Det har jeg skam prøvet i forhold, jeg vitterligt var interesseret i at bevare. Men jeg kan slet ikke klare, hvis der pludselig ’er lukket for det varme vand’, og før hun kan nå at sige: ’ikke i aften skat’, er jeg styrtet ud for at prøve nye græsgange.
Og utroskab er aldrig løsningen, hvis man gerne vil bevare et forhold. Onsdagrulleren nedsætter i en periode forudsætningen for et frugtbart forhold – men det kan gødes og ordnes, så der igen kan høstes for begge parter. Utroskab udpiner forholdet til en ørken, hvor intet længere kan gro, fordi man bryder tilliden og dybest set ikke har det mandsmod og den tålmodighed, der skal til for at gøre sit nuværende liv bedre, men hellere stikker halen mellem benene. Så derfor kan jeg godt misunde de mænd, der kan affinde sig med et onsdagsrul, mens der måske er lidt dødvande hos deres koner. For det kræver vilje at blive i onsdagsrullerforholdet - og hvor der er vilje er der håb.
På den anden side løber jeg også straks væk, fordi jeg er hunderæd for at det kan blive en stationær situation – at jeg selv kan ende med at affinde mig med et forhold uden liderlighed og passion. Hvor sex er en handelsvare og en ide om normalitet, fordi andre du kender, måske gør det samme. Nej, nej, nej – beklager meget, så er jeg altså videre i teksten!
Se meget mere om sexskolen her
Har du spørgsmål om dit sexliv, så skriv til sexskolen@bt.dk






















