Der er forår i luften, og det betyder ofte, at amorinerne er på spil. Men hvad er det, der gør, at vi bliver forelskede? Psykolog Jytte Vikkelsøe har kigget forelskelsens natur efter i sømmene og giver her sit bud på, hvorfor vi forelsker os i dem, vi gør
»Ej, hvorfor falder jeg altid for den forkerte?« Måske kender du godt det frustrerede udbrud fra dig selv eller dine veninder. Følelsen af at den stormende forelskelse er rettet mod den helt forkerte, når de hede blikke bliver til larmende skænderier.
Men ifølge psykolog og ph.d. Jytte Vikkelsøe er der altid en god grund til, at man falder for lige netop ham eller hende.
»Hjernens nydelses- og belønningssystem går fuldstændig amok, når forelskelsen rammer. Der bliver frigivet dopamin på samme måde, som når man tager kokain, og det er det, der gør, at man er villig til at rejse til den anden ende af verden for at se den, der gør én blød i knæene. Som tiden går, og skænderierne melder deres ankomst, kan den, man elsker, blive til den ’forkerte’, der gør én ulykkelig. Men der er en dybere intelligens i forelskelsesmekanismen. Det handler bare om at forstå, hvad der er på spil,« siger Jytte Vikkelsøe.
Jytte Vikkelsøe har brugt ti år på at blive klogere på, hvorfor mennesker forelsker sig. Hun har arbejdet som psykolog i USA og har netop skrevet bogen ’Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’, som udkommer til august.
Her har hun kigget nærmere på, hvad det er, der gør, at der opstår romantisk kemi med nogle, mens andet bare bliver til venskabelige relationer. For umiddelbart kan det være svært at gennemskue, hvorfor nogle mennesker med de samme kvaliteter og lignende karaktertræk giver bløde knæ og svedige håndflader, mens andre ikke tænder gnisten.
»Det tager under en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, før det siger bang, og vi forelsker os. Men hvorfor er det, vi forelsker os i lige ham eller hende? Det er det, jeg har undersøgt. Der skal være lige netop to karaktertræk til stede ved en person, før vi forelsker os,« siger hun.
Et kernesår
De to karaktertræk, der skal være til stede, er modsatrettede. Den ene af de to ting, der skal være til stede, kalder hun det forløsende aspekt, og det andet det krænkende aspekt. Den, man forelsker sig i, indeholder begge dele.
»Det ene træk skal være et aspekt af det, som man beundrer mest, men selv har svært ved at lade komme til udtryk. Det andet skal være noget af det, man prøver at slippe væk fra og holde ude af sit liv,« siger hun. Hendes forklaring tager udgangspunkt i, at alle mennesker har det, hun kalder et kernesår.
»Ingen går gennem opvæksten uden skuffelser eller sår. Fra barnsben af lærer man, at der er sider af ens personlighed, der er elskelige og giver succes, mens der er andre sider, vi lærer at gemme væk, fordi de gør os uelskelige,« siger Jytte Vikkelsøe.
Hun sammenligner det med, at ens udtryk ved fødslen har adgang til en 12-sporet motorvej. Der er masser af plads at boltre sig udtryksmæssigt på, men efterhånden som man lærer om rigtigt og forkert og tilpasser sig, indskrænker man sit udtryk, og benytter sig måske kun af fire af de 12 spor. Men vores fulde 12-spors potentiale kan ikke udleves på fire spor.
Den person, man forelsker sig i, har ifølge Jytte Vikkelsøe en friere adgang til de sider, man blev nødt til at gemme væk hos én selv for at være elskværdig. Når man forelsker sig, 'låner' man, så at sige, adgang til den del af sin personlighed, man var nødt til at give slip på. Det er det, Jytte Vikkelsøe kalder det forløsende aspekt. Samtidig indeholder den, man falder for, også en side, der minder en om den person eller den oplevelse, der har været med til at begrænse én i at udtrykke sig fuldt og helt som barn. Det er det krænkende aspekt.
»Når man forelsker sig, overskygger det forløsende aspekt det krænkende aspekt, og man oplever pludselig igen at have totaladgang til alle 12 baner i sin udtryksmotorvej. Efterhånden som skænderierne dukker op, begynder det krænkende aspekt at dominere forholdet, og med tiden, når det ene uforløste skænderi afløser det andet, tærer det på kærligheden. Her er det, man skal lære at forstå, at det ikke er ens partner, man er oppe at skændes med. Det er barndommens krænker. Det, vi ender med at hade i vores partner, er fra dette synspunkt i virkeligheden forelskelsens største gave, fordi vores fastlåste skænderier udfordrer os til at tage livtag med det, der tidligere har begrænset os, og i stedet arbejde med det potentiale, vi har fået øje på i forelskelsen,« siger hun.
En striks far
De to modsatrettede aspekter har været til stede i alle de par, hun har mødt i sin praksis og forskning. Særligt ét par bruger hun som eksempel på mønsteret.
Kvinden i parforholdet voksede op med en striks far med militærbaggrund. Efter hun om aftenen havde vasket op, inspicerede faderen køkkenet, mens stod hun ret. Var alt som det skulle være, fik hun lov at gå. Men var der noget, der ikke levede op til hans standard, gik han uden et ord, og hun måtte selv finde ud af, hvad der var galt.
Manden i forholdet voksede op i en kaotisk alkoholiseret familie fyldt med løgne og fortielser. Alle fortiede, hvad der foregik indenfor hjemmets fire vægge.
Uforløste oplevelser
Et huskøb var lige ved at gøre en ende på forholdet. I den forbindelse kom det nemlig frem, at kvinden havde en mindre kreditkortgæld, hun ikke havde fortalt om, og det bragte alle barndommens løgne op i kæresten. Han blev vred og konfronterede hende med fortielsen, der selvfølgelig fik hende til at føle, at hun endnu engang stod skoleret over for en kritiserende far uden at vide, hvad hun havde gjort galt. Selvom parret troede, de skændtes om gæld, var skænderiet i virkeligheden drevet af barndommens uforløste oplevelser.
Jytte Vikkelsøe, mener, det er vigtigt at forstå, hvad der sker, når man bliver forelsket.
»Uoverensstemmelserne, der desværre alt for ofte senere hen ødelægger selv de bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Uden disses tilstedeværelse, forelsker vi os simpelthen ikke, Og formålet er at frigøre os fra fire-sporsudtrykket ved at tvinge os til at tage livtag med alt det, der hindrer os i at leve hele vores 12 spors udtryk,« siger hun.
Voxpop
André Fruergaard, 20 år, Bogø
Hvornår har du sidst været forelsket?
»Jeg er ret forelsket i min kæreste Michelle. Vi har været sammen i halvandet år og mødte hinanden gennem fælles venner. Faktisk har hun tidligere været kæreste med en af mine venner fra Bogø. Da det forhold ikke holdt, skrev hun til mig, og jeg kørte 100 kilometer til Rødovre for at se hende.«
Hvornår faldt du for hende?
»Det skete på et splitsekund, da hun hentede mig på parkeringspladsen. Mit hjerte bankede løs, da jeg så hende. Jeg blev dog også lidt nervøs over, at hun var så høj, så jeg overvejede, om jeg skulle stå på tæer, da jeg skulle give hende et knus. Den dag i dag kører jeg stadig gerne 100 kilometer for at se hende.«
Ida Hallund, 19 år, Sverige
Har du været forelsket?
»Jeg er forelsket i min kæreste. Vi mødtes for tre år siden. I begyndelsen var vi bare venner, men nu har vi været sammen i et år. Da forelskelsen ramte, begyndte jeg at smile mere og blev knap så genert. Det føltes godt.«
Joachim Blomsterberg, 15 år, København
Har du været forelsket?
»Ja, i min kæreste. Vi har været sammen i cirka et år. Forelskelsen fyldte rigtig meget i begyndelsen, men med tiden er den dampet lidt af. Det er i hvert fald en anden slags kærlighed. Nu er jeg bare rigtig glad, når jeg er sammen med hende.«
Josh Queen, 21 år, Storbritannien
Har du været forelsket?
»Lige nu er jeg. For første gang i mit liv. Jeg bor i Storbritannien, men er i København for at besøge min danske kæreste. Vi mødte hinanden i Kina for to år siden, hvor jeg bare syntes, hun var fantastisk. Vi var gode sammen, og forelskelsen kom snigende, jo mere tryg jeg blev i hendes selskab.«
