Lige nu er mange unge i gang med de første dage i 1.g. Livet som gymnasieelev kan dog medføre et stort pres, og her er det vigtigt, man som forældre husker samvær og dialog i hverdagen

Listen over ting som de mange tusinde nye elever på de gymnasiale uddannelser skal forholde sig til, er lang. Selvom de næste to eller tre år er en fornøjelse for mange, er der dog også en bagside af medaljen. For mange unge – især pigerne – lægger et enormt stort pres på sig selv. Ræset om gode karakterer, hverdagens problemer og de sociale medier kan af og til få bægeret til at flyde over for de mange, der netop er begyndt på gymnasiet, handelshøjskolen, teknisk gymnasium og HF. Det fortæller familie-og traumeterapeut Christina Strømsted.

»Jeg har en stor gruppe af særligt gymnasiepiger, der henvender sig. Drengene har en anden måde at håndtere tingene på. Pigerne får ind i hovedet, at der er meget, de skal nå at leve op til, og de lever i en verden, hvor de sociale medier fylder en del. De er enormt nemme at påvirke, de lægger et pres på sig selv, og de er usikre,« fortæller Christina Strømsted til BT.

Og når de unge træder ind ad døren hos hende, har de meget på hjerte.

»Når de kommer hos mig, er de rigtig kede af det, og når man tager fat i en psykoterapeut, er det fordi, man har det dårligt,« siger Christina Strømsted og tilføjer, at forældrene heldigvis er med inde over i langt de fleste tilfælde.

Samme oplevelse har cand. mag. og psykoterapeut Fie Hørby, der også har mange unge klienter. Om det præcis er begyndelsen på gymnasielivet, der får dem til at henvende sig, tør hun ikke sige med sikkerhed.

En stor omvæltning

»Det, der faktisk sker og kan være overraskende for forældre i de her år (gymnasieårene, red.) er, at de unge reagerer stærkere end før. Der kan komme angst, de kan miste modet, og de er ikke ligeså meddelsomme,« siger Fie Hørby.

For livet som gymnasieelev er en omvæltning for mange, når de kommer direkte fra den trygge og velkendte folkeskole. Væk er de faste rammer og gamle klassekammerater. Det bliver nu erstattet af et større ansvar i hverdagen, afleveringer og ikke mindst nye bekendtskaber. Noget, der sætter gang i tankerne hos de unge, særligt når de begynder i 1.g.

»De er på en eller anden måde enormt identitetssøgende i de her år, når de ikke føler, de har et fast fundament. De er meget sårbare, og pludselig er det vigtigste, om de hører med i flokken,« siger Fie Hørby og tilføjer, at nogle af de unges største bekymringer er, hvorvidt de andre kan lide dem.

Noget, som også Christina Strømsted understreger.

»Der sker en masse ting udviklingsmæssigt. De er nervøse, usikre og samtidig spændte på, hvad der skal ske, og hvad de skal leve op til. Der er også en større bevidsthed om at være en del af og passe ind i gruppen,« siger hun.

Og det er ikke kun i forhold til fest og farver, at tankerne kan køre rundt i hovedet i forbindelse med ‘det nye liv’ som gymnasieelev. Noget af det, der har været meget fokus på de seneste år, er karakterer. For vil de unge læse videre efter gymnasiet, kræver de forskellige uddannelser et bestemt gennemsnit, og samtidig begynder mange for alvor at få øjnene op for fester og fadøl. Derfor er der meget at forholde sig til fra dag ét.

»For en generation siden var der i gymnasietiden slet ikke samme pres med at levere og præstere. Jeg kan se, det er det, de unge lider meget under. Det nye pres er enormt og begynder allerede i 8. og 9. klasse. De unge ved, det er vigtigt, at de får gode karakterer, og at de klarer sig godt. De ved, det er afgørende for, hvordan de kan klare livet. Mange tager det her på sig og bruger enormt meget tid på at lave gode resultater. Samtidig er de pressede, fordi de også vil være sociale. De har enormt meget stress, for man skal også pleje vennerne. Siger man nej for tit, er man ikke med i inderkredsen,« fortæller Fie Hørby.

Samlivet under pres

Det store pres og de mange nye indtryk kan gøre, at de unge har en kort lunte derhjemme, og samlivet kan komme under pres. I hjemmet føler de sig nemlig trygge, og derfor er det her, de får afløb for deres frustrationer.

Og som forældre er der noget helt særligt, man kan gøre for, at gymnasieårene bliver så gnidningsfri som muligt – både i skolen, men særligt også på hjemmefronten, hvor der sagtens kan opstå udfordringer og konflikter.

»Det er vigtigt, forældrene er der for at hjælpe. De skal skabe rammer og struktur, men fordi de unge også er i en udvikling, er de også nødt til at ændre måden at være forældre på. De skal lytte mere og ikke bare give løsninger. De skal spørge ind, og så har de stadig en pligt til at insistere på samvær med dem af og til,« forklarer Christina Strømsted.

En af de ting, det er godt at tale om i forbindelse med gymnasie-starten, er alkohol. For med fredagsbar og fester på programmet er det ikke unormalt, at dette sætter nogle tanker i gang hos de mange forældre landet over. Og selvom der de seneste år har været flere historier med fester, der er gået galt, og unge, der har drukket alt for meget, er det vigtigt ikke at tage sorgerne på forskud.

Skrækhistorier

»Alle forældre har en frygt på grund af de skrækhistorier, man har hørt. ’Hvad nu hvis MIN datter ryger til udpumpning?’. Skulle det ske, så mød dem, hvor de er. Undgå at være for kritisk, for man bliver nemt uvenner med en teenager,« siger Christina Strømsted.

I den alder er de unge på vej til at blive voksne, og Fie Hørby understreger, at det ikke nytter at blive ved med at opdrage på de unge. Særligt ikke efter de er begyndt i gymnasiet.

»De er på plads i forhold til værdier og normer. Det handler om for forældrene at læne, sig tilbage, nyde resultatet af det de har givet de unge indtil nu, og have tillid til det kan bære med de kort, deres søn eller datter har fået. Det bliver aldrig perfekt, men tillid er det vigtigste. Og især at forældrene har tillid, når de unge ikke selv har. For de unges største ønske er at blive selvstændige og kunne klare sig selv,« siger Fie Hørby.

Sådan kan du bevare det gode forhold til din teenager

Tiden i gymnasiet er der, hvor mange unge begynder at få øjnene op for mange forskellige – og til tider nye – ting. Der kan være kærestesorger, konflikter, fester, lektier og dårlige dage.

Christina Strømsted og Fie Hørby giver her hver især gode råd om, hvordan du som forælder kan bevare det gode forhold til din teenager i gymnasieårene.

Christina Strømsted

Snak om alkohol

»Det er vigtigt at snakke om og at være åben omkring. Understreg, at man som forældre er der og er til at få fat i, ligesom det kan hjælpe de unge at fortælle dem, at de altid kan ringe hjem.«

Vær ærlig

»Det handler om, at man som forældre også skal være ærlige og være det gode eksempel. Tal åbent om tingene, når det er svært, og så kan man dele ud fra sit eget liv – uden at det selvfølgelig hele tiden er de værste historier.«

Tal med dem

»Det er ofte, når man som forældre er trætte, at teenageren lige åbner døren og har brug for at snakke. Da må man være der og så lægge avisen eller vasketøjet væk for en stund. Være til stede og være åben.«

Tag dem alvorligt

»Det er vigtigt. Man kan måske godt komme til at tænke ’de kan prøve noget, der er meget værre,’ men det er vigtigt, at man virkelig husker at se tingene i deres perspektiv og øjenhøjde.«

Fie Hørby

Hav tillid til dem

»Forældrene skal have tillid til, at det, de har givet deres søn eller datter med sig, kan bære. Når vi som forældre har travlt med moralske prædikener, er underteksten altid ‘jeg har ikke tillid til, du selv kan’. Og det skader mere, end det gavner, for så sukker de, himler med øjnene, bliver irriterede og trækker sig.«

Dialog

»Man skal som forældre afskaffe monologen og indføre dialogen. Det er vigtigt med åbne samtaler, hvor man i fællesskab finder ud af, hvordan man løser eventuelle problemer. Spørg dem, hvad de selv tænker om tingene, og hvordan de vil agere i en situation. Ofte formoder forældre bare, hvad der kommer til at ske, i stedet for at tage snakken. Den største modgift til forældres angst og frygt for, hvad der kan ske, er ligeværdige samtaler.«

Mød dem i øjenhøjde

»Bliver de talt ned til eller belært, trækker de sig bare. Tal med dem, som du ville tale med andre voksne. Begynder man at ville bestemme over dem hele tiden, vil de leve ét liv, de fortæller forældrene om, og ét liv, de ikke siger noget om.«