Dette er et faktum, langt de fleste mænd, har måttet erkende ved flere lejligheder.
I samarbejde med Made4men.dk udpeger bt.dk kvindernes 10 største turn-offs, og her snakker vi om de ting, mændene rent faktisk kan gøre noget ved. Så læs videre nedenfor og følg med på bt.dk den kommende tid.
Kvinders sanser er væsentligt mere følsomme end mænds. Derfor opdager hun hurtigere end dig selv, hvis din kropslugt er på vej i det røde felt.
Hvis hun bliver mødt af en duft/lugt hun ikke synes om, vil hun desværre nok hurtigt være videre til den næste fyr. Derfor er det vigtigt at du dufter godt og tiltrækker i stedet for at skræmme væk.
Stop sveden
Sved er den primære årsag til kropslugt. Det er som sådan ikke sveden der lugter, det er dens kontakt med huden og at den bliver siddende på huden eller i hår. Der findes dog nemme løsninger for at komme af med kropslugten. Det nemmeste er at anvende anti-perspiranter. Der findes grundlæggende to slags, en aluminiumsklorid baseret, der bremser sveden og begrænser den, og en almindelig anti-perspirant der begrænser og dækker den.
En god deodorant
Udover anti-perspiranter, som altså modvirker sveden kan du også gå ind og nedtone og gemme kropslugten lidt væk. Det mest optimale er dog at modvirke med anti-perspirant og så derefter peppe det lidt op med din favorit duft. Til det formål findes et hav af dufte på markedet.
Helt basalt findes der tre forskellige måder hvorpå du kan nedtone og gemme kropslugten væk med en anden duft. Den første og nok mest almindelig måde er en ganske almindelig deodorant. En deodorant er en duft blandet med vand som sprøjtes under armene og andre steder på kroppen hvor kropslugt måtte komme fra. En deodorant har et lavt indhold af parfume, og derfor holder duften oftest ikke så lang tid.
LÆS MERE OM DEODORANTER OG KROPSLUGT PÅ MADE4MEN.DK
Parfume er ikke kun for kvinder
Den anden mulighed er at benytte en decideret parfume. En parfume kommer i to muligheder – En EDT og EDP. Eau De Toilette som EDT er en forkortelse for, er en noget stærkere blanding end en deodorant og indeholder langt mere parfume. EDP er en forkortelse for Eau De Parfume og er principielt det samme som EDT, men har et endnu højere indhold af parfume. EDT og EDP bruges på halsen og på håndleddet for at opnå den maksimale effekt. Et til to sprøjt med en EDT er rigeligt. Det er vigtigt at du ikke rører eller gnubber ved parfumen lige efter påføring, da dette kan formindske effekten af din parfume.
SE FLERE SKØNHEDSGUIDE PÅ MADE4MEN.DK
Vælg den rigtige parfume
I forhold til at vælge din duft, så er det en større videnskab som både inkluderer din egen og kvindernes smag.
Forskellige dufte reagerer forskelligt alt efter personen der bruger dem, da duften kombineres med din naturlige kropslugt. En god måde at gøre det er dog at gå i en butik og prøve nogle parfumer og derefter teste dem på nogle kvinder. Det er aldrig helt dumt med feedback, og det kan jo være du allerede dér møder en kvinder der vil tæt på.
LÆS MERE OM PARFUME PÅ MADE4MEN.DK
Husk kroppen
Den sidste måde er faktisk todelt. Der begynder langsomt at komme flere bodysprays på det danske marked. Bodyspray er specielt i USA en meget normal ting. I Danmark har de endnu ikke vundet det store ind pas. Trevor Sorbie har enkelt bodyspray på markedet, derudover skal du nok lede længe efter dette produkt.
Derfor er et bedre tip måske nok at vælge en kropssæbe i sin favorit duft. Langt de fleste parfumer har en bodyshampoo i samme duft, brug denne i stedet for din normale sæbe. Det er med til at få den sidste dårlige lugt væk og sikre at du altid dufter godt.
KILDE: Made4men.dk






















