Flere end hver fjerde dansker har været en fast partner utro. Allerede når flirt og fantasier begynder, skal man sige det derhjemme. Ellers kan man ikke forebygge utroskab, der for flertallet er utilgiveligt.

Frokostpausen snupper du, når du ved, at der er størst chance for at støde på ham den velbyggede fyr fra den anden afdeling. Kommer han til firmafesten, vil du også prioritere at komme. For sidste gang endte I med at have det rigtig sjovt sammen. Faktisk flirtede I. Rigtig meget endda, selvom I begge har faste partnere derhjemme.

Mange vil kende følelsen af - om ikke andet så kortvarigt - at være fascineret af og tiltrukket af en anden end den, man ellers deler sit liv med. En på arbejdet. Fra sportsklubben. Et tilfældigt møde i byen.

Mere end hver fjerde, nemlig 28 procent af danskerne, har ifølge en ny TNS Gallup for Berlingske endda givet efter for lysten og været en fast partner eller ægtefælle utro.

Men før det når så vidt, bør man tage det prekære emne op med sin bedre halvdel: At man føler sig fristet af at være sammen med andre. Sådan lyder rådet fra psykoterapeut og samlivsrådgiver Ingrid Ann Watson, som ofte hjælper par, hvor den ene part har været den anden utro.

»Medmindre man mener, at ens ægteskab skal ende i en skilsmisse, er det en rigtig god idé at gå hjem og sige: »Prøv at høre, skat. Vi to har det ikke særlig godt i øjeblikket, og jeg kan mærke det på, at jeg synes, at hende der receptionisten er lidt sød. Jeg har brug for, at vi to får tingene på plads, eller også skal vi skilles«,« siger Ingrid Ann Watson.

Samtalen skal netop tages, selv om man endnu ikke har »syndet« og udlevet sin lyst til andre. For hvis man venter, har partneren ikke mulighed for at være med til at ændre tingenes tilstand. I stedet risikerer ægtefællen blot at blive præsenteret for, at partneren har mødt en anden, eller måske endda har været sammen i et halvt år.

»Alle andre steder synes man, at forebyggelse er bedre. Men ikke her. Her skal vi vente, til katastrofen er sket, til børnene græder og til bedste ikke kan se sine børnebørn, fordi konen, som i øvrigt var fra Island, efter skilsmissen rejser hjem til sin familie,« siger parterapeuten ironisk.

Hun mener desuden, at man har en moralsk pligt til at fortælle partneren om sin lyst til andre, og man kan ikke dække sig ind under, at man synes, at partneren derhjemme er streng, ikke har lyst nok til sex eller andre undskyldninger.

»Hvis man synes, at ens liv derhjemme er røvkedeligt eller alt muligt andet dårligt, så har man, når man har giftet sig i kirken, lovet Gud og hvermand, at man vil elske og ære. Det betyder, at så har jeg faktisk lovet at komme hjem og sige, hvis man synes, at ham Thomas inde på arbejdet er lidt lækker. Så må man sætte sig ned og finde ud af, hvorfor man synes det, og hvad der skal laves om derhjemme. Det er den eneste måde at modvirke en øget interesse i den, man tænder på på arbejdet,« siger Ingrid Ann Watson.

Der er flere årsager til, at man kan finde på at være sin partner utro, fortæller kønsforsker og antropolog Christian Groes-Green.

»Man kan vokse fra hinanden, det personlige forhold brister og de forestillinger, som man havde, går i stykker. At få børn kan også for nogle være en svær omstilling, som kan nedbryde de ting, man som par har opbygget,« siger han.

Utroskab har desuden fået nemmere vilkår med den teknologiske udvikling og websites. Specielt i storbyen, hvor utroskab forekommer hyppigere end på landet. Her er en anden anonymitet og et større virvar af venner og kontakter, fortæller Christian Groes-Green. Endelig bevæger vi os også længere væk fra de traditionelle familieformer og derfor opstår der nogle nye ideer om kærlighed og forhold som for eksempel såkaldte polyamorøse forhold og swinger-forhold, siger Christian Groes Green.

»Der er flere som lever i åbne forhold, og det omdefinerer, hvad utroskab er. I de forhold er utroskab ikke utroskab, men en ordning og en aftale,« siger han.

Ifølge Gallup-undersøgelsen mener 45 procent af danskerne ikke, at utroskab kan tilgives, og ifølge Ingrid Ann Watson er det ikke så meget selve sexakten, der ender med at opløse parforholdet. Det er som Rugsted og Kreutzfeldt har sunget så mange gange mere løgnen i sig selv.

»Det, folk har sværest ved, er, hvis de har haft det på fornemmelsen og har spurgt, men fået at vide, at de ser syner. Men så kommer beviset, når der tikker en hed sms ind på partnerens telefon. Så er de både blevet løjet for og latterliggjort, fordi partneren har fået dem til at føle, at de var parate til at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af mistanken om utroskab,« siger hun.

Er man først blevet afsløret i at være utro, er der ingen anden vej end at krybe til korset, tage ansvaret, sige undskyld og spørge, hvordan man kan vise, at man stadig elsker den anden og at man vil være hos partneren. Og så må man væbne sig med tålmodighed. For den sårede partner vil ofte være et år om at komme sig, fortæller Ingrid Ann Watson.

»Går man hos mig, så må den sørgende partner tale om det når som helst, hvor som helst i tre måneder, og så lukker vi den. Så snakker man ikke mere om det på alle mulige tidspunkter. Ellers kommer man aldrig videre. Så kan man måske sætte sig ned to gange om ugen i en halv time og snakke om det. Og den, der har været utro må ikke sige, at det har man jo lige talt om, eller at nu har den anden spurgt nok. For nej, det synes den anden måske ikke,« siger hun.

Gallup-undersøgelsen viser også, at 23 procent af danskerne faktisk er parate til at tilgive deres partner. 5 procent har allerede gjort det. Og det kommer bag på Christian Groes-Green, at der er så forholdsvis mange, der er klar til at slå en streg over det. Men forklaringen, mener han, kan være, at danskerne blandt andet i takt med det stigende antal skilsmisser, har fået sænket deres forventninger til, hvor rosenrødt et livslangt parforhold kan være.

»Mange erkender nok, at ideen om at leve et helt liv sammen uden nogensinde at have en afstikker er tæt på at være en illusion i det samfund, vi lever i. I stedet for at give op, siger de, at det er noget, der på godt og ondt forekommer, og det må man forholde sig realistisk til,« siger han.