De fleste par har sikkert oplevet, at når først den første forelskelse har lagt sig, er der også længere mellem akrobatikken på lagnerne. Men for britiske Sami Walton og James Keate forholder det sig slet ikke sådan.

Tværtimod.

29-årige Sami Walton kan nemlig slet ikke holde fingrene væk fra sin 38-årige kæreste, og det selv om hvedebrødsdagene for længst er overstået.

Sami Walton lider af en enorm sexafhængighed, der tidligere har kostet både kærester og jobs.

»Folk spørger mig om, hvor mange jeg har været i seng med. Jeg har ingen idé,« fortæller hun i et interview til The Mirror.

»Ofte bringer jeg mig selv i farlige situationer, når jeg tager hjem til vidt fremmede mænd, som jeg ikke kender,« siger hun.

Hendes sexafhængighed har også haft den konsekvens, at nogle af de nærmeste venner har opgivet hende. Hun prioriterede simpelthen sex med vidt fremmede mænd frem for samvær med vennerne.

I dag er Sami Walton sammen med James Keate. Men selvom de har sex mindst én gang om dagen, er det ikke altid, han kan imødekomme hendes trang til sex.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke gav udfordringer med en kæreste, der vil have sex konstant. Førhen føltes det som at have vundet i lotteriet, men nu er det anstrengende at afvise Sami. Jeg forsøger at være forstående for hendes behov,« siger James Keate.

De få gange, James Keate har måttet hejse det hvide flag, har Sami Walton haft sexlegetøj - til en værdi af 1500 britiske pund - til at underholde sig med.

»Jeg har også selv været meget løssluppen i sengen, og på en ferieweekend har vi endda haft sex 40 gange. Men nu, hvor jeg er blevet ældre, bliver jeg hurtigere træt, og så er det jo godt, hun har sit legetøj,« siger han.

Da Sami Walton var single, var hendes trang til sex så stort, at hun kunne finde på at rejse til den anden ende af England for at få sex. En dag måtte hun ringe til sin chef og fortælle, at hun desværre ikke kunne møde på job, fordi hun var på one-night-stand i Birmingham.

Parret har kun fortalt en håndfuld venner om Sami Waltons sexafhængighed.

Hun husker en bestemt episode, som var særdeles pinlig, da James Keate havde en ven på besøg:

»Min taske med sexlegetøj lå åben på sofaen, da James og hans ven kom hjem. Det var pinligt. Jeg forsøgte at gemme den væk, men det var for sent. Efterfølgende kunne jeg bare grine af situationen,” fortæller hun.

James Keate har indtil videre accepteret, at Sami Walton har nægtet at få behandling for sin lyst til seksuelle oplevelser.