Forældres kronisk dårlige samvittighed betyder, at børneopdragelsen bliver på børnenes præmisser, og det går ud over børnenes sociale evner.
Når klokken efter en uges vinterferie i dag ringer ind til time, venter der både lærere og forældre en vigtig opgave. Nemlig at få de 25 hoveder i klassen til at fungere sammen i et fællesskab. I forhold til tidligere er børn i dag nemlig vant til at være i centrum, og derfor skal der arbejdes mere med at få klassens fællesskab til at fungere, fortæller Josefine Jack Eiby, der er lærer på Øster Farigmagsgades Skole i København.
»Barnerollen har ændret sig. Vi har meget travlt med at udvikle vores børns kompetencer på et individuelt plan, så de kan læse og skrive, inden de begynder i skole, men vi glemmer det sociale plan,« siger hun.
Hun tilslutter sig dermed tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro Lise Egholms opråb i en klumme i Berlingske fredag.
Vi har hørt om dem før. Forældrene, der raser over dyrekort i Føtex og en gratis ’Frost’-koncert. Råber ad dommeren efter sønnikes tackling og skriver datterens skoleopgave for efterfølgende at skælde ud over karakteren. Curlingforældrene er ikke et nyt begreb, og de lever stadig i bedste velgående – fodret af kronisk dårlig samvittighed – og det mener Lise Egholm er til stor skade for børnene.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om grunden til opråbet. Konsekvensen af en opdragelse med barnet selv for meget i centrum, kan resultere i store sociale problematikker ...
Forældres kronisk dårlige samvittighed betyder, at børneopdragelsen bliver på børnenes præmisser, og det går ud over børnenes sociale evner.
Når klokken efter en uges vinterferie i dag ringer ind til time, venter der både lærere og forældre en vigtig opgave. Nemlig at få de 25 hoveder i klassen til at fungere sammen i et fællesskab. I forhold til tidligere er børn i dag nemlig vant til at være i centrum, og derfor skal der arbejdes mere med at få klassens fællesskab til at fungere, fortæller Josefine Jack Eiby, der er lærer på Øster Farigmagsgades Skole i København.
»Barnerollen har ændret sig. Vi har meget travlt med at udvikle vores børns kompetencer på et individuelt plan, så de kan læse og skrive, inden de begynder i skole, men vi glemmer det sociale plan,« siger hun.
Hun tilslutter sig dermed tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro Lise Egholms opråb i en klumme i Berlingske fredag.
Vi har hørt om dem før. Forældrene, der raser over dyrekort i Føtex og en gratis ’Frost’-koncert. Råber ad dommeren efter sønnikes tackling og skriver datterens skoleopgave for efterfølgende at skælde ud over karakteren. Curlingforældrene er ikke et nyt begreb, og de lever stadig i bedste velgående – fodret af kronisk dårlig samvittighed – og det mener Lise Egholm er til stor skade for børnene.
»Mange børn har været så meget i centrum, at de har svært ved at opdage og acceptere, at der er 23 andre børn i klassen. De er vant til, at det er mig, mig og mig. Forældrene har gjort dem en bjørnetjeneste ved at dyrke dem uden at sætte grænser for dem. Den mindste modstand kræver krisehjælp. Vi risikerer at fostre årgange af børn og unge med mangel på empati og sociale kompetencer, hvis vi ikke passer på,« skriver hun i klummen.
Lise Egholm mener især, at det handler om, at forældrene tilbringer alt for lidt tid sammen med deres børn, så når det endelig sker, er det på børnenes præmisser.
»Det er naturligvis godt, at forældre arbejder, men måske skal en af dem have kortere arbejdstid, mens børnene er helt små, så de kan være færre timer i institution,« siger hun.
Prøv med lidt nærvær
Og så skal forældrene tage rollen på sig, slukke mobilen og være nærværende, når de er sammen med deres børn.
»Giv jeres børn ro, rammer og retning, så lærer de, at det er de voksne, der bestemmer,« siger Lise Egholm.
Det er tilsyneladende ikke kun i skolen eller for dens dags skyld i Danmark, at børnene er vant til, at tingene kører på deres præmisser. I hvert fald kunne BT for nylig fortælle, at en italiensk restaurant er begyndt at give rabat, hvis børnene opfører sig pænt på restauranten.
I København har ejer af spisehuset Karmaman Claus Jørgensen også oplevet konfliktsky forældre. I kampen for mere nærvær, har han lavet et tilbud til fortravlede børnefamilier, hvor børn under 10 år spiser gratis mandag til onsdag fra kl. 17 til 18.
»Det sjove er bare, at der ikke kommer nogen, fordi jeg ikke kan oplyse, hvad de får at spise i morgen, og forældrene orker ikke at tage konfrontationen med deres børn, hvis det er en ret, barnet ikke kan lide,« siger han.
Til gengæld er forældrene klar til at tage konfrontationen med læreren, pædagogen eller dommeren på fodboldbanen, hvis deres børn bliver uretfærdigt behandlet. Det sidste har Kristoffer Krüger, der står bag fodboldtraeningen.dk, oplevet flere gange som træner for drenge i 10-14 års alderen.
Forældrene selv er enige i, at meget foregår på børnenes præmisser. Men Mette With Hagensen, landsformanden for Skole og Forældre, understreger, at det bestemt ikke er ond vilje fra forældrenes side. Det handler om, at forældrene hele tiden får at vide, hvordan man er gode forældre,
»Vi skal lytte lidt mindre til, hvad der bliver sagt, og tro mere på os selv,« siger hun.
Mette With Hagensen - landsformand for Skole og Forældre
Træder forældre for lidt i karakter?
»Lise Egholm har en pointe, men det er vigtigt at understrege, at forældrene ikke gør det af ond vilje. Vi gør det, så godt vi kan, og det leder måske til, at vi indimellem gør lidt for meget. Når vi endelig er sammen med vores børn, vil vi gerne hygge os, så der orker vi ikke konflikter. Så bliver det mere på børnenes præmisser end familiens.«
Hvad skyldes det?
»Vi får hele tiden at vide, at vi skal gøre det ene, og så må vi ikke gøre det andet. Det er ikke nemt at være forælder. Derfor bliver vi også utrolig usikre. Vi skal måske lytte mindre til, hvad der bliver sagt, og mere til det, vi selv tror på.«
Claus Jørgensen - ejer af spisehuset Karmaman, der har tilbud til børnefamilier
Tager forældre ikke rollen på sig?
»Det kommer an på, hvordan man ser på det. Ud fra et familiesynspunkt mener jeg, at det er samfundet, der ikke har fulgt med. I gamle dage arbejdede forældre tilsammen 40-50 timer, og i dag er vi oppe på 80-90 timer, hvis ikke mere. Det er ikke fordi, vi er dårlige forældre, men vi har bare ikke timer nok i døgnet.«
Hvordan løser vi problemet?
»Alternativet kom med et godt forslag om en 30 timers arbejdsuge. Man kan jo begynde med at se seriøst på den slags idéer i stedet for at afvise dem og sige, at det ikke er realistisk. Samfundet skal være med til at skabe nogle rammer, så familier kan eksistere og have tid sammen. Vi har lavet et tilbud til børnefamilier, hvor de klokken 17-18 kan komme ned og spise et måltid god mad og være nærværende som familie. Det sjove er bare, at der ikke kommer nogen, fordi jeg ikke kan oplyse, hvad de får at spise i morgen, og forældrene orker ikke at tage konfrontationen med deres børn, hvis det er en ret, barnet ikke kan lide. Så i virkeligheden kræver det nok også lidt selverkendelse fra os som forældre.«
Charlotte Højlund - mor til syv, blogger og journalist
Træder i som forældre ikke i karakter?
»Mange gør måske ikke, men det er ikke alle forældre. Der er kræfter udefra som påvirker forældrene til det. Organisationer, der kommer med anbefalinger, som f.eks. at man skal spørge børn om lov, før man poster billeder af dem på sociale medier. Jeg er fuldstændig uenig i, at vi hele tiden skal spørge børnene om lov. Vi bør tage en masse beslutninger på børnenes vegne og tage rollen som forældre alvorligt. Det er os, der bestemmer. Ellers lægger vi også et ansvar på børnene, som de slet ikke kan overskue konsekvenserne af.«
Hvad skal der til for at ændre det?
»Måske er det på tide, at blive forældre på den gammeldags facon igen. At vi tør at træde i karakter og sige, det er mig, der bestemmer. Jeg er ældst og har mest livserfaring. Tid betyder selvfølgelig også noget, men de fleste har opbygget et liv, hvor det er nødvendigt med to fuldtidsindtægter. Vi kan jo tænke lidt over, hvor mange fritidsaktiviteter, vi skal løbe til ved siden af, og prioritere tiden sammen. Og så må vi jo gribe i egen barm, når det kommer til brug af mobil og tablets og være mere nærværende som forældre.«
Josefine Jack Eiby - lærer på Øster Farigmagsgades Skole i København
Træder forældre for lidt i karakter?
»I min skoletid kom vi ikke i skole med den samme bagage som i dag. Vi havde ikke været lige så meget i centrum i vores forældres liv som børn nu, så barnerollen har klart ændret sig. Det fylder meget i forhold til at opbygge et fællesskab i klassen.«
Hvordan løser vi problemet?
»Der er en kæmpe udfordring i forhold til at finde ud af, hvad skolen skal gøre, og hvad forældrene skal gøre. Det er vi ikke blevet enige om. Vi lægger meget ansvar på forældrene i forhold til klassens sociale fællesskab, men det er også blevet mere nødvendigt end tidligere. Samtidig stiller forældrene også enormt mange krav til skolen om f.eks. at finde en løsning, hvis to elever ikke kan sammen. Det er enormt følsomt for forældrene, hvis deres barn ikke trives. Vi har brug for en debat om, hvem der skal tage sig af hvad.«
Kristoffer Krüger - fodboldtræner og ejer af fodboldtraeningen.dk, der laver træningsprogrammer til forældretrænere
Hvordan oplever du curlingforældrene?
»Hvis et barn bliver tacklet i en kamp eller uretfærdigt behandlet af dommeren, så råber forældrene op fra sidelinjen. Det betyder, at børnene generelt er hurtigere til at give op eller vil skiftes ud, hvis det ikke lige går dem så godt. De opgiver, hvis der kommer selv de mindste bump på vejen. Det går ud over vindermentalitet og gå-på-modet, og det rækker også langt ud over præstationerne på fodboldbanen. Der er f.eks. ikke så mange, der tør springe ud i at blive iværksættere, fordi det kræver vindermentalitet.«
Hvad skal der til for at ændre det?
»Det er vigtigt, at børnene selv tager kampen fremfor forældrene, ellers gør vi børnene en bjørnetjeneste. Som træner kan man f.eks. indlede sæsonen med at gøre det klart for forældrene, hvordan man ønsker, at de skal opføre sig på sidelinjen.«
