Skænderier er en uundgåelig del af de flestes parforhold. Ifølge eksperter er der særligt en ting, der trigger konflikterne: Manglende opmærksomhed

En lille stikpille, en hævet stemme, en smækket dør. Når først skænderiet ruller, er det svært at stoppe igen. Nogle gange skal der ikke mere end en forkert kommentar eller et bestemt blik til, før det trygge, kærlige parforhold forvandler sig til en sand krigszone.

Sexolog og parterapeut Joan Ørting har i mange år arbejdet med Praktisk fordeling af opgaver, økonomi, udseende, mad, og ikke mindst manglende sex og flirt. Ifølge hende er det, der oftest udløser skænderier i de danske hjem, at man ikke føler sig set.

»Vi skændes om alt muligt. Hvem der laver mest i hjemmet, hvad pengene bliver brugt på, om tre timers computerspil er for lidt eller for meget, om kæresten har taget lidt for meget på, om hvorfor der ikke bliver taget initiativ til sex. Ofte er det den manglende flirt, erotik og sex – følelsen af ikke at blive set og beundret – der er den største kilde til skænderier. Vi er vildt angste på det område,« siger hun.

Når det halter med kommunikationen, når kærligheden er nedprioriteret, er der grobund for skænderierne. Det fortæller parterapeuten Mikael Hoffmann, der arbejder med at hjælpe par ud af fastlåste konflikter.

»Skænderier er noget, de fleste par kender til. Når man er fyldt op af kærlighed, kan man se igennem fingre med det meste, men hvis kærlighedskarret næsten er tomt, skal der ikke ret meget til, før en konflikt udløses. En teske, der ligger forkert, en beskidt opvask eller andre småting. Rent psykologisk handler det om, at man føler sig truet, enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt. Man er i fare, og derfor reagerer man på måder, man normalt ikke ville gøre. Det er den primitive krybdyrhjerne, der bliver aktiveret,« siger Mikael Hoffmann.

Uenighederne og skænderierne er ofte noget, der først med tiden sniger sig ind i parforholdet. Når man er nyforelsket, kan det være svært at forestille sig, at man nogensinde kommer til at råbe og vrisse af sin elskede. Men ifølge sexolog og parterapeut Joan Ørting holder forelskelsen typisk mellem tre måneder og to år, og derefter kommer man uundgåeligt til at se hinanden i et andet lys.

Forblændet af forelskelse

»I begyndelsen af forholdet, hvor vi er forblændet af forelskelsen, beundrer vi partnerens anderledeshed, men når forelskelsesstofferne fordufter, opdager vi fejlene ved hinanden. Man kan sammenligne det som to haver med en hæk imellem. Det første halve år er vi fascinerede af de bildæk, der ligger i partneres have, men med tiden får man lyst til at plante stedmoderblomster i stedet, og før eller siden kommer man til at finde hækkesaksen frem,« siger hun.

Det, der trigger skænderier, er det, man har fået for lidt af som barn. Det mener Joan Ørting. Han man fået for lidt anerkendelse som barn, er det også det, man ubevidst vil have af sin partner.

»Hvorfor er du så passiv? Hvorfor er du ikke mindre egoistisk? Hvorfor arrangerer du ikke flere romantiske udflugter? Når man begynder at ville ændre på sin partner, handler det ofte om, at han eller hun minder om en forælder, der på den ene eller anden måde har svigtet, da man var barn. De samme følelser vælder op i den, og angrebene i parforholdet begynder, når partneren svarer igen på de kritiske kommentarer,« siger hun.

Tre måder at reagere på

Der er ifølge Joan Ørting tre forskellige måder at reagere på skænderier. Man kan kæmpe og slå tilbage, man kan flygte fra krisen eller man kan reagere med kulde og lukke ned for kærligheden. Valget er reaktionsmønster er ofte afhængigt af, hvordan man reagerede på konflikter som barn.

»Man brokker sig på samme måde, som da man var barn, over det, man ikke fik som barn og nu forventer af partneren. Derfor bliver skænderier hurtigt til to indre børn, der kæmper mod hinanden. Og så ruller det. Derfor er det også en god idé at skrive en seddel med det, man manglende i barndommen og så være opmærksom på, at det ikke er partnerens ansvar at opfylde de behov,« siger hun.

Selvom man gør sit bedste for at acceptere sin partner som den, han eller hun er, kan det være svært at komme ud af skænderierne. Derfor anbefaler parterapeut Mikael Hoffmann også, at man taler med en neutral tredjepart om konflikterne.

»Når skænderierne stabler sig op, kan det være godt at få en, der ikke er følelsesmæssigt involveret i parterne eller konflikten, til at hjælpe. Det tager tid at komme ud af dårlige mønstre. Når konflikt-toget først kører, er det svært at stoppe, fordi der er følelser ud over det hele. Derfor er det også en god idé at aftale rammer og strukturer for den slags i fredstid,« siger han.