Videnskab.dk

Mænds oplevelser med kronisk stress sætter sig i deres sæd, og det betyder, at børn af stressede fædre muligvis er mere tilbøjelige til at udvikle depression og angst.

Forskning har tidligere vist, at mødre, der er kronisk stressede under graviditet, får børn, der er mindre intelligente, og som har større tilbøjelighed til blandt andet at udvikle skizofreni. Men det har hidtil været et ukendt terræn, hvilken rolle faderens oplevelser med stress betyder for børnene.

En ny amerikansk undersøgelse viser nu for første gang at genetiske forandringer forårsaget af kronisk stress hos hanmus gives videre til deres unger.

Undersøgelsen viser, at en hanmus’ arvemateriale ændres, når de udsættes for stress over en periode på seks uger. Ændringen i hanmusens arvemateriale gives endda videre til ungerne, og det påvirker ungernes fysiske reaktioner på stress.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvordan stress påvirker både kvinder og mænd og ikke mindst deres fremtidige afkom.

- Ændringerne gør, at ungerne får en nedsat respons i HPA-aksen (en hormonel forbindelse mellem hjernen og binyrerne, red.), og deres regulering af stress bliver derfor forstyrret i forhold til andre ungers. Vi ved ikke med sikkerhed, hvad det indebærer endnu, bare at deres respons på stress er sløvere, siger Anders Børglum, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, efter have læst studiet.

Tidligere studier viser dog, at nedsat respons i HPA-aksen og dårligere regulering af reaktioner på stress er forbundet med større risiko for udvikling af blandt andet depression, angst og autisme hos mennesker.

De genetiske forandringer i hanmusens sæd forårsaget af stress er epigenetiske. Det vil sige, at det er forandringer, som opstår på grund af påvirkning fra omgivelserne.


Læs også hos Videnskab.dk: Forurenet vand gør sæden slap


- Der er ikke tale om mutationer eller en ændring i rækkefølgen af byggestenene i vores DNA, men nærmere hvordan generne bliver udtrykt, siger Anders Børglum som kommentar til det amerikanske studie fra University of Pennsylvania Philadelphia.

- Nogle gener bliver mere dominerende, og andre bliver dæmpet, så organismen tilpasser sig situationen og miljøet, den færdes i.

Hvordan de forskellige gener dominerer, afhænger altså af miljøet og vil derfor kunne ændres igen. Forsøget viser dog, at ændringen i generne er langvarig hos mus. Selv hvis stressoplevelsen har fundet sted i puberteten hos fædrene, så vil den epigenetiske forandring vare ved helt op i voksenlivet. Om det også gør sig gældende hos mennesker er endnu uvist.


Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Sæd bliver bedre af valnødder

D-vitamin giver sædcellerne fart på

Lev længere med god sæd