Kniber det med at få lyst til sex? Velkommen i klubben...

Der var engang, hvor tanken om at kysse ham den lækre fra 8. klasse var rigeligt til, at man fik kriller i maven, pulsen steg og koncentrationen røg fuldstændig.

Da du begyndte at date din partner, skulle der sikkert heller ikke meget mere end et enkelt ’uskyldigt’ blik til, før din tænding og liderlighed steg fra 0 til 120 pct. på 10 sekunder.

I begyndelsen af et parforhold er det ofte en kombination af forelskelseshormoner, nyhedens interesse, fantasier om den anden, usikkerheden om forholdet vil bestå og spændingen ved en ny krop og en ny sexpartner, der får både tænding og liderlighed til at melde sig på de mest upassende tidspunkter og i et tempo, man sjældent oplever på andre tidspunkter i livet.

Den hjælpende hånd fra naturens side er en fantastisk måde at kickstarte lysten til formering og dermed videregivelse af vores gener. Sådan helt evolutionært.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få Sexolog Maj Wismanns råd til, hvordan du lærer din tænding at kende og få et mere nydelsesfyldt sexliv – hele livet.

Det får du:

  • Artiklen 'Hvad tænder dig? Find dine indre lyster og få et mere nydelsesfyldt sexliv'
  • Guiden 'Sådan finder du din indre lyster'
  • Øvelse
  • To gode bøger om begær

Kniber det med at få lyst til sex? Velkommen i klubben... Lær din tænding at kende og få et mere nydelsesfyldt sexliv – hele livet.

Der var engang, hvor tanken om at kysse ham den lækre fra 8. klasse var rigeligt til, at man fik kriller i maven, pulsen steg og koncentrationen røg fuldstændig.

Da du begyndte at date din partner, skulle der sikkert heller ikke meget mere end et enkelt ’uskyldigt’ blik til, før din tænding og liderlighed steg fra 0 til 120 pct. på 10 sekunder.

I begyndelsen af et parforhold er det ofte en kombination af forelskelseshormoner, nyhedens interesse, fantasier om den anden, usikkerheden om forholdet vil bestå og spændingen ved en ny krop og en ny sexpartner, der får både tænding og liderlighed til at melde sig på de mest upassende tidspunkter og i et tempo, man sjældent oplever på andre tidspunkter i livet.

Den hjælpende hånd fra naturens side er en fantastisk måde at kickstarte lysten til formering og dermed videregivelse af vores gener. Sådan helt evolutionært.

Men det er tarveligt. Naturen er en skiderik. For tændingen ændrer sig

Bevar lysten

Vi bliver snydt og tror, at den nemme tænding, forelskelsen og lysten til at være intime og tæt på hinanden både fysisk og psykisk nærmest konstant, er en nødvendighed for at have et godt forhold.

’Det ER jo sådan, det skal føles’, siger vi til hinanden. Mit svar er: Ja og nej. Ja, sådan skal det føles – i forelskelsesfasen. Nej, sådan skal det ikke nødvendigvis føles i – det længerevarende parforhold.

Det er en utopi at tro, at vi kan bibeholde den tilstand, resten af livet med den samme partner, hvor vi nærmest ikke skal løfte en finger, før liderligheden ruller ind over os som en bølge ud for Hawaiis kyst.

»Men skal man så nøjes med en småslatten tænding,« tænker du måske.

Nej, selvfølgelig skal man ikke det...

Men du skal vide, at nyhedens interesse og forelskelsen i langt de fleste tilfælde lægger sig med tiden, og dermed også tændingen.

Det bliver nogle andre ting, der giver dig lyst til at have sex og være intim med din partner. I den konkrete situation kan det være nye ting, der får liderligheden til at stige. Det er der ikke noget unormalt eller galt i.

At arbejde med sin seksuelle udvikling er et sindssygt overset emne i det lange parforhold. Mange tror, at sexlivet ikke kan eller skal udvikle sig, hvilket i mange tilfælde leder til et absurd kedeligt, forudsigeligt og meget lidt nydelsesfyldt sexliv. Udforsk, hvordan jeres tænding og lyst ændrer sig over tid, og tag sammen af sted på en seksuel oplevelsesrejse.

I vil ikke fortryde det.

MAJS TIP: Det er helt normalt, at lysten og din tænding ændrer sig gennem livet.

​GUIDE: Sådan finder du dine indre lyster

Undersøg, hvordan din lyst udvikler og ændrer sig

1. Skab trygge rammer

Tryghed, kærlighed og samhørighed er en god base for at turde åbne op og være ærlig om, hvad der trigger både din og din partners lyst.

2. En rejse for livet

Indstil dig på, at det er en opdagelsesrejse for resten af livet, du og I skal ud på. Rejsen kræver både mod, ærlighed og evnen til at kunne være sårbare over for hinanden.

3. Begær ændrer sig

Dine tændings-triggere kan udspringe mange forskellige steder fra og kan ændre sig i forskellige situationer. Det vil du opdage, og det skal du hverken være bekymret for eller ked af. Det er helt normalt. Vær åben og nysgerrig over for det, der viser sig.

4. Lyst findes alle steder

Tænding kan udspringe af fysisk berøring eller tanker om det. Det kan være ord eller sætninger, der bliver sagt eller fantaseret om. Ting. du får fortalt eller selv fortæller. Det kan være fantasier, dagdrømme eller gamle oplevelser. Det kan være visuelle inputs, dufte, blikke eller stemninger. Mulighederne er mange.

To gode bøger om begær

  • ’Det passionerede ægteskab’ af David Schnarch
  • ’Erotisk intelligens’ af Esther Perel