Af Marianne Fajstrup

I menneskets smalle æggeleder er det ikke så vanskeligt at få de tvende til at mødes og lave sød musik og babyer. Til gengæld er det vanskeligt at iagttage nøjagtigt, hvad der sker. Men havet er fuldt af fisk og andre dyr, der spredes deres sæd for alle vande. I vand kan man nemmere iagttage sæden, og forsøg med søpindsvin viser, at sædcellerne ikke bevæger sig tilfældigt i vandet, men målrettet opsøger ægcellerne.

Den tyske biolog Hans Hatt viste i 2003, at sædceller fra søpindsvin vil bevæge sig hen imod bestemte duftstoffer, som om de var én stor målsøgende næse. Især duftstoffet bourgeonal fra liljekonvallen var effektivt til at tiltrække sædcellerne. Effekten sås også med et andet duftstof, lillial, som også kendes fra liljekonvallen.

Desværre har man ikke trods gentagne forsøg kunnet finde spor af hverken bourgeonal eller lillial i ægceller, og det er heller ikke lykkes at finde noget i sædcellen, der kunne fungere som en lugtesans.

Det er ubestridt, at der finder en tiltrækning sted mellem æg og sædceller - såkaldt "kemotaksi" er cellers evne til at bevæge sig hen imod eller væk fra bestemte kemiske stoffer. Man ved fra forsøg med søpindsvin, at sædcellernes svømning kontrolleres gennem ændring af deres kalkbalance.

Andre tyske forskere smider dog nu en stor kæp i hjulet på Hatts teori om, at det er er en slags lugtesans hos sædcellerne, som styrer dem mod ægget. Biologer ved Caesar Forskningscenteret ved Max Planck Insituttet i Bonn mener at kunne bevise, at duftstofferne blot efterligner den kemiske tiltrækningskraft af progesteron, et af de kvindelige kønshormoner. I modsætning til duften af liljekonvaller kan man konstatere, at progesteron produceres i rigeligt mål i celler nær det sted, ægget frigives fra æggelederen.

Og forskerne i Bonn har også fundet en biologisk forklaring på, hvordan progesteron kan påvirke sædcellernes kalkbalance, så de tiltrækkes af ægget. Det sker gennem en kanal for ioner - elektrisk ladede atomer - som kun findes hos sædceller. Denne kanal for negativt ladede atomer kaldes CatSper (Cat-ion Channels of Sperm) og man ved allerede, at mænd med arvelig CatSper-defekt ikke kan få børn. I 2011 viste Max Planck-forskerne ved et banebrydende forsøg med sædceller direkte, hvordan progesteron åbner for CatSper-kanalerne, så kalk flyder ind i sædcellen.

Og nu viser de så i samarbejde med et andet tysk forskerteam, at duftene fra liljekonvallen ganske vist kan have samme effekt, men der skal tusind gange højere koncentration af stoffet til end af progesteron.

'Duftstofferne fungerer kun i stærk overdosis. Liljekonval-fænomenet er et kunstprodukt fra laboratoriet. Sæd har ikke en sti for olfaktoriske signaler,' skriver de i en pressemeddelse i forbindelse med publicering af en artikeli det anerkendte tidsskrift for den europæiske organisation af molekylærbiologer, EMBO.

Mere viden om sædens vej til ægget kan have betydning for fertilitetsforskningen og dermed i sidste ende om barnløses chancer for at få et barn, selvom det starter med et søpindsvin.