Mænd har barberet sig i århundreder og altid stræbt efter den mest behagelige barbering uden efterfølgende hud irritation og røde knopper.
Kvinderne er først kommet med på vognen de seneste 20 år, hvor det er blevet et absolut 'must' at barbere ben, bikinilinje og armhuler.
Her kan du med Made4men.dk's guide nyde godt af mændenes erfaringer med den behagelige barbering både før, under og efter.
Det er en god idé at foretage barberingen som sidste del af bade-rutinen. Et varmt bad blødgør hårene og åbner porerne, så de stive børster ikke er så genstridige, og du ender med et glattere resultat. Det er også en god idé at bruge en god kropssæbe inden barberingen.
Anskaf dig en skraber med et barberblad i en god kvalitet. Især Gillette laver barberblade af høj kvalitet. Hvis du synes barberbladene er for dyre og bliver for hurtigt sløve, så kan du anskaffe dig barberblads-sliberen, RazorPit, som får barberbladene til at holde betydeligt længere.
Når du barberer dig skal du starte nedefra og barbere opefter. Brug korte strøg med skraberen så undgår du, at skulle presse så hårdt og dermed formindskes risikoen for små rifter. Brug en barbergél eller creme. Det er bedre end almindelig sæbe.
Efter barberingen skyller du af og så mangler du kun en sidste ting, før din barbering er vel overstået. Især bikinilinjen og armhulen er meget sensitiv, og her oplever mange, at der opstår røde knopper og indgroede hår efter barberingen. Der findes mange produkter på markedet, som har til hensigt at mindske fremkomsten af disse. En rigtig god løsning på det problem er produktet Tend Skin, som er virkelig effektivt mod røde knopper og indgroede hår.
Følg disse simple råd og og du er klar til at lufte nederdelen, toppen eller bikinien, uden at skulle irritere dig over røde knopper og indgroede hår.
LÆS FLERE GUIDE TIL PERSONLIG SKØNHED FOR BÅDE MÆND OG KVINDER PÅ MADE4MEN.DK






















