks største online-sexshop, Sinful.dk, har man mærket en markant interesse for sexlegetøj i den periode, hvor sommervejret har svigtet. Lysten til sex er ganske enkelt stor i regnvejr. Det fortæller medstifter af Sinful.dk Mathilde Mackowski.

Log ind med BT PLUS og læs mere om hvordan danskerne holder sig varme i kulden. Hos landets sexbutikker klager man ikke, for det dårlige vejr medfører en eksplosion i salg af sexlegetøj!

Det får du:

  • Artikel: Sex på hjernen i regnvejr
  • Artikel: Kvinder elsker sexlegetøj

Bondage, SM eller onani. Kan du ikke slippe tanken om sex, og har du overvejet at eksperimentere på lagenet, så er der en jungle af spændende produkter i de danske sexbutikker på internettet. Og det elendige vejr de første tyve dage af juli fik tilsyneladende lysterne efter legetøj til sexlivet til at stige.

Normalt lyder det ellers i folkemunde, at lysten til sex er størst i varmt og solrigt vejr. Når det bliver sommer på kalenderen, er danskerne klar til ellevilde udskejelser i vores dejlige natur, som var det forårskåde køer på græs for første gang efter en lang vinter i stald.

Artiklen fortsætter under billedet

Kristian Ørbæk, 22, har arbejdet på Sinful.dk’s lager i Åbyhøj ved Aarhus et år. Han har sammen med kollegerne haft ekstra travlt på grund af stigende salg af sexlegetøj i det dårlige danske sommervejr. »Det vælter ind med ordrer,« siger han.
Kristian Ørbæk, 22, har arbejdet på Sinful.dk’s lager i Åbyhøj ved Aarhus et år. Han har sammen med kollegerne haft ekstra travlt på grund af stigende salg af sexlegetøj i det dårlige danske sommervejr. »Det vælter ind med ordrer,« siger han. Foto: Tor Birk Trads
Vis mere

Men hos Danmarks største online-sexshop, Sinful.dk, har man mærket en markant interesse for sexlegetøj i den periode, hvor sommervejret har svigtet. Lysten til sex er ganske enkelt stor i regnvejr. Det fortæller medstifter af Sinful.dk Mathilde Mackowski.

»Vi ser en klar stigning i salget af sexlegetøj, når solen svigter. Vores teori er, at når sommervejret skuffer i ferieperioden, så forsøger vi danskere at finde på ting, vi kan foretage os indendørs. Og her er der rigtig mange, som synes, at sexlegetøj er en sjov måde at nyde og udforske hinanden på,« lyder det.

Sexbutikken har været nødt til at indkalde ekstra bemanding på lageret. Kasper Ørbæk har været ansat i knap et år, og han har haft lynende travlt i den seneste tid.

Artiklen fortsætter under billedet

Der findes lidt for enhver smag på sexlegetøjs-lageret hos Sinful.dk. Men især dildoer er en ekstra populær varer for tiden, og de bliver sendt afsted i massevis fra lageret i Åbyhøj, Aarhus.
Der findes lidt for enhver smag på sexlegetøjs-lageret hos Sinful.dk. Men især dildoer er en ekstra populær varer for tiden, og de bliver sendt afsted i massevis fra lageret i Åbyhøj, Aarhus. Foto: Tor Birk Trads
Vis mere

»Det har været særligt travlt i denne og sidste uge. Det vælter ind med ordrer. Vi skal løbe hurtigere, fordi antallet af ordrer stiger. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men det er sgu nok ikke varmen. Det er ligesom om vinteren, da ligger folk også bare indenfor og hygger sig,« siger han.

Sinful.dk oplever en stigning på hele 30 procent på dage, hvor det regner, i modsætning til dage med sol. Men er det egentlig mænd eller kvinder, der klikker forbi de farverige sexsider? Særligt ét bestemt produkt hitter.

Nærmest guldregn

»I år har vi set en markant stigning i efterspørgslen på produkter, hvor særligt manden kan tage kontrollen. Og det betyder jo samtidig, at vi kvinder får mulighed for at lade os forføre ekstra meget her i sommerferien,« siger Mathilde Mackowski.

Internetbutikken Sexshop2000.dk fortæller også om større interesse i regnvejr. Og hos Lust Copenhagen sælger man for tiden mange dyre vibratorer og produkter til den blide SM. Interessen er generelt stigende for tiden, hvor sommeren i begyndelsen har svigtet Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet

Hylderne er fyldt med sexlegetøj på Sinful.dk’s lager i Åbyhøj, Aarhus.
Hylderne er fyldt med sexlegetøj på Sinful.dk’s lager i Åbyhøj, Aarhus. Foto: Tor Birk Trads
Vis mere

Sinful.dk melder om ekstraordinær stor købeaktivitet mellem klokken 10 og 12. Og det samme gør Sexshop.dk, fortæller Michael Peter Hansen.

»Der er nærmest guldregn over os i øjeblikket. Salget er stort, og alene i juni havde vi omkring 40 procents fremgang i forhold til sidste år. Grunden til, at folk især handler i dårligt vejr, er måske, at folk er deprimerede, og at der derfor skal ske lidt,« siger han og afslører, at der ofte bliver solgt onani-produkter og parvibratorer.

Det store sommerhit hos Sinful.dk er den såkaldte We-Vibe 4; en app-styret parvibrator, hvor manden har til opgave at styre vibrationerne via sin telefon.

Kvinder elsker sexlegetøj


Sexlegetøj er oftest at finde i kvindernes skuffer i natbordet, fortæller sexolog Jakob Olrik. Og ifølge ham efterlyser mange kvinder, at mændene tager mere fat, når sexlegetøjet skal i brug.

»Sexlegetøj er især populært hos kvinder. Det er en selvfølgelighed. Alle har f.eks. en lille vibrator. Kommer kvinden hjem og opdager, at manden har en gummikugle i sin natbordsskuffe, så er han jo klam. Sexlegetøj er totalt tabuiseret for mænd,« siger han.

Vi mennesker onanerer mere, når det regner. Når vi ikke kan hygge os med solen, kan vi da hygge os med os selv, lyder begrundelsen fra Jakob Olrik. Og produkter til onani er også ekstra populære.

»Ofte køber folk onaniting. Hvis det er par, der køber sexlegetøj, så er det oftest ting, hvor begge parter kan indgå. Det er også en stor tematik, at kvinder generelt efterlyser, at manden kan tage større styring,« fortæller Jakob Olrik, som udmærket forstår, at kvinder køber meget sexlegetøj.

»Der er så mange veludviklede produkter, som kan stimulere kvinder. Også for kvinder, som måske har lidt sværere ved orgasmen og ved at finde den fysiske nydelse. Sexlegetøj virker, og det er derfor, det lever.«

Hvis du har det svært med sexlegetøj, så har Jakob Olrik en løsning, hvis man savner fornyelse til lagengymnastikken.

»Man kan gå nøgen ud i haven og knalde, mens regnen pisker ned,« lyder det alternative råd.

Lagermedarbejderne hos Sinful-dk har haft ekstra travlt denne danske sommer. Kunderne efterspørger nemlig sexlegetøj, når vejret er dårligt
Lagermedarbejderne hos Sinful-dk har haft ekstra travlt denne danske sommer. Kunderne efterspørger nemlig sexlegetøj, når vejret er dårligt Foto: Tor Birk Trads
Vis mere