Hver tiende betragter porno som utroskab. Det overrasker sexolog, der opfordrer par til at tale sammen, inden vandrende blikke bliver til fysiske forhold.

En fræk sms til en kollega. En pornofilm med computeren i sofaen. Sex over web-cam. I dag spiller internettet en stor rolle - også i danskernes sexliv. Utroskab er mange ting og afhænger af følelserne, der er i klemme.

En ny undersøgelse af danskernes tilfredshed med deres sexliv foretaget af svenske Riksförbundet För Sexuell Upplysning (RFSU) viser, at 61 procent betragter nutidens telefonsex, sex over webcam med en anden end kæresten som utroskab. Lidt flere end hver anden ser sexchat som utroskab. Mens hver tiende ligestiller det at se porno med utroskab.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvorfor vi opfatter utroskab forskelligt. Grænserne for, hvad vi betragter som utroskab, hænger meget sammen med, hvordan man føler, ens forhold er truet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hver tiende betragter porno som utroskab. Det overrasker sexolog, der opfordrer par til at tale sammen, inden vandrende blikke bliver til fysiske forhold.

En fræk sms til en kollega. En pornofilm med computeren i sofaen. Sex over web-cam. I dag spiller internettet en stor rolle - også i danskernes sexliv. Utroskab er mange ting og afhænger af følelserne, der er i klemme.

En ny undersøgelse af danskernes tilfredshed med deres sexliv foretaget af svenske Riksförbundet För Sexuell Upplysning (RFSU) viser, at 61 procent betragter nutidens telefonsex, sex over webcam med en anden end kæresten som utroskab. Lidt flere end hver anden ser sexchat som utroskab. Mens hver tiende ligestiller det at se porno med utroskab.

Det sidste overrasker sexolog Vivi Hollænder.

»Man kan undre sig over, at nogle opfatter porno som utroskab. Grænserne for, hvad vi betragter som utroskab, hænger meget sammen med, hvordan man føler, ens forhold er truet. Er der andre mennesker involveret, er truslen som regel størst. Men er det en handling, der tager næring fra ægteskabet, kan det også føles som en trussel,« siger hun.

Så vil din kæreste hellere sidde og se porno på nettet end have sex med dig, kan pornoen føles som utroskab.

’Det sanselige mangler’

Vivi Hollænder er dog ikke bekymret for skærmens frække tilbud, der trods alt er en noget mere flad oplevelse end en tur på lagnerne med en person af kød og blod.

»Hvis man undgår sex med sin partner og hellere vil tilfredsstilles over nettet, er det på tide at kigge på sit forhold. Men fordi man bruger nettet til at stimulere sig seksuelt, behøver det overhovedet ikke være en trussel mod parforholdet. Sex med en partner kan ikke erstattes af cybersex. Der mangler alt det sanselige,« siger Vivi Hollænder.

Og når det handler om frække fristelser i kød og blod, er det heller ikke alle, der kan holde fingrene for sig selv - heller ikke selv om der sidder en kæreste derhjemme.

I undersøgelsen fra RFSU svarer fem procent, at de har haft flere seksuelle partnere på samme tid det seneste år. Det tal mener Vivi Hollænder dog ligger alt for lavt i forhold til tidligere undersøgelser, forskning og hendes egen erfaring.

Tag behov alvorligt

Og der er flere forklaringer på, hvorfor vi danskere lader os friste af en anden end vores partner.

I undersøgelsen undskylder 39 procent sig med, at de var liderlige. 37 procent ønskede uforpligtende sex. Mens det for 29 procent var drømmen om at få variation i sexlivet, der drev dem i favnen på en anden. Med svaret ’Jeg blev forført’, nægter seks procent aktivt at have opsøgt sex med en anden end deres partner.

Hvad skal vi være opmærksomme på i vores forhold?

»Der, hvor risikoen indtræffer, er, når man holder op med at interessere sig for hinanden og ikke tager hinandens behov alvorligt. Den, der savner sex, mærker længslen, frustrationen og savnet. Den, der har mindst lyst til sex, mærker jo ikke andet end en utilfreds ægtefælle og er derfor mere tilbøjelig til at slå det hen. Man glemmer, at vedkommende stadig har lyst til sex - og går man og er konstant sulten, bliver man altså lettere fristet ved pølsevognen,« advarer sexologen.

Tal sammen

Vivi Hollænder opfordrer til, at man taler med sin partner, når man mærker, at man begynder at kigge efter og blive fristet af andre. Inden man har givet efter for lysten, vel at mærke.

Kun seks procent i undersøgelsen begrunder utroskaben med, at de er i et dårligt forhold.

»Min erfaring er, at mænd faktisk er rigtig gode til gennem længere tid at leve et dobbeltliv. Nogle kan gøre det i årevis og har det fint med det. Når kvinder er utro, lader de sig ofte skille - ikke for at være sammen med elskeren, men for ikke at leve på en løgn,« fortæller Vivi Hollænder om erfaringen fra hendes egen praksis.

»Det er ikke særligt smart at leve et dobbeltliv. De undskyldninger, jeg ofte hører, er, at man ikke vil gøre partneren ked af det, eller at man frygter, at partneren går. Men vi kan jo ikke leve et falsk liv for at undgå at gøre hinanden kede af det,« konstaterer Vivi Hollænder.

Woxpop: Hvad er utroskab for dig? Har du været utro?

Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Mai Jakobsen 26 år, engelskstuderende og Evan Hayden 23 år, nyuddannet. Har været kærester i et år og tre måneder.

Mai: Jeg vil have nemmere ved at tilgive et fuldemandskys, end hvis der var følelser involveret. Følelser er der noget stærkere og mere emotionelt ved end blot et kys. Jeg har aldrig selv været utro.

Evan: At være tiltrukket af en anden mener jeg ikke er utroskab. Det er vores natur at blive tiltrukket af et andet menneske. Men enhver fysisk handling som kys eller sex er utroskab.

Kim Kreutzfeldt
65 år, sygeplejerske, i forhold
»Utroskab er, når man er seksuelt sammen med en anden. Hvis man boller vedkommende. Kys er ikke utroskab - det må man godt, medmindre det bliver alt for intimt. Det er ikke i orden at kysse en anden, men det er ikke utroskab. Som helt ung, 22-23 år, var der en kæreste, jeg var lidt utro.«
Kim Kreutzfeldt 65 år, sygeplejerske, i forhold »Utroskab er, når man er seksuelt sammen med en anden. Hvis man boller vedkommende. Kys er ikke utroskab - det må man godt, medmindre det bliver alt for intimt. Det er ikke i orden at kysse en anden, men det er ikke utroskab. Som helt ung, 22-23 år, var der en kæreste, jeg var lidt utro.«
Vis mere

Kim Kreutzfeldt 65 år, sygeplejerske, i forhold

Utroskab er, når man er seksuelt sammen med en anden. Hvis man boller vedkommende. Kys er ikke utroskab - det må man godt, medmindre det bliver alt for intimt. Det er ikke i orden at kysse en anden, men det er ikke utroskab. Som helt ung, 22-23 år, var der en kæreste, jeg var lidt utro.

Marie Elley 29 år, arbejdssøgende

Min grænse vil gå ved at kysse med andre. Men hvis min kæreste begyndte at sende eller modtage nøgenbilleder, er det også over grænsen. Jeg har selv været utro en gang, men det blev ikke opdaget.