Selvfølgelig kan man få børn. Det er noget af det mest naturlige i verden og en del af det at blive voksen. Sådan tænker de fleste formentlig. At det besværlige er at finde den, man gerne vil have børn med - ikke at lave dem. Men for mange danske par bliver reagensglas og avanceret lægevidenskab en nødvendig del af familieforøgelsen.
Mange mænd har så dårlig sædkvalitet, at fertilitetsbehandling er nødvendig. Det kan være en følelsesmæssig mavepuster for mændene at opdage, at man ikke kan gøre sin kvinde gravid. Derfor gælder det om at passe på sine sædceller.
I Danmark er det mere end hvert tiende barn, der hvert år kommer til verden ved hjælp af frugtbarhedsbehandling. I en tredjedel af tilfældene er det udelukkende manden, der er årsag til ufrugtbarheden.
Martin Hunskjær Olsen har dårlig sædkvalitet. Han er årsag til, at han og konen har brug for fertilitetsbehandling. Det har ramt hans selvværd og maskulinitet, for en mand skal kunne gøre sin kone gravid, synes han.
Martin og Judy Hunskjær Olsen havde forsøgt at få børn på naturlig vis i næsten tre år, inden de gik til deres læge for at få det undersøgt. Her viste det sig, at Martin Hunskjær Olsen havde lav sædkvalitet. Faktisk var den kun en tiendedel af normalen. Beskeden var derfor, at det ikke var umuligt, men ’statistisk usandsynligt’, at de kunne få børn uden hjælp.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvorfor det er så vigtigt at passe på sin sæd som mand. Her får du en guide til, hvordan du skal bære dig ad, og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Martin Hunskjær Olsen har dårlig sædkvalitet. Han er årsag til, at han og konen har brug for fertilitetsbehandling. Det har ramt hans selvværd og maskulinitet, for en mand skal kunne gøre sin kone gravid, synes han.
Martin og Judy Hunskjær Olsen havde forsøgt at få børn på naturlig vis i næsten tre år, inden de gik til deres læge for at få det undersøgt. Her viste det sig, at Martin Hunskjær Olsen havde lav sædkvalitet. Faktisk var den kun en tiendedel af normalen. Beskeden var derfor, at det ikke var umuligt, men ’statistisk usandsynligt’, at de kunne få børn uden hjælp.
»Jeg fik lidt en dobbelt reaktion. Dels en lidt lav selvværdsfølelse, at det godt nok må være træls for min kone at være gift med sådan en som mig. Men dels var det også en lettelse at finde ud af, at der var en årsag til, at der ikke skete noget. At der var noget, vi kunne gøre,« siger 42-årige Martin Hunskjær Olsen, der arbejder som friskolelærer.
Den ufrivillige barnløshed og selve fertilitetsbehandlingen tærede på dem begge.
»Det er kvinden, der skal stikkes i, fyldes hormoner på og gennemanalyseres. Men behandlingen var også hård for mig: Følelsen af magtesløshed, at man intet kunne gøre til eller fra, men må stå på sidelinjen og vide, at det er mig, der er skyld i det,« siger han.
For Martin Hunskjær Olsen har det været svært at acceptere, at han havde brug for hjælp. Det har taget ham lang tid at bearbejde, og det har sat ar på hans maskulinitet.
Ikke god til at tale om følelser
»I begyndelsen havde jeg brug for at holde det lidt på afstand for at kunne eksistere. Min kone havde derimod brug for at tale om det hele tiden. Det har været en proces at få bearbejdet, og det har været noget, vi skulle lære at gøre sammen. Jeg er ikke god til at tale om følelser, men når jeg åbnede op for det, havde jeg heldigvis en dejlig kone, der bekræftede mig i, at jeg stadig var den samme. Men det er ikke rart at indrømme, at man han brug for hjælp. Måske er det lidt ligesom, hvis man mister et ben – med tiden er man nødt til at finde sig til rette med sin maskulinitet,« siger han.
Det var svært for ham at tale om. Særligt fordi han var årsag til problemet.
»Det var sværere for mig at tale om det, end det var for min kone. Dels fordi infertiliteten skyldes mig. Jeg er årsagen til det. Selvom det er irrationelt, kan man godt føle sig ramt på sin mandighed, når man ikke kan gøre sin kone gravid. Måske er det urmennesket, der reagerer,« siger Martin Hunskjær Olsen.
Selvom han havde svært ved at tale om emnet, valgte parret alligevel fra begyndelsen at være åbne om, at de var i fertilitetsbehandling. For at undgå ’akavede situationer og åndssvage bortforklaringer’. For parret havde været gift i nogle år, Judy var ved at være sidst i 20’erne, og vennerne var begyndt at prikke til dem og spørge, om de ikke snart skulle have børn. De gad ikke blive ved med at komme med undskyldninger, så de fortalte venner og familie, at jo, de ville gerne snart have børn, de prøvede, men havde brug for hjælp.
For Martin og Judy Hunskjær Olsen lykkedes fertilitetsbehandlingen i første forsøg, scanningerne viste små hjerteslag, og i november 2012 kom et lille nyt menneske til verden. Martin Hunskjær Olsen var blevet far til en søn, hans egen biologiske søn.
I august i år er parret igen gået i gang med mikroinsemination, denne gang for egen regning, fordi de gerne vil have barn nummer to, en lillebror eller lillesøster. Det er endnu ikke lykkedes dem.
Når svømmerne svigter
Mange mænd har så dårlig sædkvalitet, at fertilitetsbehandling er nødvendig. Det kan være en følelsesmæssig mavepuster for mændene at opdage, at man ikke kan gøre sin kvinde gravid.
Selvfølgelig kan man få børn. Det er noget af det mest naturlige i verden og en del af det at blive voksen. Sådan tænker de fleste formentlig. At det besværlige er at finde den, man gerne vil have børn med - ikke at lave dem. Men for mange danske par bliver reagensglas og avanceret lægevidenskab en nødvendig del af familieforøgelsen.
I Danmark er det mere end hvert tiende barn, der hvert år kommer til verden ved hjælp af frugtbarhedsbehandling. I en tredjedel af tilfældene er det udelukkende manden, der er årsag til ufrugtbarheden.
En af dem, der har forsket i, hvordan dårlig sædkvalitet påvirker mændene, er Anja Pinborg, der er klinisk professor ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.
Hun har i 2016 været med til at lave et større forskningsprojekt om mandlig infertilitet fra 2016, der viser, at mænd med svært nedsat sædkvalitet oplever behandlingsforløbet som en forvirrende labyrint og efterlyser mere fokus på den psykiske belastning, de oplever.
»Mændene oplever, at de ikke er helt klar over behandlingsforløbet, og hvad der foregår. Udredningen tager lang tid, og ventetiden er hård.
Når behandlingen først er i gang, er det kvinden, behandlingen drejer sig om, og her savner mange mænd at blive medinddraget. At personalet også spørger dem. For mændene bliver også psykisk belastede,« siger Anja Pinborg.
Ifølge Anja Pinborg viser undersøgelser, at mænd, der er i fertilitetsbehandling, fordi de har meget dårlig sædkvalitet, er mere påvirkede af forløbet end andre mænd, der er i behandling for ufrivillig barnløshed.
»Mændene kan føle, at deres maskulinitet bliver sat på prøve, også selvom de godt ved, at mandigheden ikke sidder i sædkvaliteten. Mandens rolle er, at når man vil have børn, så leverer han selvfølgelig sæden og gør kvinden gravid.
Når det ikke lykkes, når de ikke kan opfylde funktionen, bliver mange ramt på deres mandighed. De bliver overraskede og chokerede over, at det overhovedet kan være et problem,« siger hun.
Fertilitetsbehandling er generelt en stor belastning for de fleste par. Først accepten af, at de har brug for hjælp til at få børn.
Derefter ventetiden og selve behandlingen med skemalægning, bivirkningerne og ikke mindst usikkerheden om, hvorvidt det overhovedet lykkes.
»Et forløb med frugtbarhedsbehandling kan både være en styrke og en svaghed for parret. Nogle kommer tættere på hinanden, andre længere væk. Men hvis parret først har fået et barn sammen, og behandlingen er lykkedes, er der flere, der bliver sammen end normalt. De bliver stærkere af at gennemgå et sådant forløb, for det kræver altså noget,« siger Anja Pinborg.
