Hvis man bruger lidt tid på at surfe på nettet, finder man et hav af forskellige holdninger til de forskellige samværsordninger. Hvilken løsning er den bedste, og hvad skal absolut ikke indgå aftale om?
Sandheden er, at den rigtige løsning afhænger af så mange forskellige faktorer, at du ikke nødvendigvis kan læse dig til den. Som skilsmisserådgiver er jeg ofte med til at hjælpe skilsmisseramte par med at indgå aftalen om børnene, og det mange bliver overraskede over er, at jeg altid siger, at en samværsordning ikke skal ses som en permanent løsning. Det er en ordning, der sagtens kan tages op til revision og ændres, hvis børnenes trivsel og ønsker samt aldersmæssige udvikling taler for det.
Noget af det mest forfærdelige ved at blive skilt er, at det går ud over børnene, men også at man fremover mister noget af den daglige kontakt med børnene. Men en samværsordning er er nu engang en del af skilsmissen. Men hvad er rigtigt og hvad er forkert, når man skal overveje de forskellige løsninger?
Generelt skal en samværsordning besluttes ud fra børnenes behov og ikke ud fra forældrenes behov. Det kan være svært at tilsidesætte egne behov, men det er nødvendigt - samtidig med at det er nødvendigt at tage ordningen op til løbende evaluering.
Fordele og ulemper forskellige samværsordninger
Mange børn i samværsordninger har en 10/4- eller 12/2-ordning, så de bor mest hos den ene forælder og besøger den anden fra torsdag eller fredag til søndag eller mandag. Fordelen for børnene kan være, at de har en fast base. Ulempen kan være, at de skal undvære samværsforælderen i mange dage, og at de skal bo i en taske hver anden uge i nogle dage.
Nogle børn har en tættere tilknytning til den ene forælder end til den anden, uden at det betyder, at de elsker den ene mere end den anden. I sådanne tilfælde kan det være en god idé med en af førnævnte deleordninger uden hensyntagen til øvrige fordele og ulemper.
7/7 deleordningen er gennem de senere år blevet mere og mere benyttet. Mange er af den opfattelse, at en sådan ordning vælges for at tilgodese forældrene, fordi ingen af dem kan eller vil undvære børnene. Men hvis man ser på det fra børnenes perspektiv, kan fordelen være, at børnene har lige meget kontakt med begge forældre. Hvis tilknytningen inden skilsmissen har været tættere med den ene end den anden, kan savnet dog gøre, at løsningen ikke er god.
Og nogle mener også, at en 7/7-ordning gør, at børnene konstant bor i en taske. Min erfaring er dog, at børn med 7/7-ordning lige netop ikke bor i en taske til forskel fra børn med 10/4 eller 12/2. Mange har i en 7/7-ordning tøj, legetøj mv. begge steder, så de kun skal have skolebøger og andre småting med sig hver gang.
En ulempe ved 7/7 ordningen kan være, at barnet ikke har en fast base - men mange børn oplever dog, at de blot har to baser i stedet for en.
Ovenstående er måske et godt billede af, at der kan findes fordele og ulemper ved alle løsninger. Den bedste løsning afhænger derfor af det enkelte barn, hvordan tilknytningen er og har været til forældrene og sidst men absolut ikke mindst, hvordan samarbejdet mellem forældrene fungerer.
Der er gennem årene gennemført mange undersøgelser af skilsmissebørn og samværsordninger, men en af de større udenlandske undersøgelser viser, at børn ikke tager skade, hverken fagligt eller socialt, så længe forældrene kan samarbejde om børnene.
Og her har vi fat i det helt afgørende. Fungerer samarbejdet ikke, er det bedst for børnene med en fast base, for at sikre mest ro og rytme omkring børnene.
Når samværsordningen besluttes, er det ligeledes en fordel at indgå aftaler om ferieperioder, så man undgår at skulle finde løsninger på ferieperioderne løbende. At aftale det i forbindelse med samværsordningen minimerer risikoen for løbende misforståelser og konflikter.
Hvis I ikke kan blive enige
Jeg oplever ofte, at parterne har svært ved at blive enige om samværsordningen, simpelthen fordi det jo for alle parter er utroligt svært at miste både ægteskabet og den daglige kontakt med børnene. Der er utrolig mange følelser involveret, og det kan være svært at tilsidesætte dem i dialogen omkring den rigtige samværsordning.
Er det umuligt at blive enige, indkaldes man til et vejledningsmøde i Statsforvaltningen. Kan I fortsat ikke blive enige derefter, kan Statsforvaltningen fastsætte samværet. Er der behov for børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling kan Statsforvaltningen ligeledes istandsætte dette.
Det er dog vigtigt at bemærke, at det altid er bedst, hvis man kan blive enige om aftalerne uden at inddrage Statsforvaltningen. Når man opnår at blive enige om en aftale, uagtet om begge parter er gået lidt på kompromis undervejs, sikrer man et mere optimalt grundlag for det videre gode samarbejde i årene fremover. Og lige netop samarbejdet er vigtigt at huske. Man kan vælge at blive skilt, men man bør ikke kunne vælge et samarbejde omkring børnene fra, og starter man ud med at være uenige om det hele, kan man minimere muligheden for det gode samarbejde markant.
Undervejs i en proces, hvor man ikke kan blive enige, er det vigtigt at forholde sig til, hvad det præcist er, man ikke kan blive enige om. Og hvor stor sandsynligheden er for at få “ret” i Statsforvaltningen, inden man vælger at gå i Statsforvaltningen. Ønsker den ene part eksempelvis 10/4 og den anden part vil ikke indgå aftale om andet end en 7/7 ordning, og bringer derfor sagen videre til Statsforvaltningen. Med andre ord, er sagen værd at tage?
Kan man ikke blive enige, kan det måske være en mulighed at forsøge at indgå en midlertidig aftale, der gælder i for eksempelvis 6 eller 12 måneder og derefter vurdere børnenes trivsel, behov og mulighed for ændringer.
Hvis I på forhånd ved, at det bliver meget svært for jer at tale om og indgå aftaler om børnene, så har I også mulighed for at tilknytte sådan en som mig eller en anden skilsmisserådgiver i processen. I et forløb på 2-3 møder kan jeg eller en anden hjælpe med at indgå de nødvendige aftaler i forbindelse med en skilsmisse - både i forhold til børn og økonomi.
Kilde: Institut for krisehåndtering
