Signe Fjord ville have børn, men mændene der skulle give hende dem var ikke parate. Derfor tog hun sagen i egen hånd.

Det er synd for barnet’. ’Det er arrogant at tro, at man selv kan varetage to forældres job’. ’Der må være noget galt med hende, siden hun ikke har kunnet finde nogen mand’. ’Mandehader’. Fordomme var der nok af, da Signe Fjord for over fem år siden besluttede sig for, at hun bare gerne ville være mor.

Opret abonnement på PLUS og læs om Signe Fjord der valgte at få børn på egen hånd ved hjælp fra en sæddonor.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er synd for barnet’. ’Det er arrogant at tro, at man selv kan varetage to forældres job’. ’Der må være noget galt med hende, siden hun ikke har kunnet finde nogen mand’. ’Mandehader’. Fordomme var der nok af, da Signe Fjord for over fem år siden besluttede sig for, at hun bare gerne ville være mor.

Hun havde altid været i parforhold. Både med en uruguayansk strudsepasser og e finansøkonomen fra Hong Kong. Men ingen af forholdene kom der børn ud af.

Signe Fjord ville først have en uddannelse. Det havde hun fået fortalt, at man skulle. Men det tager tid at blive jurist. Tid at finde den rigtige mand for sit barn. Pludselig var hun blevet 35 år, stadig uden børn og med et biologisk ur, som tikkede på højtryk. Det var nu eller aldrig.

Signe Fjord er langtfra alene. Faktisk er antallet af solomødre stigende, og i dag fødes én procent af alle danske børn af en solomor. Fordommene udvaskes stille og roligt. Det har fanget opmærksomheden fra udlandet. Danmark er et foregangsland for solomødre.

I dag står der et lyserødt enhjørningetelt på børneværelset i lejligheden i Frederikssund. Over teltet er der et skilt, hvorpå der står ’Her bor Zinelle’. På bordet ligger børnebogen ’Mor og kærlighedsbarnet’. Den har Signe Fjord skrevet, for ingen andre børnebøger slutter, som hendes og datterens liv begyndte. Med en glad mor, der ønskede sig et barn så brændende, at hun ingen mand behøvede. Men der ligger mange, lange overvejelser forud for den lykkelige slutning.

»Gå dog bare i byen og knald en tilfældig,« sagde en ven til Signe Fjord, da hun fortalte, at hun drømte om at blive mor, men ikke havde manden i sit liv. Forslaget forkastede hun dog hurtigt.

»Det ville være uetisk, udnyttelse og sædtyveri,« siger Signe Fjord.

I stedet valgte hun at få sæd fra en sæddonor.

Det blev lovligt i 2007 for singlekvinder og lesbiske i Danmark at komme i fertilitetsbehandling. Og det er en mulighed, som danske kvinder i højere og højere grad benytter sig af.

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2014 blev født 478 børn af solomødre, der havde fået hjælp fra en sæddoner.

Hos Danmarks største sædbank, Cryos i Aarhus, er halvdelen af kunderne i dag singler, og man forventer, at den andel er på 70 procent i 2020.

Fordomme forsvinder

De danske solomødre har fanget udlandets opmærksomhed. Engelske The Guardian skrev i denne uge en lang artikel om, at der i Danmark ikke bliver set ned på singlemødre. At de ikke bliver stigmatiseret.

»Alle og enhver kender nogen, der er solomor eller tænker på at blive det. I flere år fortalte politikerne unge mennesker, at man skulle færdiggøre sine studier, før man stiftede familie. Men det betyder for flere kvinder, at det med familien bliver for sent,« siger chefbiolog Karin Erb til The Guardian.

Men fordomme har der tidligere været rigelige af. En rapport fra Rigshospitalet gør op med den tidligere myte om, at solomødre kun er højtuddannede kvinder, der ikke ønsker sig en mand. Rapporten viser, at singlerne på landets fertilitetsklinikker er vidt forskellige og kommer fra alle sociale lag.

Men rapporten viser også, at de har én ting tilfælles: De havde drømmen om kernefamilien.

Plan B blev til plan A

»Har Zinelle en far,« spørger en dreng fra Signe Fjords datters børnehave.

Da svaret er nej, spørger han straks: »Er han da død?«.

Signe Fjord svarer med det samme: »Nej, det er ikke alle familier, som har en far.«

Men Signe Fjord havde engang den samme familie-forestilling som drengen i børnehaven. At en familie består af far, mor og børn.

Hun drømte om kernefamilien, men da den var uden for rækkevidde, fulgte hun et råd, som sidenhen er blevet hendes mantra: ’Tag det af drømmen, som du kan få nu’.

Den dag i dag er Signe Fjords liv bygget op omkring datteren. Før var aftensmad noget, hun blendede og drak på vej ud ad døren. I dag er det timet, tilrettelagt og på bordet kl. 17.

I begyndelsen ledte Signe Fjord efter manden, der kunne udfylde resten af drømmen, men med tiden blev plan B til plan A, og kikkerten er for længst lagt på hylden.

»Jeg leder ikke længere efter en mand for at få en hel familie. Jeg har en hel familie,« siger Signe Fjord.