300.000 danske børn vokser op som skilsmissebørn, og for mange bliver savnet af den forælder, man ikke er hos lige nu, en del af hverdagen. Det samme gør de såkaldte skiftedage, eventuelle nye kærester og en følelse af ensomhed.

Ifølge TV2, der bragte dokumentaren ’Skilsmisse i børnehøjde’, taler en ud af fem ikke med voksne om deres svære følelser, og mange fortier det også over for deres klassekammerater.

10-årige Silje Ringø Kristensen er et af de børn, der bliver fulgt i dokumentaren. I et halvt år har hun gået i en børnegruppe med andre skilsmissebørn fra sin skole, Blicherskolen i Spentrup ved Randers, og her får børnene sat ord på de mange ting, de oplever omkring skilsmissen.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få hele artiklen om Silje fra programmet 'Skilsmisse i børnehøjde', der torsdag d 13. oktober blev vist på TV2. Læs om hendes erfaringer med samtalegrupper og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for dit skilsmissebarn.


300.000 danske børn vokser op som skilsmissebørn, og for mange bliver savnet af den forælder, man ikke er hos lige nu, en del af hverdagen. Det samme gør de såkaldte skiftedage, eventuelle nye kærester og en følelse af ensomhed.

Ifølge TV2, der har bragt dokumentaren ’Skilsmisse i børnehøjde’, taler en ud af fem ikke med voksne om deres svære følelser, og mange fortier det også over for deres klassekammerater.

10-årige Silje Ringø Kristensen er et af de børn, der bliver fulgt i dokumentaren. I et halvt år har hun gået i en børnegruppe med andre skilsmissebørn fra sin skole, Blicherskolen i Spentrup ved Randers, og her får børnene sat ord på de mange ting, de oplever omkring skilsmissen.

Hendes forældre Kenneth Klinge Kristensen og Maria Ringø blev skilt, da hun var bare to et halvt år gammel. Silje og hendes 13-årige storesøster Naja ser deres far hver anden weekend og én dag i løbet af ugen.

Alligevel fyldte savnet meget hos Silje, og hun var ked af, at han brugte meget tid på sit arbejde. I ’Skilsmisse i børnehøjde’ ser man Kenneth Klinge Kristensen sidde sammen med sin nye kæreste og høre Silje fortælle om sin oplevelse af skilsmissen.

»Jeg blev meget overrasket. Jeg vidste ikke, at hun havde det afsavn i det daglige, for vi bor tæt på hinanden og ses hver uge,« siger Kenneth Klinge Kristensen til BT.

Foto: TV2
Vis mere

Mere nærværende

Efter at han har set programmet, er han og datteren blevet bedre til at tale sammen om dét, der er svært:

»Nu kan vi snakke meget mere åbent om problemerne. Silje har nemmere ved at komme ud med det, efter hun har gået i børnegruppe.«

Og én ting har da også ændret sig:

»Jeg forsøger at være meget mere nærværende, når vi er sammen,« siger Kenneth Klinge Kristensen, der arbejder som selvstændig møbelmontør.

Også Siljes mor har oplevet, at hendes datter er blevet gladere.

»Jeg blev både rørt og stolt over at se hende i tv. Det gjorde mig ked af det at se hende tale om det i tv, men jeg er også stolt over, at gruppen har fået hende til at åbne sig mere,« siger Maria Ringø.

De såkaldte børnegrupper findes foreløbig på 30 skoler i Randers, Kolding og Egedal Kommune. Det er et fireårigt forsøg på at se, om samtalegrupperne øger børnenes trivsel og læring.

Tiårige Silje medvirker i dokumentaren ’Skilsmisse i børnehøjde’. Hun fik meget ud af at være i samtalegruppe med andre skilsmissebørn.
Tiårige Silje medvirker i dokumentaren ’Skilsmisse i børnehøjde’. Hun fik meget ud af at være i samtalegruppe med andre skilsmissebørn. Foto: TV2
Vis mere

Dokumentaren ’Skilsmisse i børnehøjde’ vises på TV2 i aften klokken 20.