Sexlege ender på skadestuen

Sexlege ender på skadestuen - 1

(Foto: Simon Knudsen (modelfoto)) Se stort billede

'Nej, det er ikke nogen vandrehistorie,' lyder det fra flere af landets skadestuer, hvor danskerne hjælpes af med alt lige fra grøntsager til flasker, som har sat sig ubehjælpeligt fast.

‘Jeg gled i bruseren’.

Sådan lyder en af de mange forklaringer, når patienter lister ind på skadestuen med en shampooflaske dér, hvor solen aldrig skinner.

Det skriver urban.dk

- Vi hjælper jævnligt mænd og kvinder, som er kommet galt afsted i deres leg med alt lige fra dildoer til grøntsager og stearinlys. De kommer ikke hver dag. Men der går aldrig to måneder fra, vi tager imod én, som ikke ved, hvorfor de pludselig har en flaske siddende i et af kroppens hulrum til, at der igen er en som er faldet utroligt uheldigt i badet, siger afdelingssygeplejerske Rikke Olsen fra skadestuen på Frederiksberg Hospital.

Hun har flere gange i sin ti-årige karriere på skadestuer oplevet tilfælde, hvor lystig leg ligefrem er endt med knuste flasker i skeden og genstande, der sidder så langt oppe i tarmen, at bedøvelse og efterfølgende operation er eneste udvej. For som hun siger:

- Hvis ikke vi har instrumenterne, så er der ikke andet for end at lægge patienten i bedøvelse og operere tingene ud, inden de laver hul på tarmen eller anden skade.

Læs videre nedenfor

Grøntsager i endetarmen
På Odense Universitetshospital er det heller ingen hemmelighed, at danskernes sexlege af og til slutter med en tur på skadestuen. Her har overlæge Niels Dieter Röck både åbnet håndjern, som var gået i baglås – og fjernet en enkelt squash, som havde forvildet sig op i en ung pige uden, at hun eller kæresten havde ‘opdaget noget’.

- Folk kan finde på hvad som helst. Og selv om det kan være svært at holde masken, når patienter med grøntsager i endetarmen får pludseligt hukommelsessvigt og talebesvær, så er vores opgave som professionelle fagfolk selvfølgelig at hjælpe, når det går galt, lyder det med slet skjult grin fra Niels Dieter Röck, som understreger, at de uheldige patienter deler sig over hele spektret af den danske befolkning.

Hos Sex & Samfund overrasker det ikke formand og læge Christian Graugaard. Tværtimod.

- Skadestuen afspejler jo på godt og ondt, hvad der sker i samfundet. Og det ville da undre mig, hvis der ikke af og til dukkede folk op, som skulle have hjælp efter mislykkede seksuelle eksperimenter. Mennesker leger jo, og skulle der så sætte sig et stykke banan fast i ny og næ, så er det da godt, at vi herhjemme har et sundhedssystem som kan håndtere den slags professionelt og med sans for humor.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: