Nogle mener, at det er blevet for nemt at blive skilt i dag. Da der blev indført nye regler om straks-skilsmisse, var ikke mindst en del politikere i oprør. Det blev for nemt, mente de. Vi skulle stå sammen om at gøre det svært at blive skilt.
Min oplevelse er absolut ikke, at dem, der er midt i eller har gennemført en skilsmisse, synes, at det er let. Absolut tværtimod! Min oplevelse er, at langt størstedelen af de klienter, jeg møder i min praksis, kæmper for at undgå skilsmissen i årevis. Og beslutningen oftest først bliver taget efter mange, lange og nøje overvejelser - med en kæmpe sorg til følge. Hvornår ved man så, at skilsmisse er den rigtige løsning? LOG IND PÅ BT PLUS og få ekperten Mette Hinnerskovs råd til, hvornår skilsmisse er den rigtige løsning.
Nogle mener, at det er blevet for nemt at blive skilt i dag. Da der blev indført nye regler om straks-skilsmisse, var ikke mindst en del politikere i oprør. Det blev for nemt, mente de. Vi skulle stå sammen om at gøre det svært at blive skilt.
Min oplevelse er absolut ikke, at dem, der er midt i eller har gennemført en skilsmisse, synes, at det er let. Absolut tværtimod!
Min oplevelse er, at langt størstedelen af de klienter, jeg møder i min praksis, kæmper for at undgå skilsmissen i årevis. Og beslutningen oftest først bliver taget efter mange, lange og nøje overvejelser - med en kæmpe sorg til følge.
Hvornår ved man så, at skilsmisse er den rigtige løsning?
Næsten alle mine klienter vil gerne høre mig sige, at NU er beslutningen om skilsmisse rigtig. At det er nu, det er det rette valg. Det kan jeg dog ikke sige til dem, for netop det er så afhængigt af, hvem og hvordan man er som person og som par. Lever man i et meget voldeligt ægteskab eller i et ægteskab fyldt med misbrug, er det ofte lidt nemmere at se, når nok er nok, end i de ægteskaber, hvor problematikkerne er manglende følelser, skænderier og utroskab, som ikke kan tilgives.
En netop afsluttet undersøgelse, vi på Skilsmisseraad.dk har lavet sammen med Singleplus.dk, viser, at hele 41% af de adspurgte er blevet skilt på grund af manglende følelser og dårlig kommunikation. 18% er blevet skilt på grund af utroskab. Det billede passer meget godt ind i de erfaringer, jeg har fra min praksis. Og lige netop når det handler om manglende følelser og dårlig kommunikation er spørgsmålet altid: “Kan vi finde tilbage til de følelser og den kommunikation, der var engang?”
Man kan arbejde indædt på sagen. Man kan stå sammen og forstå alvoren af det, der sker, når man har taget hinanden for givet gennem mange år, eller når dagligdagen har taget over, og alt drejer sig om børn, arbejde, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål. Er der noget at sige til, at ægteskabet falmer, hvis man i årevis ikke har givet sig tid til hinanden? Hvis man ikke har samlet på stjernestunder og givet sig tid til at lytte til hinanden? Hvis man har haft mere fokus på børn og egne behov end på fælles behov?
Jeg siger altid til mine klienter, at man aldrig må gå, før man ikke kan lade være. En sådan beslutning skal være nøje overvejet, så man ikke ender med at bruge resten af livet på at spørge sig selv ”Gjorde jeg, hvad jeg kunne?”
At besvare det spørgsmål er en kæmpe proces, fordi der kan være så mange ting, der blokerer for at besvare det korrekt. Derfor kan det også være en rigtig god idé at få hjælp til afklaringsprocessen.
Når der er brugt år på at undgå skilsmissen, og man alligevel er rykket længere væk fra hinanden. Eller når man har for mange fysiske symptomer på, at man ikke lever i et sundt ægteskab, så er det måske tid til at gå. Men altid først, når man har ens ”hvorfor” på plads. Et “hvorfor” som ikke handler om partneren, men om egne følelser og behov. Og når man som sagt kan se sig selv i spejlet og sige, at man gjorde, hvad man kunne.
Hvornår skal man blive sammen?
Kan man ikke sige, at man har gjort, hvad man kan for at undgå skilsmissen, så skal man blive. Det kan godt være, at man ikke har det godt, men man får det sjældent bedre af at blive skilt og derefter bruge alle sine ressourcer på at tænke: ”Havde jeg bare … Havde vi dog bare…”.
Man skal også blive, hvis man har fået tanker om skilsmisse, fordi man har været ægtefællen utro eller har fået følelser for en anden, uden at have gjort noget ved det.
I vores undersøgelse viste det sig at 18% af de adspurgte, var blevet skilt på grund af utroskab.
I min praksis oplever jeg hos op mod halvdelen af alle klienter, at en tredjepart spøger i kulissen, selvom det ikke er altid, at det er kendt af begge parter. Selvfølgelig kan man blive stormende forelsket i en anden, ja faktisk er det nok utopi at tro på, at man gennem et helt liv ikke vil opleve følelser for andre end ens ægtefælle. Faldgruben er dog, at man sammenligner et ofte mangeårigt ægteskab med en person, som man kun kender fra arbejdspladsen, eller fra hemmelige (og spændende) møder, hvor begge parter gør sig umage, for at fremstå som de bedste eksemplarer af sig selv.
Sandsynligheden for, at man har mødt ‘den eneste ene’ er statistisk set under 15%. Og overvejer man skilsmisse på grund af utroskab eller følelser for en anden, så er det min erfaring, at man skal blive og kæmpe. Man skal blive og lægge lige så mange kræfter i ægteskabet, som man har gjort overfor tredjeparten. Man skal lade være med at sammenligne æbler og bananer, og i stedet for bruge de følelser, man har oplevet, til at mærke grundigt efter, hvad det er man savner. Bruge det som redskab til at få et bedre ægteskab. Det kan lade sig gøre.
Kom tættere på din beslutning
For at blive afklaret om, hvorvidt skilsmissen bør være en realitet, kan du stille dig selv nogle af nedenstående spørgsmål:
- Hvad er det helt konkret, der er årsagen til, at jeg overvejer skilsmissen?
Ovenstående skal besvares ud fra egne følelser og behov. Det skal ikke handle om mangler og egenskaber hos din partner. - Har jeg forsøgt at skabe de ting, jeg mangler i mit parforhold?
- Kan jeg sige ja til, at jeg har gået forrest og forsøgt at skabe det parforhold, jeg drømmer om?
Mange afventer at deres partner ændrer adfærd og mener, at de først derefter selv skal ændre adfærd. - Kan jeg se mig selv i spejlet og sige: ”Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå skilsmissen”?
- Har jeg tænkt tilbage på alt det gode, vi havde engang og forsøgt at genskabe dette?
- Er jeg sikker på, at jeg ikke vælger ægteskabet fra til fordel for en anden?
Hvis nej, så stop op og få hjælp til at skille de to ting ad. Du kan ikke sammenligne et mangeårigt ægteskab med en relation til en, du har kendt ganske kort. En person, som du har gjort dig umage overfor, og som du slet ikke kender indgående og som partner.
Hvis nej, vil du så også vælge skilsmisse, hvis du ved, at om 5 måneder er du ikke sammen med den anden alligevel? - Er jeg sikker på, at jeg ikke er havnet i en af de klassiske skilsmissefælder og har brugt al min energi på at se på min partners fejl og mangler i stedet for på mine egne?
- Er jeg afklaret med, hvad det er for et liv, jeg gerne vil se tilbage på, når jeg som 90-årig sidder på plejehjemmet og tænker tilbage? Og er det umuligt at se min nuværende partner som en del af det liv?
- Har jeg fået involveret min partner i mine tanker gennem længere tid, hvor vi oprigtigt har kæmpet for at finde hinanden igen?
- Har jeg efterhånden så mange fysiske symptomer på, at det er for hårdt for mig at blive i forholdet?
- Bliver jeg kun, fordi jeg er bange for, hvad fremtiden ellers bringer?
