Alle oplever konflikter, men nogle tackler dem bedre end andre. Vi kan lære meget om os selv, hver gang en krise opstår. Hvis vi tør...
Det begynder i sandkassen. Alle har prøvet at kaste deres kærlighed på lige præcis dén skovl, en anden graver med. Pludselig bliver ’må jeg få’ blevet til ’gi’ mig’ og skovlen et våben, man kan slå hinanden i hovedet med.
Senere i livet er det samme mønster, der gentager sig, når kærester, ægtefæller, kolleger, naboer eller hele nationer bliver uvenner.
Fire ud af ti ægteskaber ender i skilsmisse – ofte efter en længerevarende konflikt mellem de to parter. 20.000 årlige sager i Statsforvaltningen afslører, at næsten halvdelen af de skilte par oplever konflikter efter bruddet. Udenfor matriklen fortsætter stridighederne. Bolius har vurderet, at omkring hver femte dansker oplever at være uvenner med sin nabo. Nabostridigheder er meget vanskelige, fordi de udspiller sig mellem mennesker, der ikke har anden relation, end at de bor samme sted. Det samme gør sig gældende i f.eks. Israel-Palæstina konflikten, der koster menneskeliv på ottende årti.
LOG IND PÅ BT PLUS OG læs om hvordan du bliver klogere af dine konflikter, og hvordan du kan blive bedre til at løse dem når de opstår. Lær at løse konflikter på jobbet, i parforholdet og i familien.
Det får du:
- Artikel: Skænderier i hverdagen forpester vores liv
- Guide: Tre trin der løser konflikter
-
Eksperterne hjælper med konflikter:
- På jobbet
- I parforholdet
- I familien
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Alle oplever konflikter, men nogle tackler dem bedre end andre. Vi kan lære meget om os selv, hver gang en krise opstår. Hvis vi tør...
Det begynder i sandkassen. Alle har prøvet at kaste deres kærlighed på lige præcis dén skovl, en anden graver med. Pludselig bliver ’må jeg få’ blevet til ’gi’ mig’ og skovlen et våben, man kan slå hinanden i hovedet med.
Senere i livet er det samme mønster, der gentager sig, når kærester, ægtefæller, kolleger, naboer eller hele nationer bliver uvenner.
Fire ud af ti ægteskaber ender i skilsmisse – ofte efter en længerevarende konflikt mellem de to parter. 20.000 årlige sager i Statsforvaltningen afslører, at næsten halvdelen af de skilte par oplever konflikter efter bruddet. Udenfor matriklen fortsætter stridighederne. Bolius har vurderet, at omkring hver femte dansker oplever at være uvenner med sin nabo. Nabostridigheder er meget vanskelige, fordi de udspiller sig mellem mennesker, der ikke har anden relation, end at de bor samme sted. Det samme gør sig gældende i f.eks. Israel-Palæstina konflikten, der koster menneskeliv på ottende årti.
Forandring og konflikt
En af dem, som ved alt om, hvorfor vi ryger ud i konflikter, er Jesper Bastholm Munk, der er mægler i Center for Konfliktløsning i København.
»Forandringer og konflikter hænger nøje sammen, for når der kommer forandringer, opstår der konflikter, og når der er konflikt, følger forandring,« forklarer han.
En konflikt defineres som en uoverensstemmelse, der udløser spændinger imellem mennesker.
Men først og fremmest er det vigtigt at kunne skelne mellem en konflikt og en uenighed.
»Uenigheder er, når meninger brydes, det kan være fint nok. Men konflikten begynder, hvor der kommer spændinger. Dem skal man være opmærksom på,« siger Jesper Bastholm Munk.
Ofte opstår konflikten længe før, vi selv er opmærksomme på den. Fejlagtigt tror vi, at det først er, når vi ikke kan holde hinanden ud mere, at der er konflikt.
»Men den begynder faktisk der, hvor man tænker: ’Øv, hvorfor gjorde hun det’,« siger Jesper Bastholm Munk.
Det afgørende i en konflikt er – populært sagt – at kunne kende forskel på manden og bolden.
»Det er vigtigt at skelne mellem sagen og relationen,« forklarer Jesper Bastholm Munk
Samme skabelon
Alle konflikter har grundsubstans i en sag, man er uenige om. Men jo mere konflikten får lov at eskalere, desto mindre handler det om sagen, og desto mere handler det om relationen mellem de uenige parter.
»De fleste konflikter eskalerer af en primær grund: Folk har en tendens til at fortælle andre om deres konflikter i stedet for at tale med hinanden,« siger Jesper Bastholm Munk.
Stod det til ham, brød man med tabuet omkring konflikter.
»Konflikter er et grundvilkår i livet fra start til slut, og det er typisk sådan, at man er nødt til at gå ind i konflikterne for at komme ud af dem igen. Det kan godt være, det kommer til at betyde råben og gråd, men det er nødvendigt for at komme ud på den anden side.«
Konflikter er med til at forme os som mennesker, og derfor synes Jesper Bastholm Munk, at man skal blive endnu bedre til at nærlæse sine egne konflikter. Det kan man blive klogere af.
»Prøv at skrive din egen konfliktbiografi og se, hvordan du historisk har håndteret forskellige konflikter,« siger han.
GUIDE: TRE TRIN DER LØSER EN KONFLIKT
Du kan få professionel hjælp til at løse en konflikt, uanset om uenigheden er opstået mellem ægtefolk, kolleger, søskende eller noget fjerde. Et af stederne er Center for Konfliktløsning, hvor man løser konflikter efter en fast skabelon. En konfliktløsning kan tager et par timer eller flere måneder.
1 Læg sagen frem
Først og fremmest skal parterne have lov at lægge deres sag frem. I denne fase er der beskyldninger, bebrejdelser og ’følelser uden på tøjet’. Men i denne fase ligger forløsningen ved at få lov at give udtryk for sine frustrationer.
2 Find problemet
Herefter piller man ordene fra første fase fra hinanden for at komme ind til det egentlige problem og finde ud af, hvad der er, man gerne vil finde en løsning på.
3 Kom på en løsning
Domstole eller statsforvaltning pålægger en løsning, som parterne skal rette sig efter. I konfliktmægling er det parterne selv, der finder en løsning, for en konflikt bliver ikke løst, før folk får arbejdet på deres relation. Når en mægling er slut, går parterne derfra – måske ikke som bedste venner – men de har fundet en måde at samarbejde – som ekskærester, kolleger ellersøskende.
Kilde: Jesper Bastholm Munk Center for Konfliktløsning
EKSPERTERNE I KONFLIKTER
- Buddhistisk nonne: Tenzin Drolkar med det borgerlige navn Bodil Wellendorf, er fuldt ordineret buddhistisk nonne. Hun er ekspert i buddhistisk teologi og filosofi.
- Psykolog: Lars Otto Vinderød er psykolog og har bl.a. arbejdet for forsvaret. I sin praksis arbejder han både med parterapi, individuel terapi, meditation og hypnose.
Advokat: Anja Cordes har været advokat i 30 år, men har en tillægsuddannelse i konfliktmægling. Hun er bl.a. ekspert i familieretssager.
I KONFLIKT - PÅ JOBBET
Dilemma:
På din arbejdsplads bliver en stilling som mellemleder ledig. Du ved, at din kollega søger den, men du har også lyst til det. I er begge dygtige og lige gamle, men din kollega har været i virksomheden meget længere end du. Et par uger senere får du stillingen, men hverken du eller din kollega nævner konkurrencen med ét ord. Din kollega går syg hjem fra job. Siden har I ikke talt sammen. Hvad gør du?
Tenzin Drolkar
Der er ingen tvivl om, at I skal tale sammen. Men jeg er nok mere i tvivl om, hvorvidt I skal være alene. Hvis I kan have en person med, som begge har tillid til, er det bedst. Jeg synes, den der sidder på flæsket – i dette tilfælde den, der har fået jobbet, skal tage initiativet. Mød din kollega med forståelse og det håb, at hun er villig til at tale med dig. Spørg, hvordan hun har det, og sig, at du forstår, hvis hun er ked af det. Det ville du nok også selv være. Spørg så: Hvordan kommer vi videre? Vigtigst er at prøve at leve sig ind i, hvordan den anden har det. Hvordan ville du selv have reageret, hvis det var dig?
Lars Otto Vinderød
Det er ikke dit ansvar. Din kollega har gjort sig selv sårbar på grund af vildfarne forventninger. Hvis du overhovedet skal gøre noget, er det at gå hen til hende og sige, at du er ked af, at I ikke taler sammen. Og spørge, om der er noget, du kan gøre. Det er tydeligt, at din kollega er skuffet, men hun er jo skuffet over ledelsen. Det er ikke sikkert, hun havde fået jobbet alligevel, men hun giver dig skylden. Det handler om hende selv – ikke om dig. Jeg tror, hun er flov – det tyder det på, når hun ikke vil snakke. Når folk ikke vil tale, er der intet håndtag til at åbne dem op, men hvis du kan få hende til at snakke, græde eller råbe, kan du måske vende situationen. Bag alle konflikter ligger en sårbar følelse – den er nøglen til at løse konflikten.
Anja Cordes
Du skal selvfølgelig kontakte hende og sige, at du er ked af, at hun er ked af det. Spørg om I kan gøre noget for hinanden i situationen? Kan det, at du har fået dette job, have en positiv betydning for hende i hendes job? Jeg synes helt klart, I to skal mødes, og hvis I ikke har lyst til at være alene, kan I have en mediator med. Det kunne godt være en sag for HR. Hvis der er en leder med psykologisk indsigt, kunne det også være ham/hende.
I KONFLIKT- I PARFORHOLDET
Dilemma:
Efter 14 års ægteskab og to børn (på 9 og 12 år) har din kone fundet en anden. Hun er flyttet sammen med sin nye kæreste, og har taget børnene med. Du sidder alene tilbage. Efter flere måneders total lammelse kan du nu ikke tænke på andet end at få dine børn tilbage. Men din kone nægter at tale om deleordning og bolig.
Tenzin Drolkar
Udgangspunktet i buddhismen er, at ingen har patent på sandheden, vi skal acceptere hinandens synspunkter. Skal vi finde en løsning, må vi ikke forvente at få tingene helt på vores egen måde. For at nå et kompromis, skal du kunne sætte dig i modpartens sted. Du skal derfor tænke over, hvordan det er at være din eks. Hun har i mange år været i et godt og trygt ægteskab, men pludselig har hun mødt den store kærlighed. Måske ville du have gjort det samme? Spørg dig selv, hvad du ville have gjort i hendes sted. Når du har lavet dén øvelse, er I nået langt, hvis der stadig ikke er dialog, må du bearbejde konflikten i dig selv, for det vigtigste i denne sag er, at børnene ikke lider overlast.
Lars Otto Vinderød
Du har virkelig sovet i timen. En skilsmisse kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Du har alt for længe ikke bemærket, at ægteskabet ikke var godt. Du er nødt til at vedkende dig, at du ikke har været god nok for hende. Hun er såret og har været det gennem så lang tid, at hun ikke vil tale med dig. Jeg kan ikke se andre løsninger end Statsforvaltningen, når hun ikke vil tale med dig. Situationen er eskaleret, og murene er blevet så høje, at de ikke kan nedbrydes. Du er i chok – det sker for alle, der udsættes for en alvorlig og traumatiserende oplevelse, hvad enten det er mobning, krig eller skilsmisse. Man plejer at sige, at mennesket kan vælge mellem at kæmpe, flygte eller fryse. Du har gjort det sidste. Jeg tror aldrig, du får hende igen, men du skal nok få en deleordning i Statsforvaltningen.
Anja Cordes
Har man fælles forældremyndighed, må man ikke tage sine børn fra deres bopæl, uden at I er enige om det. Jeg synes, eks-konen opfører sig totalt selvoptaget. Børnene er alt for store til at blive bragt hjem til en ny kæreste, og du burde som far have reageret meget tidligere. Er der gået flere måneder, er jeg bange for, at det er for sent, men jeg synes alligevel, de børn skal hjem i deres egne værelser, og så skal der findes en ordning, så de har mulighed for at se begge deres forældre. Hvis moderen ikke er enig i det, skal børnene høres, fordi de er så store.
I KONFLIKT - I FAMILIEN
Dilemma:
Din far er død, og du og din bror arver 200.000 kroner. Til din store overraskelse arver I lige meget, selvom din bror er meget velhavende, har et godt job og et enkelt barn, som i øvrigt er voldsomt forkælet. Dine egne børn går i arvetøj, og det er svært for dig at få økonomien til at hænge sammen, hvilket din far vidste. Alligevel har hans testamente ikke taget højde for den store ulighed, og din bror virker heller ikke, som om han har tænkt sig at udjævne uligheden. Du er sur, men de seneste stikpiller har ikke hjulpet.
Tenzin Drolkar
Man er nødt til at respektere den afdødes ønske. Det er ikke rimeligt at bede et menneske om at gøre forskel på sine børn, og din bror er ikke forpligtet til at give afkald på sin arv, selv om han er velhavende. Du er nødt til at vågne op til realiteterne og acceptere dem. Jo mere vi forsøger at bekæmpe realiteterne, desto sværere bliver vores liv. Du skal lære dig selv at glæde dig på din brors vegne over, at han har det godt. Husk – vi skaber selv vores liv, og du ødelægger dit ved at gå og ruge. Tag ansvar for dine følelser ved at mærke dem, lægge dem til side og tænke venligt på modparten. Husk, det er dig, der har følelsen, din modpart er bare triggeren. Du kan ikke kontrollere andres gøren og laden. De største smerter og problemer kommer fra os selv – alligevel søger vi ofte årsagen hos andre. Det er en spirituel opgave at se alt i øjnene – også vores egne skyggesider. Når vi ser alt i øjnene, slipper vi de smerter, som skabes af vores egne tanker og forestillinger. Jeg synes, du skal tænke dig godt om: Hvad er vigtigst: Din relation til din bror eller pengene?
Lars Otto Vinderød
Jeg synes, det er helt rimeligt at dele lige. Du har digtet din egen rimelighedsbetragtning, men det er jo kun rimeligt ud fra dit synspunkt. Jeg tror, du har følt sig forsmået gennem længere tid. Faktisk tror jeg, at du ville være utilfreds ligegyldigt hvad – også selv om du fik pengene. Måske skulle du gå til psykolog for at lære at være glad for det, du har. Mennesker projicerer sig selv ud på verden. Det vil sige, at når mennesker er under pres fra en ond verden, er det faktisk ikke verden, der er ond, men noget inde i os selv, der gør ondt. Derfor skal vi altid tænke på at ændre dét i os selv, som gør ondt, frem for at forsøge at ændre verden.
Anja Cordes
Jura er ikke altid det samme som retfærdighed. Hvis denne sag havnede hos mig, ville jeg ikke synes, du skulle gøre noget som helst. Arv er ikke børns ret, selv om mange tror det. Mange forældre har ikke lyst til at gøre forskel, selv om børnene er forskellige. Når folk er i tvivl, siger jeg altid til dem, at de skal tænke på, hvilket forhold de ønsker, at deres børn har fremover. Hvis I gerne vil have, at jeres børn skal have en relation, anbefaler jeg altid, at man ikke gør forskel. Jeg har i øvrigt lært, at arvestridigheder mellem søskende stort set altid handler om gamle søskendekonflikter, der kommer op til overfladen.
