Nogle er ligeglade, og nogle kan slet ikke forestille sig det.

At dyrke en omgang lagengymnastik mens kvinden har sin menstruation, er helt sikkert noget, der deler vandene. Og som man sjældent snakker vildt højt om.

Men sådan skal det ikke være, mener engelske Metros livstilsskribent Ellen Scott. Hun anerkender, at der ligger et tabu omkring det at have sex, når der er besøg fra Rødby (indsæt selv flere ordspil om menstruation). Men det, mener hun, er forkert, for påstanden lyder nemlig, at der absolut intet er i vejen med menstruation. Og for den sags skyld bør oralsex på ingen måde være udelukket heller, hvilket hun begrunder med flere årsager.

Når kvinder menstruerer, er det bare den vanlige, vaginale udledning, der er blevet blandet med blod. Og da kvinder i gennemsnit bløder 30-40 milliliter den ene gang om måneden, så skal man være mere en almindeligt uheldigt, før det for alvor kan genere.

Hvis man er meget bekymret for en ekstra rød tunge, kan man holde sig til kvindens klitoris. Og skulle man fortsat være bekymret, så er der intet i vejen for, at kvinden kan bruge en tampon samtidig - så man er på den helt sikre side.

Derudover er kvinder også ekstra tændt under deres menstruation, skriver Ellen Scott.

'At modtage oralsex under din menstruation udnytter al den menstruationsliderlighed og tvivl, du har haft, om det nu er okay. Og det er hot. Virkelig hot,' skriver Ellen Scott i indlægget.

Til sidst kan man sige, at det også handler om at gøre sin partner glad. Hvis kvinden får en orgasme, kan det være med til at modvirke kramper og smerter og højne humøret hos kvinden. Og så kan det angiveligt også få menstruationen til at forløbe hurtigere, da en orgasme skaber sammentrækninger i livmoderen, hvilket får blodet til at udskille sig hurtigere.