Det er så yndigt at følges ad. Indtil det pludselig ikke er det mere...

I 2017 vil stribevis af mænd sige ja til en kvinde - og derfor har Huffington Post spurgt en række skilte mænd, hvad de mener, de kunne have gjort bedere i deres ægteskab. Så mænd og kommen brudgomme, tag ved lære af andres fejl og læs med.

1. Lad være med at være bange for en konfrontation

»Et godt skænderi er godt gor sjælen. Min ekskone og jeg skændtes aldrig - og man skulle tro, det var godt, ik? Men det er det ikke. I bor sammen, I er sammen hver eneste dag - I VIL komme til at irritere hinanden. Men et godt skænderi renser luften og fejer spindelvævene ud af forholdet. Da vi endelig skændtes, var der så mange uløste konflikter, og vi havde ikke en chance.« Al DeLuise, blogger på Conflict and Scotch

2. Prøv altid at være den, der skaber freden

»Det vigtiste at huske på i et skænderi er at droppe arrogancen og gyde olie på vandene. Hvis du elsker din partner, så lad hende vinde - du har garanteret ikke ret alligvel!« Craig Tomashoff, forfatter

3. Gør mere af det, der gør din partner glad

»Spørg hende: Hvad gør jeg, som gør dig allermest glad i vores ægteskab? Hvad end hun svarer - gør det! Hvis hun tøver, ser utryg ud eller ikke svarer - så spørg hende straks: Hvad gør jeg, som får dig til at have det skidt? Du bliver måske vildt irriteret, du vil have lyst til at argumentere og du tænker måske, at hun tager fejl. Men det er ligegyldigt. Tro på, at hun fortæller dig sandheden. Og arbejd så med det, så hun ikke behøver sige det igen.« Matthew Fray, blogger

4. Udtryk din taknemmelighed

»Små eller store ting. Sig tak. Hvis hun laver vildt god mad, sig tak. Når hun gør noget for børnene, lad hende vide at at du sætter pris på det. Lad være med at vente.« Elliot Katz, forfatter

5. Lad nu VÆRE med at prutte

»Uheld sker. Ja. Men sagt i kærlighed til alt det, der er frækt - lad være med at prutte foran din kone.« Bill Flanigin, lærer og forfatter

6. Husk hvor vigtige de små ting er

»Husk den lille seddel, blomsterne, et kort eller hendes yndlingsslik - det går man bare aldrig galt i byen med. Det er en påmindelse af, at du sætter pris på hende og husker hende. Det behøver ikke være fastsatte datoer, store gaver eller ferier. De små ting gør de største indtryk. Mænd glemmer for ofte at jagte de kvinder, de ER i et forhold med. Det er de gode morgen-sms, et kys på panden og en gåtur i parken. Hold nu den flamme i live.« Anthony D'Ambrosio, forfatter

7. Deltag i hendes hobbies

»Vi bliver ofte kærester med folk, der deler vores interesser. Og når vi er blevet gift, sker det modsatte... Så begynder vi at fokusere på de punkter, hvor vi er forskellige - og det er begyndelsen til enden. Deltag i det, hun elsker. Hvis du kunne acceptere hendes kærlighed til Bridged Jones-film da I mødtes, så tag ind og se den med hende. Elsker hun antikke ting, så tag med hende på marked.« Craig Tomashoff

8. Giv hende komplimenter - før en anden gør det

»Fortæl hende, at du elsker hendes nye outfit eller den lækre middag hun lavede - uden selv at fiske for et kompliment. Hver dag er der nye ting, du kan sige for at få hende til at føle sig speciel. HUSK - at hvis DU ikke gør det - så gør en anden det nok.« Bill Flanigan

9. Pas på pengene

»Der er intet som penge, der kan skabe problemer i et ægteskab.« Elliott Katz

10. Acceptér hvad hun føler

»Hvordan din kone har det med jeres ægteskab er sandt og vigtigt. Bare fordi du har det anderledes ændrer ikke på hendes følelser. Også selv om du ikke er enig. Arbejd på at forstå hende. Forstå hvorfor hun har det, som hun har det med dig.« Matthew Fray